Debat
2   1

Peer Learning og Inkluderende Børne- og Læringsfællesskaber

I 2016 udgav Undervisningsministeriet en rapport om inklusionseftersynet af folkeskolen. Rapporten var udarbejdet af en arbejdsgruppe, der fortrinsvis bestod af praktikkere fra den danske folkeskole. En af de helt centrale anbefalinger fra arbejdsgruppen, som jeg herefter betegner ekspertgruppen, er at man stopper med at bruge betegnelsen inklusionsbørn og i stedet taler om inkluderende Børne. & Læringsfællesskaber.

I 2016 udgav Undervisningsministeriet en rapport om inklusionseftersynet af folkeskolen. Rapporten var udarbejdet af en arbejdsgruppe, der fortrinsvis bestod af praktikkere fra den danske folkeskole. En af de helt centrale anbefalinger fra arbejdsgruppen, som jeg herefter betegner ekspertgruppen, er at man stopper med at bruge betegnelsen inklusionsbørn og i stedet taler om inkluderende Børne. & Læringsfællesskaber.

Denne anbefaling er jeg helt enig i. Den reducerer – efter min opfattelse – stigmatisering af enkelte børn og lægger vægten på, at det er fællesskabet, der udgøres af alle, som lægger niveauet for den inkluderende praksis. Med dette udgangspunkt er man godt begyndt, og som det gamle mundheld udtrykker det, så betyder det, at man er halvt fuldendt.

Artiklen fortsætter under banneret

Den sociale kapital

Det er den sociale kapital (Hargreaves et Fullan 2016) i børnegruppen, der skaber grundlaget for at alle børn i fællesskabet kan trives og udvikles. Dette betyder, at den menneskelige kapital i form af personlige ressourcer, personlig viden, kendskab  og indstilling som det enkelte barn bringer ind i fællesskabet, som bidrag til den fællesskabets samlede sociale kapital, eller fællesskabets samlede  sociale ressource om man vil, er afgørende for fællesskabets inkluderende kapacitet.  Det er på dette grundlag, at jeg finder ekspertgruppens anbefaling særdeles relevant og meget rettidig.

Den naturlige næste tanke, i denne sammenhæng, er at samarbejde om læring og anden interaktion mellem eleverne, som ligestillede, i skolen er af helt central betydning i forhold til at skabe, udvikle og styrke Inkluderende Børne- & Læringsfællesskaber. Forskning viser, at fællesskabet i skolen – og det at være en del af dette fællesskab – er en af de vigtigste faktorer med indflydelse på det enkelte barns læringskapacitet, her i forståelsen: parathed til at lære. (Nuthall 2007)(Hattie 2013, s. 131). Fællesskabets betydning er lige stort uanset hvilke forudsætninger barnet møder fællesskabet med  og er således ikke bundet til en bestemt gruppe børn. Fællesskabets betydning og positive effekt er også uafhængigt af de forudsætninger det enkelte barn indgår i fællesskabet med.

Med det politiske udgangspunkt i form af Rapporten fra Ministeriets ekspertgruppe og anbefalingerne heri om at fokusere på Inkluderende Børne- & Læringsfællesskaber for øje, og med tydeliggørelsen af det forskningsmæssige belæg for at følge denne anbefaling er der kun tilbage at pege på, hvilke strategier, der kan implementeres i den pædagogiske praksis.

Peer Learning

Det er her, at Peer Learning, er en effektiv forskningsi-informeret mulighed, der fremmer ekspertgruppens anbefalinger og som bygger på nyere forskning (Topping 2005, 2016).

Peer Learning er en pædagogisk strategi, hvor ligestillede underviser hinanden. Peer Tutoring er en del af Peer Learning. I Peer Tutoring underviser eleverne hinanden. Indenfor Peer Tutoring taler man om Same-age Tutoring og Cross-age Tutoring. Når man arbejder med Same-age Tutoring betyder det, at eleverne har samme alder og går på samme klassetrin. I denne sammenhæng kan en elev, der for eksempel er faglig stærk i dansk, få til opgave at undervise en anden elev, der er mindre stærk i dansk i et givet emne fra dansk pensum i 10-15 minutter af en lektion. Eleven der får til opgave at undervise skal – ideelt set – have mulighed for at forberede denne undervisning og for at gennemføre den efter en, på forhånd beskreven, struktur. En anden mulighed for at arbejde med Same-age Tutoring er, at give 2 elever hvert deres matematikstykke, med den besked, at de skal forberede undervisning af hinanden i netop deres regnestykke og at dette højst måtte vare 10 minutter pr elev. Udover de eksempler, der er nævnt her er metoden Makkerlæsning – i sin originale form – også en metode, der kategoriseres under Peer Tutoring. (Topping 2016). Makkerlæsning bruges idag en del steder i den danske folkeskole.

Arbejdet med Cross-age Tutoring indebærer, at ældre elever underviser yngre elever. Dette kan være i form af venskabsklasser, hvor 8. Eller 9. Klasser nogle dage pr måned underviser mindre elever, som for eksempel elever på 4. Eller 5. Klassetrin. De valgte klassetrin er eksempler og kan varieres i forhold til den lokale kontekst, ligesom hyppigheden af denne undervisning kan variere i forhold til den aktuelle kontekst,

Uanset om man vælger en tilgang, hvor man arbejder med Same-age Tutoring eller man vælger en tilgang, hvor man arbejder med Cross-age Tutoring, så skaber denne måde at arbejde på – udover et styrket fagligt udbytte af undervisningen også tillid, kendskab og positivt samspil mellem eleverne. Et samspil, der ikke bare stopper når selve undervisningen er afslutter, men som udvikler sig til et vilkår, som et fællesskab. Det samme gælder den anden centrale del af Peer Learning: Peer Mentoring. Mentorer kender vi fra mange andre sammenhænge og måden Mentorer bruges på, som en del af Peer Learning, er ikke anderledes.Peer Mentoring handler for eksempel om, at en erfaren elev støtter en mindre erfaren elev i at falde til, orientere sig og opnå et styrket niveau af trivsel. Peer Mentoring kan med stor fordel også bruges i en effektiv anti-mobnings strategi.

Det står vist klart, hvis jeg er lykkedes med denne artikel, at Peer Learning er en meget effektfuld vej at gå, når man ønsker at opbygge, udvikle og styrke inkluderende Børne- og Læringsfællesskaber, som Undervisningsministeriet anbefaler og som forskningsinformeret viden beretter om effekten af.

To teach is to learn twice

En indvending mod brugen af Peer Learning kan være, at eleverne går glip af læring, når de skal bruge tid på at undervisning andre. Denne indvending er alene taget med her, for at få muligheden for at afkræfte den. Elever, der underviser andre lærer selv meget heraf. Professor John Hattie, Melbourne University udtrykker det således: 

”To teach is to learn twice.”

Referencer:

Hargreaves et Fullan (2016), Professionel Kapital, Dafolo

Hattie J. (2013), Synlig Læring for lærere, Dafolo

Nuthall G. (2007), Hidden lives of learners, Nz

Topping K. (2005), Trends in Peer Learning

Topping K. et  al. (2016), Using Peer Tutoring – to improve reading skills


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.257 andre er allerede tilmeldt