Økonomi og strategisk ledelse presser skolelederne

Ledelse i forhold til forvaltning og økonomi er det, der udfordrer de danske skoleledere mest. Dernæst kommer strategisk ledelse i en politisk styret organisation og forandringsledelse, viser en ny kortlægning af skolelederes kompetencebehov.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

SFI-rapport: Skolelederne skal ud i klasselokalet 

Det er Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, der i samarbejde med Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen har kortlagt skoleledernes kompetenceudviklingsbehov. Centrets folk er overraskede over, at det ikke er den faglige ledelse, der udfordrer, fordi faglig ledelse anses for en af de mest centrale udfordringer for skoleledelse.

"Faglig ledelse er til gengæld en af de kompetencer, lederne peger på, at de anvender mest i dag - og om ét-to år", hedder det i undersøgelsen.

Den faglige ledelse har skolelederne det bedre med end med økonomi og strategi. Men inden for det faglige område, vurderes det at sørge for, at alle medarbejdere får systematisk og individuel feedback på deres arbejde af to tredjedele af skolelederne som den mest udfordrende del af jobbet som faglig leder. 

Datacentreret ledelse, Ledelse af forvaltning og forandringsledelse er de områder, hvor lederne oplever, at de har det største behov for kompetenceudvikling. De har god gavn af kompetenceudvikling, men oplever i øvrigt, at sparring og feedback på egen ledelsespraksis fra lederkolleger, chef og medarbejdere er mest virkningsfuld for egen ledelsesudvikling.

Ny, praksisrettet uddannelse til skolelederne på vej 

 

Læs mere

Cok.dk: Skoleledelse 2016-17