Blog
0   36

Overrækkelse af godt 600 underskrifter til undervisningsminister Merete Riisager for Ligestilling af de mundtlige prøver i engelsk og tysk

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Tysklærerforeningen for Grundskolen har indsamlet godt 600 underskrifter til undervisningsministeren.

Tysklærerforeningen for Grundskolen har indsamlet godt 600 underskrifter til undervisningsministeren.

To repræsentanter for Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) formand Tine Jespersen og næstformand Carl Kinze afleverede 3. februar 2017 til undervisningsminister Merete Riisager godt 600 underskrifter for en ligestilling af fagene engelsk og tysk, hvad angår den mundtlige prøve efter 9. klasse. Med underskrifterne fulgte sympatitilkendegivelser fra 8 tidligere undervisningsministerielle fagkonsulenter for tysk.

Artiklen fortsætter under banneret

Riisager fik overrakt underskrifterne med begrundelse for underskriftsindsamlingen, og TLFG blev samtidig inviteret til en drøftelse af fagets status i grundskolen.

 

Ligestilling af engelsk og tysk

Underskriftsindsamlingens mål har været at ligestille tysk med engelsk, hvad den mundtlige prøve angår, således at også mundtlig tysk bliver afsluttet med en obligatorisk prøve efter 9. klasse.

Det skyldes ikke et ønske om at være prøvefikseret. Det bygger i langt højere grad på den kendsgerning, at elever (og forældre) prioriterer og lægger vægt på obligatoriske prøvefag. Prøvemuligheden motiverer eleverne til en særlig indsats i det daglige arbejde og fagligheden i faget styrkes.

Da Tysklærerforeningen for Grundskolen arbejder intenst på, at faget tysk skal styrkes i Danmark, har bestyrelsen fundet det hensigtsmæssigt på denne måde at opfordre til en styrkelse af faget i Grundskolen.

Undervisningsminister Merete Riisager takkede for underskrifterne og inviterede TLFG til en drøftelse af afgangsprøven og af tyskfaget - herunder høre om praksis og visioner i forhold til den tidligere sprogstart, den nationale sprogstrategi og en tysktilgang med en holdningsændring, hvor faget opfattes som motiverende for anvendt kommunikation i stedet for som et ’svært’ fag.

 

En obligatorisk prøve

Hvis en bunden prøve i tysk erstatter et udtræksfag, kan det dels ses som en nedprioritering af de øvrige fag, dels er det en meget dyr løsning i forhold til at være udtræksfag, sagde undervisningsminister Merete Riisager.

For at få en styrket anerkendelse af tyskfaget i forhold til afgangsprøven er der lige nu givet grønt lys for et forsøg i Tønder med bunden prøve i tysk, og ministeriet afventer en evaluering af forsøget. Men ministeriet har på nuværende tidpunkt ingen intentioner om at gøre den mundtlige prøve i tysk obligatorisk på landsplan.

Derimod blev TLFG opfordret til at arbejde videre med, hvordan tysk kan styrkes i forhold til udtræksprøven og se på mulighederne heri.

 

Tysk skal opprioriteres

TLFG arbejder på, at fagets status opprioriteres. Det skal primært – men selvfølgelig ikke udelukkende – ske i folkeskolen.

Merete Riisager pointerede, at det for hende er vigtigt, at tysk er en succesoplevelse for eleverne i skolen. Hun understregede, at der fortsat arbejdes ud fra regeringens tysklandsstrategi, men at tyskundervisningen naturligvis skal tage afsæt i en pædagogiske praksis ude i kommunerne.

Tysk prioriteres højt, og at hun er glad for, at der er en god dialog og en engageret deltagelse af TLFG i arbejdet for styrkelsen af tysk i grundskolen og også i forbindelse med den nationale sprogstrategi om styrkelse af elevernes fremmedsprogskompetencer.

Endelig udtrykte undervisningsministeren, at kommunerne har mulighederne i den understøttende undervisning til at prioritere tysk, som det blandt andet er tilfældet med tidligere tysk i Tønder og Aabenraa og flere steder i landet. ”Det er alle kommuner velkomne til”, sagde ministeren.

 

Mødet med ministeren

Carl og jeg blev budt velkommen til mødet af undervisningsminister Merete Riisager. Med sig havde hun Kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen fra kontor for Prøver, Eksamen og Test og en referent, som jeg ikke husker navnet på.

Merete Riisager opfordrede os til at fortælle om tyskfaget og praksis.

De mange underskrifter, vi havde med til hende affødte en lang snak om fagets status og TLFGs ønske om en obligatorisk mundtlig afgangsprøve. Rasmus Vanggaard Knudsen gav os ministeriets beregning af udgifterne for en obligatorisk mundtlig prøve i forhold til en udtræksprøven, og understregede at den obligatoriske prøve ville koste 10 gange så meget som en udtræksprøve.

Det blev understreget at en obligatorisk mundtlig prøve lige nu ikke er en mulighed. Men også at der lige er givet lov fra ministeriet til et forsøg i Tønder kommune med en obligatorisk prøve i mundtlig tysk, og ministeriet afventer en evaluering af dette forsøg. Rasmus Vanggaard Knudsen understregede, at TLFG her og nu ønskede en umulig hel pakke med obligatorisk prøve og foreslog, at TLFG i stedet kunne overveje hvilke trin, foreningen kunne arbejde for mod målet indenfor de rammer, der eksisterer. Evt. se på muligheder for en forbedring af udtræksprøven i forhold til tysk.

Vi drøftede forsøget i Tønder kommune og perspektivet i en efterfølgende erfaringsopsamling.

Ministeren var meget interesseret i at drøfte fagets udvikling og indhold og den begyndende ændrede holdning til tysk, som vi ser komme til udtryk efter den tidligere sprogstart og fokus på Tysklandsstrategien. Vi var selvfølgelig omkring den nationale sprogstrategi, som var varslet midt januar, men nu er udskudt til foråret og omkring det store fokus på sprogkompetencer og de tiltag, regeringen har sat i værk for at styrke tyskfaget. Ministeren ville gerne mere ind på fagets indhold og udvikling, og vi drøftede muligheder for kobling til andre fag.

Vi oplevede en lyttende og interesseret undervisningsminister, der havde taget vores møde og underskriftsindsamling alvorligt og fået lavet en beregning på vores opfordring til ligestilling af den mundtlige prøve. Vi hørte en anerkendelse af Tysklærerforeningen for et stort ihærdigt og engageret arbejde for tysk i grundskolen, og vi mødte en minister, der interesserede sig for anerkendelse og prioritering af faget tysk. Vi fik en begrundet afvisning her og nu af ønsket om ligestilling af de mundlige prøver i engelsk og tysk, men også en åben dør til at arbejde videre i den ønskede retning samt nogle anvisninger for at fremme vores videre arbejde for tyskfaget.

Det kan vi forholde os til og arbejde videre med. Det vil vi så gøre. Så alt i alt en oplevelse af en god og konstruktiv dialog med ministeren.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.642 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks