Anmeldelse

Det Blå Kontor

Læreren skal blive hjemme hos sig selv!

Ud fra et velargumenteret grundlag får vi syn for, hvordan et tryghedsskabende miljø med gode læringsresultater kan etableres, men også en indirekte udstilling af, hvad der sker, når undervisning erstattes af læringsmålenes tunnelsyn.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det Blå Kontor" er en velargumenteret og inspirerende bog om at skabe et klart defineret rum for læring, hvor eleverne kan være trygge, fordi de ved, hvad der skal ske, og at de kan stole på lærerne som mennesker. De filosofiske tanker bag opbygningen af "Det Blå Kontor" er på plads: Martin Bubers krav om et jeg/du-forhold mellem lærer og elev og K.E. Løgstrups etik med hævdelsen af tillid, oprigtighed og barmhjertighed som suveræne livsytringer.

Fakta:

Titel: Det Blå Kontor

Forfatter: Jette Flindt Pedersen, Pia Kjær Poulsen

Pris: 119

Sider: 118

Forlag: Frydenlund

Bogen består af to afsnit, som beskriver dels de teoretiske overvejelser bag arbejdet, dels læringsarbejdet i praksis. Det andet afsnit rundes af med en meget konkret anvisning på, hvordan et lignende arbejde kan etableres gennem ni skridt over blandt andet teoretisk bevidsthed, cooperative learning, læringsstile og udformning af diverse strukturer og materialer.

Men der er efter min opfattelse et stort MEN at knytte til denne beskrivelse af den ideelle omgang med folkeskolereformen: Det er meget, meget vanskeligt at få øje på de æstetiske og politiske perspektiver, der også hører med til undervisning, hvis den ikke skal ende som en målstyret teknikalitet. Etik alene gør det ikke; alene Løgstrups egen historie peger jo i retning af forhold, der harmonerer dårligt med de værdier, der råder i et demokratisk folkestyre. Jeg finder ingen eksempler i bogen på for eksempel en litteraturlæsning, der får gulvet til at gynge en smule under eleverne og lærerne. Jeg finder ingen eksempler på fællestimer, hvor læreren går ud over en gennemgang af, hvad der skal arbejdes med, og i stedet gennem fortælling søger at få eleverne ind i sit spind. Næh, for grundlaget er det jeg/du-forhold, der som sit fineste krav bygger på, at "læreren skal blive hjemme hos sig selv". Tesen er fornem, fordi den fordrer, at læreren tager udgangspunkt i eleven og ikke i sin egen forståelsesramme, men lyt alligevel endnu en gang til sætningen: "Læreren skal blive hjemme hos sig selv"; den lugter lidt af sygemelding fra de muligheder ved undervisningen, som ligger ud over den strukturerede vej til læring.

Denne indvending ændrer dog ikke ved, at der er en god portion inspiration at hente i bogen.