Debat

Alle skal modtage konfliktstøtte

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar til Anni Herfort og Henrik Hallinger.

Mit læserbrev i Folkeskolen nummer 33 omkring udbetaling af konfliktstøtte til alle medlemmer, der af hovedstyrelsen udtages til konflikt, er så sandelig ikke forblevet ubesvaret.

I anstændighedens navn mener vi stadig, at alle medlemmer, der udtages til konflikt, skal modtage konfliktstøtte.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det kan meget enkelt gøres ved, at man bevarer den nuværende paragraf 4 i vedtægterne, der, som Henrik Hallinger skriver, er fra før 1992.

Altså fra en tid, hvor strejke/konflikt var en interessant tanke og ikke en reel mulighed, og hvor ordene økonomisk bistand ikke drejede sig om konfliktstøtte.

Nu er strejkevåbenet en reel mulighed, og derfor bør der udbetales konfliktstøtte til de medlemmer, der kommer i lovlig konflikt.

Det kan meget enkelt gøres ved en tilføjelse til vedtægterne, eksempelvis som et stykke 5 i paragraf 4.

Der udbetales konfliktstøtte til medlemmer, der af hovedstyrelsen udtages til konflikt eller lockoutes.

Eller ved en præcisering af et af foreningens formål: 'Økonomisk bistand til medlemmer og organisationer i konflikt', således at det klart fremgår, at her er der ingen karenstid.

Så har man samtidig bevaret de gældende karensbestemmelser om juridisk og anden økonomisk bistand.

Hvorvidt de lokale kredses orientering om medlemskab af Lærerstuderendes Landskreds (LL) på seminarierne altid når ud til de lærerstuderende, afhænger selvfølgelig af de studerendes interesse og lokale ildsjæle. Men vi har altså fået meget blandede meldinger, og vi ved også, at det ikke kun er for at være berrettiget til konfliktstøtte, at man melder sig i LL og fortsætter i DLF.

Men kredsstyrelsen i kreds 123 mener altså stadig, at der i anstændighedens navn ikke skal være karenstid for konfliktstøtte, såvel som der heller ikke er det for indbetaling af konfliktkontingent.

Monika Stabel Nielsen

Holstebroegnens Lærerkreds

Powered by Labrador CMS