Siden skoleåret 13/14 har PPR i Aalborg visiteret flere og flere elever til specialundervisning, så der i dag går cirka 700 elever i specialklasse eller på specialskole. Udgiften finansieres fra centralt hold, og for at dæmme op for stigningen foreslog skoleudvalget i efteråret at fordele hele budgettet til specialundervisning og inklusion på i alt 255 millioner kroner til de 50 skoler i kommunen.

Både forældre og lærere protesterer mod ny visitationsmodel

Den enkelte skole skal så selv betale for de elever i distriktet, som visiteres til specialundervisning. Tanken er, at det skal få skolerne til at overveje en ekstra gang, om de selv kan inkludere en elev.

De fleste høringssvar er kritiske over for modellen

Forslaget har kastet 76 høringssvar af sig plus en række synspunkter fra forældre, forældregrupper, elever og elevråd. Høringsparterne er generelt kritiske over for modellen, og hovedparten ønsker den enten annulleret, udsat eller væsentligt ændret.

Nogle peger på, at modellen kan gøre nogle skoler rige og andre fattige, alt efter om der tilfældigvis bor få eller mange elever med behov for specialundervisning i distriktet. Den bekymring giver blandt andre Skolelederforeningen i Aalborg udtryk for i sit høringssvar. Andre mener, at man bør udelade et eller flere specialundervisningstilbud af modellen.

"Skal et barn uden sprog eller et barn, som er langt under kognitivt funktionsniveau i forhold til gennemsnittet inden for almenområdet regnes med i modellen eller bør det være uden for? Vi mener det sidste", skriver Skolelederne.

Forvaltningen har foreslået nogle få ændringer

Politikerne vil indføre en ny model for visiteringen til sommer, og da skoleudvalget havde sagen på dagsordenen på sit møde i denne uge, indstillede skoleforvaltningen forslaget fra i efteråret til vedtagelse, dog med nogle få ændringer på baggrund af høringsvarerne.

Forvaltningen foreslog blandt andet:

• at 10. klasse udgår af modellen, da skolerne ikke kan hjemtage elever på 10. klassetrin.
• at det opgøres to gange om året, hvor mange helsårspladser i specialtilbuddene skolerne har, men at de først afregnes i forbindelse med timebevillingen til det efterfølgende skoleår
• at visitationsmodellen evalueres i efteråret 2019.

Men udvalget besluttede at udsætte sagen og vil i stedet genbehandle den på et ekstraordinært møde på mandag.

Skoleudvalget ser en række faldgruber i modellen

Et flertal af udvalgets medlemmer mener stadig, at skolerne i Aalborg kan arbejde mere fleksibelt med pengene til specialundervisning, hvis de bliver lagt ud til skolerne. Men udvalget ser også en række faldgruber i modellen, og dem har udvalget bedt forvaltningen reagere på.

Udvalget understreger blandt andet, at forældrene skal inddrages i drøftelserne af, hvad der er bedst for barnet, uanset om det er visitation til et specialtilbud eller et inkluderende tilbud på skolen. Der skal derfor udarbejdes et informationsmateriale til forældre, som beskriver, hvordan skolevæsenet forventer, at forældre, skole og PPR samarbejder om vurderingen af barnets specialpædagogiske behov og om visitationen.

Materialet skal også beskrive forældrenes mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis de er uenige i skolelederens afgørelse.

PPR skal følge op på læring og trivsel hos alle børn

Udvalget understreger også, at alle børn, der er vurderet til at have brug for et specialiseret tilbud, skal have det. Det samme gælder børn, der har mest udbytte af at være i de generelle klasser. Det skal de få mulighed for.

"PPR skal derfor følge op på læring og trivsel hos alle børn, der er vurderet til at have behov for specialpædagogisk tilbud, både de børn, der tildeles en plads i en specialklasse, og de børn der inkluderes på folkeskolen. En revurdering forholder sig til barnets læring, udvikling og trivsel, og foretages af PPR med inddragelse af barn, forældre og skole", hedder det i beslutningen om at udsætte sagen til på mandag.

