Som tabellen viser, er det andelen af elever, der har lavet lektier, der primært er steget efter indførelse af skolereformen.

Positiv reformkonklusion, fordi elever laver flere lektier

Med folkeskolereformen blev lektiehjælp i skoletiden obligatorisk. I dag er der flere elever, der laver lektier, og det får SFI til at konkludere, at eleverne er mere fagligt interesserede. Selvom SFI-forskerne selv i rapporten skriver, at de ikke ved, om det hænger sådan sammen.

Publiceret

De fem kategorier:

"Jeg kan godt lide dansk/matematik"

"Jeg hører efter, hvad min lærer siger idansktimerne/matematiktimerne"

"Jeg deltager, når vi arbejder i grupper i dansk/matematik"

"Jeg keder mig i dansktimerne/matematiktimerne"

"Hvor tit sker det, at du ikke får lavet dine lektier?"

Fakta: Sådan er eleverne blevetspurgt om lektielæsning

Eleverne er blevet stillet spørgsmålet: "Hvor tit sker det, atdu ikke får lavet dine lektier?"

Og de kan svare: "Hver dag, 2-4 gange om ugen, én gang om ugen,mindre end én gang om ugen, næsten aldrig, aldrig, har ikke lektierfor. Hvis elever har svaret, at de aldrig har lektier for, indgårde ikke i beregningen af indekset.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Elevers faglige interesse er steget siden 2014", skrev Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i formiddag i en pressemeddelelse. Efter folkeskolen.dk kontaktede SFI, er teksten blevet ændret. 

Pressemeddelelsen præsenterer rapporten: "Folkeskolereformen: Elevernes faglige deltagelse og interesse". I rapporten har de forsøgt at svare på spørgsmålet "Hvordan har elevernes faglige deltagelse og interesse udviklet sig fra året før reformen til knap to år efter reformen?"

For at kunne svare på overordnede spørgsmål har forskerne opgjort et samlet mål, som er blevet "konstrueret af elevernes svar på fem spørgsmål".

SFI-rapport: Skolelederne skal ud i klasselokalet

Man har altså sat fem forskellige spørgsmål sammen, og fortolker det samlede svar som en indikator på elevernes faglige deltagelse og interesse - se alle spørgsmålene i faktaboksen.

Samlet konkluderer SFI, at andelen af elever, der giver udtryk for en høj grad af faglig deltagelse og interesse, er steget med 3,5 procent fra 2014 til 2016. Og i pressemeddelelsen forklarer forskningsinstituttet:

"En ny rapport fra SFI viser, at der mellem 2014 og 2016 er kommet flere elever, som har en høj grad af faglig deltagelse og interesse. Det vil fx sige, at de - ifølge deres egne oplysninger - deltager i timerne, laver deres lektier og godt kan lide undervisningen".

Forældre efter reformen: Mere støj i klassen

Flere laver lektier

Hvis man ser på de fem kategorier hver for sig, er billedet imidlertid noget mere broget:

For eksempel kan man se, at der faktisk er sket en tilbagegang i antallet af elever, der siger, at de "kan lide dansk/matematik" efter reformen. Fra 2014 til 2016 er faldet på 1,19 procentpoint. De kan altså i mindre grad lide de to store fag. Til gengæld er der en stigning på 1,7 procentpoint af eleverne, der siger, at de hører efter i timerne. 0,13 procentpoint flere siger, at de deltager i gruppearbejde, 0,6 procentpoint færre siger, de keder sig i timerne.

Endelig er der en svarkategori, der skiller sig markant ud: 5,64 procentpoint af eleverne svarer, at de i højere grad end tidligere laver lektier.

I rapporten tager SFI et andet forbehold, end de gør i pressemeddelelsen. Forskerne skriver nemlig, at den større gruppe elever, der laver lektier, både kan være på grund af obligatorisk lektiehjælp, og det kan dække over øget faglig interesse.

"Dét, at eleverne oftere får lavet deres lektier, kan imidlertid dække over både nogle strukturelle ændringer (fx som følge af skolernes forpligtelse til at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse), og at de får færre lektier for, men det kan også dække over et større engagement hos eleverne. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at adskille disse mulige forklaringer", står der i rapporten.

Peter Allerup, der er professor i pædagogisk statistik ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, kalder SFI's konklusion "Elevers faglige interesse er steget siden 2014" for "en overfortolkning af tallene".

"Der er jo ikke sket nogen ændring i elevernes faglige interesse, når det er svarene på lektielæsning, der trækker læsset. Engagementsparametre - som vi i øvrigt beskæftiger os meget med - skal ikke handle om, hvor tit andre har sat eleven til at være i et givent klasselokale", siger Peter Allerup - i lyset af, at lektiehjælp er obligatorisk, vil han endda sige, at man kunne have forventet en større stigning i antallet af elever, der siger, at de laver lektier.

Kan ikke rode det sammen på den måde

Det er ifølge Allerup ikke fagligt forsvarligt, at konstruere en skala af forskellige spørgsmål på den måde:

"Man kan ikke som fagpersoner lave skalaer ud fra spørgsmål med forskellige underliggende skala. Hvis et svar handler om at være enig, og et andet peger på, hvor hyppigt noget foregået, så kan man ikke rode det sammen til en overordnet skala, og kalde den 'fagligt engagement'", siger Peter Allerup. For ham ville det være mere fagligt forsvarligt, hvis forskerne havde valgt at kommentere hvert enkelt spørgsmål.

Sådan svarer SFI

Folkeskolen har talt med seniorforsker Chantal Nielsen fra SFI, der har ønsket at svare skriftligt på vores spørgsmål:

- Er det ikke meget logisk, at flere elever laver lektier, når man indfører obligatorisk lektiecafé?

"Dét, at eleverne er forpligtede til at deltage i en evt. lektiecafé (eller anden tilrettelagt måde den enkelte skole har valgt at tilbyde lektiehjælp på), giver dem alt andet lige bedre muligheder for at få lavet deres lektier. Det gør også at eleverne i højere grad vil kunne svare positivt på det spørgsmål i indekset, der handler om, hvorvidt de får lavet deres lektier." 

Hvordan kan det være udtryk for øget "faglig deltagelse og interesse", at flere elever laver lektier i obligatorisk lektiecafé?

"Spørgsmålet om lektier i indekset går ikke på, om eleverne laver lektier i en lektiecafé. Skolerne er med reformen forpligtet til at tilbyde lektiehjælp, og eleverne er forpligtet til at deltage heri, men det er ikke alle steder, at lektiehjælpen tilbydes som en lektiecafé (dvs. adskilt fra den almindelige undervisning). Dét at få lavet sine lektier - uanset hvor det foregår - kan betragtes som faglig deltagelse. Vi siger ikke med denne rapport noget om, hvordan lektiehjælpspraksissen på den enkelte skole har ændret sig fra 2014 til 2016, men se evt. KORA (2017)."

- Hvordan ville billedet være, hvis I ikke havde taget deres svar på lektiecafeerne med? "Igen skal det pointeres, at lektiespørgsmålet i indekset ikke handler om lektiecafeer. Spørgsmålet, der indgår i indekset for faglig deltagelse og interesse, vedrører i hvor ofte eleverne få lavet deres lektier. Netop for at sikre sammenligneligheden over tid, vælger vi at bevare alle fem spørgsmål i indekset, som altså i 2014 udgjorde én underliggende tema, jf. svaret på dit første spørgsmål. Af Tabel 2.2. kan vi imidlertid se, at selvom udviklingen i indekset fra 2014 til 2016 primært drives af spørgsmålet om lektier, så svarer eleverne også mere positivt på spørgsmålet om at de hører efter i matematik- og dansktimerne i 2016 sammenlignet med 2014".

I rapporten står: "Elevernes faglige deltagelse og interesse er et samlet mål, som er konstrueret af elevernes svar på fem spørgsmål. "(s. 33 i rapporten)

- Hvem har konstrueret det mål?

"Dette mål er konstrueret af SFI på basis af en faktoranalyse, der første gang blev gennemført på basis af elevbesvarelser af spørgeskemaerne til evaluering af folkeskolereformen fra 2014. Faktoranalysen viser, at disse fem spørgsmål dækker over ét underliggende tema, som vi i denne rapport betegner "indeks for faglig deltagelse og interesse". Dette indeks er desuden anvendt i hvert af de årlige beskrivelser af dataindsamlingerne fra 2014, 2015 og 2016".

- De kan ikke lide dansk og matematik i så høj grad som tidligere - har I et bud på, hvorfor de svarer sådan?

"Den negative koefficient vist i Tabel 2.2 er ikke statistisk sikker og derfor fortolker vi den ikke som et tegn på, at eleverne er mindre glade for dansk og matematik. Vi finder således ikke nogen statistisk belæg for et udsagn om, at eleverne ikke kan lide dansk og matematik i så høj grad som tidligere. Vi finder kun statistisk sikre sammenhænge for spørgsmålene, som omhandler elevernes lektielæsning, og om de hører mere efter i dansk- og matematiktimerne".

Oprindeligt var overskriften på pressemeddelelsen: "Elevers faglige interesse er steget siden 2014". I løbet af dagen har SFI ændret overskriften til: "Elevernes faglige deltagelse og interesse er steget siden 2014"

 

 

Læs mere

Rapporten (pdf)

Pressemeddelelsen