Folkeskolens leder:

Konkrete, ambitiøse mål

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Moses kom ikke stavrende med de ti bud på Venstres landsmøde i weekenden. Men for at ingen skulle være i tvivl, skar statsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen det alligevel ud i pap, da han lørdag holdt sin store tale i Odense:

»Jeg træder ikke ned fra et bjerg med løsningerne hugget på stentavler. Jeg kommer til jer med et åbent sind og spørger: Skal vi ikke i fællesskab sætte os disse mål?« lød det deklarerende og ydmygt. Hele talen, med hvad Lars Løkke selv kaldte for »ti helt konkrete og meget ambitiøse mål«, kan læses på folkeskolen.dk

Her skal kun gengives mål nummer fire:

»I 2020 skal danske skolebørn være i top-fem internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag«.

Ambitiøst? Tjae .? I hvert fald ligner det noget, han har skrevet af efter en anden. Og det er det såmænd! Se her, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen skrev i april 2006: »Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: læsning, matematik, naturfag og engelsk«. Forskellen er blot, at mens det for Fogh Rasmussen i 2006 var regeringens officielle globaliseringsstrategi, var det for Lars Løkke i weekenden kun noget, han spurgte partivennerne om, hvorvidt de ikke skulle gøre til Venstres mål.

»Danske børn er dygtige«, slog Lars Løkke fast. »De fleste klarer sig fint videre i uddannelsessystemet. Men alt for mange går død i det faglige. Her skal vi sætte ind«, sagde han.

»Hvad siger I? Skal vi ikke gøre det til Venstres mål?« spurgte Lars Løkke derefter forsamlingen. Og så skete noget forunderligt, som var en Moses værdig. Uden pause, uden debat og uden afstemning, men som ved guddommelig indgriben, fik partiformanden svar, så han umiddelbart kunne slå fast: »Det er Venstres mål - og det er, hvad vi vil knokle for at nå!« Om det så kan lade sig gøre i praksis, er en anden sag. For som Venstres næstformand, skatteminister Kristian Jensen, så rigtigt spurgte i »Deadline« på DR2 samme aften: »Vil man skabe de rigtige rammer for realiseringen af disse mål?«

Og så er det da interessant at konstatere, hvad Lars Løkke ikke har skrevet af efter sin forgænger. I regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 står der, at folkeskolen - foruden faglige kundskaber og færdigheder - skal »fremme kreativitet og selvstændighed«. Netop de ord er ikke med i Venstres mål for skolen!

Men måske er der håb, for søndag formiddag fortalte Lars Løkke landsmødets deltagere, at han ikke vil den sorte skole. Og endnu vigtigere meddelte han, at folkeskolens interessenter i januar bliver indkaldt til et flerdagesmøde på Marienborg. Hvis mødet ikke skal bruges til en ideologisk udlægning af Venstres mål, og statsministeren i stedet inviterer til åben dialog, er der grund til optimisme. Hvis man vil tage udgangspunkt i, hvad der faktisk sker i skolens hverdag, og hvad vi ved, der virker, så er der mulighed for at sætte fælles, ambitiøse mål.

Læs også side 12.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org