På samme måde skal alle sager, der har været i klagenævnet, og hvor forældrene ikke har fået medhold, gennemgås igen året efter afvisningen.

Elever med massive vanskeligheder forbliver i en central pulje

Skoleudvalget er enigt med forvaltningen i, at elever i 10. klasse bør tages ud af modellen. Udvalget går et skridt videre og vil også fjerne elever med massive indlæringsvanskeligheder, helhedstilbud samt fysisk handicappede - elever, hvor det er mindst sandsynligt, at de kan inkluderes i en almen klasse.

I dag bruger Aalborg Kommune cirka 50 millioner kroner på disse elever, og de penge skal forblive i en central pulje på forvaltningen.

Skoleudvalget mener også, at den økonomiske belastning for de mindste skoler skal følges tæt, så forvaltningen kan rådgive dem. Udvalget bakker også op om forvaltningens forslag om, at modellen evalueres i slutningen af 2019, så man kan korrigere eventuelle uhensigtsmæssigheder. Desuden vil skoleudvalget drøfte modellens udvikling hvert kvartal.

Lærerforeningen fortsat imod modellen

Aalborg Lærerforening hører blandt dem, der har anbefalet politikerne helt at droppe forslaget til en ny visitationsmodel. Den holdning ændrer udvalgets forslag til justeringer af modellen ikke på.

"Jeg har sagt til politikerne, at der er noget fundamentalt galt med modellens DNA, dels fordi beslutningen om, hvorvidt en elev skal have specialundervisning, skal ligge på skolen, dels fordi modellen giver skolelederen et økonomisk incitament til at holde på eleven", siger foreningens formand, Karsten Lynge Simonsen.

Han mener ikke, at en tekstmæssig præcisering af, at forældrene skal involveres i beslutningen om deres barn, har en reel værdi.

"Hvis en skoleleder har en presset økonomi og ikke har penge til at sende en elev i et specialtilbud, kan han lade være med at tage barnet op til vurdering. Forældrene kan kun klage, når der ligger en afgørelse", siger Karsten Lynge Simonsen.

Udvalget bør finde årsagerne til øget behov

I stedet for at indføre en ny visitionsmodel fra 1. august i år, anbefaler lærerformanden, at skoleudvalget arbejder langsigtet med at skabe bedre mulighed for inklusion.

"Udvalget har ikke analyseret, hvorfor vi har fået flere elever med behov for specialundervisning. Vi har også mange elever i reduceret skema, men det er man først begyndt at indhente informationer om, efter en politiker har spurgt til det".

Karsten Lynge Simonsen foreslår, at skoleudvalget søger byrådet om en ekstrabevilling til at kulegrave årsagerne og finde ud af, hvad man kan gøre i stedet for at lægge ansvaret ud til den

"I stedet for at politikerne bryster sig af, at de altid holder budgettet, kunne Aalborg blive en by, som bryster sig af at lykkes endnu bedre med inklusion", siger Karsten Lynge Simonsen.

Skolelederne betragter stigning som naturlig

Det er naturligt, at behovet for specialundervisning er steget, mener Skolelederne i Aalborg.

"Børnenes skoledag er blevet længere, og de generelle krav er øget, og det matcher ikke nødvendigvis alle elever", skriver foreningen i sit høringssvar.

Her hæfter foreningen sig også ved, at der i skoleåret 14-15 kun blev udskilt 3,5 procent af eleverne til specialområdet, hvilket er lavt sammenlignet med resten af landet.

"Er der penge nok til at drive specialområdet? Det er vores hovedspørgsmål. Vi mener det ikke", skriver foreningen, som også er bekymret for, at der kun vil være de mest specialiserede tilbud tilbage, hvis skoler under økonomisk pres vælger at tilbagekalde børn fra specialtilbuddene.

Du kan læse sagsfremstillingen i skoleudvalgets dagsorden via dette link: