»Man skal være klar over og kende forskellen på, hvornår man søger at undgå et emne, fordi man selv har det svært med det, og hvornår man søger at undgå et emne af hensyn til et barns sårbarhed«, siger familiepsykolog Helle Birkholm-Buch og understreger, at den enkelte lærer selvfølgelig ved, om en elev har brug for at tale om sine tanker.

Psykolog: Ti ikke det »anderledes« ihjel

Familiebegrebet bliver mere og mere broget. V i skal hjælpe børn med at komme væk fra forestillingen om, at kernefamilien er det rigtigste, og så skal man ikke tie det »anderledes« ihjel, siger familiepsykolog.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At føle sig anderledes er et almenmenneskeligt vilkår. Alle mennesker vil i løbet af livet uvægerligt sammenligne sig selv med andre. Når vi så får øje på de ting, hvor vi skiller os ud, så kommer følelsen af at være anderledes.

Det siger autoriseret psykolog Helle Birkholm-Buch.

Det gælder især i en skoleklasse, når familiens rammer bliver videre og videre. Selvom stadig flere familieformer er repræsenteret i klassen, er det snævre kernefamiliebegreb stadig »normalen« for mange børn. Derfor vil børn, der vokser op i andre familieformer, eksempelvis donorbørn, på et tidspunkt kunne få følelsen af at skille sig ud fra klassekammeraterne, siger Helle Birkholm-Buch.

Lærere har derfor ifølge psykologen to vigtige opgaver i forhold til donorbørn. Den ene er at skabe et fællesskab, hvor definitionen af en familie er meget bred. Den anden er at hjælpe donorbarnet med at håndtere en eventuel følelse af at være anderledes.

»Hvis et barn klager over at føle sig anderledes, er det vigtigt, at denne følelse anerkendes. Hvis man møder barnet med en masse argumenter for, hvorfor barnet ikke skal føle, som det føler, så vil det i bedste fald ikke gøre en forskel. I værste fald risikerer man, at barnet ikke oplever at få valideret sin oplevelse«, siger psykologen.

Helle Birkholm-Buch er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet, har mange års erfaring med familieterapi og beskæftiger sig blandt andet med børn og unge med forskellige personlige og identitetsmæssige udfordringer.

(Far), mor og donorbørn 

Vi er flokdyr

Helle Birkholm-Buch mener, at lærere kan udvide elevers forståelse af, hvad en familie er, ved at tale om elevernes »flokke«. Ifølge psykologen er man eksempelvis ikke en far, fordi man har befrugtet et æg. Det betydningsfulde er, hvordan farrollen udfyldes. Uanset hvilken familiekonstellation et barn kommer fra, så kan man altid finde betydningsfulde personer i barnets liv.

»Spørg eleverne, hvem de har lyst til at invitere til deres fødselsdag, eller hvem der er deres yndlingsvoksne. De svar kan give fordomsfri snakke om, hvem eleverne ser som deres flok, og på den måde får de en bredere forståelse for, at betydningsfulde relationer ikke kun er knyttet til det snævre familiebegreb«, siger Helle Birkholm-Buch, der mener, at den traditionelle familie er fortid:

»Vi vælger i langt højere grad end nogensinde før, hvem vi skaber et følelsesmæssigt bånd til. Derfor ændrer relationer sig også med tiden, hvilket netop sker både i og uden for den snævre familie«, siger hun.

Helle Birkholm-Buch påpeger, at et barn nødig skal definere sig ud fra at være donorbarn.

»Man skal som fagperson være særlig opmærksom på ikke at forklare et barns adfærd alene med barnets baggrund. Børn handler og tænker, som de gør, i et komplekst samspil med omgivelserne, og ikke alene fordi det eksempelvis er donorbarn. Hvis vi husker på dette, kan vi undgå, at barnet selv begynder at definere sig ud fra sin baggrund, og at den med alderen overtager barnets identitet«, siger Helle Birkholm-Buch.

God idé at tænke over plan B

Psykologen understreger behovet for, at læreren i det hele taget er klar over elevernes forskellige baggrunde og tænker over, hvornår det kan give udfordringer.

»Hvis man har aktiviteter, der sætter særlig fokus på nogle specifikke familiemæssige relationer, for eksempel arbejde med stamtræ eller en 'bedsteforældredag', skal man vide, hvordan eleven, der skiller sig ud, hvad disse rammer angår, skal indgå i aktiviteterne. Som elev kommer man hurtigt til at sidde og føle, at der er noget galt med en, hvis man ikke ved, hvordan man skal være med i en aktivitet«, siger Helle Birkholm-Buch.

Det vigtigste er, at læreren ikke tier det følsomme ihjel.