Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, var der godt nyt til faget engelsk. Nu skulle eleverne have engelsk allerede fra 1. klasse i stedet for 3. klasse. Det betød samtidig, at engelsk som udgangspunkt fik to ekstra timer: Én time om ugen i 1. klasse og én i 2. klasse.

Det er noget, man stadig er glad for i engelskudvalget i Sproglærerforeningen:

"Når vi starter med børn i 1. klasse, som vi gør nu, så fanger vi dem på nogle tidlige alderstrin, hvor de endnu ikke er blevet helt reflektive over deres egen person. Det vil sige, at de agerer uden at tænke 'hvordan ser jeg ud?' og 'virker jeg dum?'", siger næstformand i engelskudvalget Frank Lacey. 

Han forklarer, at elever i 3. klasse er tydeligt mere socialt bevidst, og det kan gå ud over sang- og danselege, som 'head, shoulders, knees and toes'-legen, der ellers er gode redskaber til at lære børn sprog.

Lærer: Niveauforskel i engelsk er en stor udfordring

"De mindste børn kaster sig bare ud i det og laver noget, der er sjovt. Derfor er det godt, at vi starter med dem tidligt, for en del forskning - for eksempel James Ascher - viser, at det er godt at kombinere sprog og bevægelse. I stedet for at fortælle børn, hvad 'sit' og 'stand' betyder, så gør man faktisk tingene", siger Frank Lacey, som kalder danske børn supermotiverede for

Der er altså grund til at være glad, men der er stadig udfordringer, mener næstformanden. I flere år har engelskudvalget fremhævet behovet for, at de rette engelsk-faglige kompetencer skal være på plads hos læreren. Også i de små klasser.

Frank Lacey oplever dog, at lærere uden engelsk-kompetencer bliver sat til at undervise i 1. og 2. klasse. Han holder kursus nogle gange om året og møder ofte lærere, som ikke kan tale ret meget engelsk.

Højere karakterer: Danske elever ER blevet bedre til engelsk

"Det sker, og det er vi meget kede af. På mine kurser møder jeg altid omkring ti procent, som ikke kan engelsk. En lærer uden engelskforudsætninger kan ikke slappe i timen. Det bliver et problem, for hvis man ikke er afslappet, kan man ikke brænde igennem med det engagement, undervisningen kræver", siger Frank Lacey.

Udvalget har været til møde i ministeriet, hvor man har talt national sprogstrategi og gjort opmærksom på problemet.

Send studerende til udlandet

For at udvide kompetencerne yderligere hos engelsklærere foreslår Frank Lacey, at det skal være en del af læreruddannelsen, at studerende med engelsk som linjefag tager på udveksling i et engelsktalende land.

Det er allerede muligt for lærerstuderende at tage på udveksling nu, men Frank Lacey foreslår, at det bliver obligatorisk. 

"Det er noget, vi presser meget på for. Det er vigtigt, at de sproglærere, vi har, er kompetente. Hvis man tilbringer tid i for eksempel England, lærer man vigtige aspekter af kultur og samfundsforhold", siger Frank Lacey.

Debat: At undervise i Ghana er en anderledes oplevelse