Eleven i centrum

Det nødvendige bliver marginaliseret i forhold til det sjove

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre pædagogiske tidsskrifter har i år været inde på problemet eleven i centrum kontra de faglige krav, der også bør stilles.

'Forlystelsespædagogik' kalder Steen Wackerhausen det i 'Pædagogisk Orientering' 1/1999. Han beskriver, hvordan vi som medieforbrugere zapper fra det ene program til det andet. Zapningen styres af, om programmet er sjovt og underholdende, og hvis det ikke er sjovt, er det helt legitimt at zappe videre. Dette overføres så til skoleverdenen, hvor parolen har været 'Eleven skal være i centrum'. 'Det hele menneske'.

Men resultatet bliver en forlystelsespædagogik, hvis succeskriterium reelt bliver det sjove, hvorved begrebet 'det nødvendige' bliver marginaliseret.

'Eleven i centrum er udtryk for velment solidaritet med barnet og de unge, men det er ikke en reel solidaritet'. 'Forlystelsespædagogik er ikke en solidaritet med barnet som menneske og som kommende samfundsborger i et demokratisk samfund', skriver han.

Og måske er det heller ikke, hvad børnene i virkeligheden beder om. Det er Peter Andersen inde på i sin artikel i 'Unge Pædagoger' 1/1999.

'Hvorfor møder vi som lærere kommentarer fra elever som: Skal vi absolut lave det, som vi har lyst til? Kan du ikke bare sige, hvad vi skal lave?, når vores intentioner om elevindflydelse nu er så velmente?' spørger han. Med de smukke ord og gode hensigter overser vi elevernes hverdagskultur, der er anderledes end den, vi selv fungerer i. Børnene og de unge er vant til at være sat i centrum. Alt, hvad der sker omkring dem, subjektiviseres, de har ikke prøvet andet.

'Man skal ikke længere kæmpe imod noget for at vinde sin egen frihed. Man har den fra starten og skal selv udfylde den ved at vælge, hvad man er for'.

Det må få konsekvenser for den måde, vi tilrettelægger opdragelsen og undervisningen, mener han og kommer med sit bud på en ændret pædagogik: 'Decentrering frem for elev- og stofcentrering og retten til at sige fra frem for kravet om den evige medbestemmelse'.

Per Fibæk Laursen skriver i sin artikel i 'Uddannelse' 6/1999, at undervisningens indhold skal have en mere fremtrædende plads i de pædagogiske overvejelser. Indholdet skal være vigtigt for eleverne at lære, og det kan og skal ikke være personlighedsegenskaber som for eksempel omstillingsparathed. Han mener, at den 'manglende rodfæstethed i en kulturel tradition skaber en øget og i nogle tilfælde sygelig selvcentrering'. . . . 'Det er dybt paradoksalt, at elever, hvis problem er, at de er for selvoptagne, mødes med en pædagogik, der også primært interesserer sig for eleverne'.-Susanne Andersen er freelancejournalist

Pædagogisk Orientering. PO'S sekretariat ved Birgitte Stenz, Kathrinevej 24, 2900 Hellerup. Telefon 3962 2488. E-mail: poffice@dadlnet.dk.

Unge Pædagoger. Edvard Griegs Gade 2, 2100 København Ø. Telefon 3929 1548.

Uddannelse. H.C. Andersens Boulevard 43, 1553 København V. Telefon 3392 5742.