Debat
4   14

En vigtig gerning, der kræver ansvar, indsats og engagement

Lærerstuderende Emma Gulmark Nørskov har i forgårs skrevet indlægget "Det er under al kritik" om sine oplevelser på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, som hun kom ind på i 2015. Det indlæg vil jeg gerne svare på.

Af institutleder på Institut for Skole og Læring, Metropol,Tue Hækkerup

Først og fremmest er vi glade for, at dygtige og motiverede studerende som Emma Gulmark Nørskov har valgt at læse til lærer hos os. Vores ambition på Institut for Skole og Læring (SoL) er at give Emma og hendes studiekammerater en læreruddannelse, som udfordrer fagligt, som tilbyder et godt socialt og fagligt netværk, og som i sidste ende ruster til at gå ud i skolerne og være nærværende professionelle lærere for fremtidens skolebørn.

Artiklen fortsætter under banneret

Når Emma Gulmark Nørskovs forventninger til niveau og indhold ikke honoreres, så har jeg  et problem. For jeg har netop sat mig for, at læreruddannelsen skal afspejle den afgørende samfundsrolle, som vi bidrager til. Derfor er Emma Gulmark Nørskovs indlæg også et velkomment input til den indsats for at styrke læreruddannelsen, som vi dagligt arbejder målrettet på – og som i øvrigt viser sig at øge de studerendes tilfredshed.

Emma Gulmark Nørskov beskriver studiekulturen som en dovenhedskultur. Vi ændrer ikke de unges studiekultur med et snuptag, men på Metropols læreruddannelse gør vi, hvad vi kan for at understrege, at man skal stå på tæer for at blive lærer.

Det gør vi med forskellige indsatser. På læreruddannelsen generelt har man forsøgt sig med mødepligt. Men hvad hjælper det at være fysisk til stede, hvis man ikke bidrager konstruktivt i et fælles læringsrum? På SoL har vi derfor valgt en model, der henter inspiration fra gymnasiernes standpunktskarakter, idet vi siger, at man skal være så aktiv, at det giver underviseren mulighed for at bedømme den studerende positivt i forhold til modulets læringsmål.

Dette blot som et ekstra krav ud over de opgaver, oplæg, ekskursioner m.v. som naturligvis stadig er obligatoriske. Man skal huske på, at man med kompetencemålsstyringen af uddannelserne har valgt en model, hvor fokus ikke kun er på input i uddannelsen, men også på outputtet – og der kan være flere veje til at opnå de målsatte kompetencer.

Vi er i planlægningen af vores moduler meget bevidste om, at de studerende er meget forskellige i deres indgangsniveau. Dermed er det meget forskelligt, hvad den enkelte har behov for af supplerende studieaktiviteter. Når det er sagt, kan vi hele tiden blive bedre til at stille materiale til rådighed for fordybelse og stille opgaver, der kræver faglighed og fokus - og til at følge op på disse med evalueringer og feedback.

Netop på Metropols læreruddannelse arbejder vi meget systematisk med feedback. Vi anvender modulevalueringer, hvor den studerende får et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren om, hvordan læringen skrider fremad. En model der til stadighed er under udvikling, og som vi med beklagelse konstaterer, at nogle studerende ikke benytter sig af.

Til gengæld viser en ny undersøgelse, at de studerende bruger mere tid på deres studie end for to år siden. 49 procent af de 4007 studerende, der har svaret, siger, at de bruger 40 timer eller mere på deres studie. Dvs. at studieintensiteten er gået 8 procentpoints frem.  Et fuldtidsstudie betyder - som Emma selv er inde på - at man har et vist antal timer om ugen, og at man derudover bruger op til fuld tid på at læse, løse projektopgaver osv.

På læreruddannelsen er timetallet typisk 15 timer om ugen. Det varierer naturligvis afhængigt af semester, fag og øvrige aktiviteter. Læreruddannelsen har 17 forskellige fag og et utal af fagkombinationer, så det kan være vanskeligt at slutte fra den enkelte til helheden.

Det er individuelt, hvor fagligt krævende en studerende synes, at uddannelsen er. Forskellige oplevelser af det faglige indhold betyder ikke, at et niveau er for højt eller for lavt. Jeg kan forstå på Emma Gulmark Nørskov, at hun ikke mener at blive tilstrækkeligt fagligt udfordret, bl.a. fordi hun mener, der leges mere end der læres i undervisningen.

Her vil jeg gerne sige, at eleverne i folkeskolen kan have stort udbytte af en mere legende tilgang til undervisningen. Det viser forskning på området for fx matematikundervisning. Vi har stort fokus på, at den gode lærerstuderende ikke blot skal være god til at regne, skrive eller opremse kongerækken. Mindst lige så vigtigt er det, at de kan anvende forskellige undervisningsformer, og at de har det didaktiske grundlag for at vælge mellem dem. Hvis underviseren ikke har været tydelig omkring formålet med metoden, er det naturligvis beklageligt.

At uddannelsen hverken er teoretisk nok eller nok funderet i praksis stiller jeg mig uforstående overfor. Læreruddannelsen er ikke et universitet, og det skal det heller ikke være. I stedet bygger læreruddannelsen på praksisnær forskning, der kan trækkes direkte ind i klasselokalerne. Blandt andet derfor er undervisningen på læreruddannelsen løbende i tæt samarbejde med praksis ude i skolerne. Hvis dette opleves som et hverken eller, så har jeg en opgave med at tydeliggøre mine mål. For mig er det nærmere et både og. Jeg vil uddanne kompetente professionspraktikere.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg ikke har pålagt mine undervisere nogen krav om beståelseskvotienter eller lignende. Karakteren er en afgørelse mellem lærer og censor, og det er vel den bedste model. Samtidig vil jeg gerne sige, at hvis en studerende ikke lever op til kravene, så skal den studerende ikke være lærer. Dertil er gerningen for vigtig.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