Job&karriere Ledig
0   6

Få bedre jobchancer med efteruddannelse

Som ledig er der en række muligheder for efteruddannelse, som måske kan gøre dig mere interessant i ansøgningsbunken. A-kassekonsulent guider dig på vej.

Er der langt imellem jobsamtalerne? Og alt for kort imellem mailene med afslag? Uanset om du er nyuddannet eller har masser af lærererfaring, kan efteruddannelse måske være lige dét, der får dit cv til at skille sig ud fra mængden.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det kan være en rigtig god ide at efteruddanne sig, når man er ledig, hvis mulighederne er der for det«, siger konsulent ved Lærernes a-kasse Uffe Bastholm, som har stor erfaring med at guide ledige til den rigtige efteruddannelse.

Han forklarer, at der grundlæggende er to måder, man kan efteruddanne sig på som ledig: Gennem jobcentret eller for egen regning med dagpenge.

Efteruddannelse gennem jobcentret

Selvom alle ledige ikke længere har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse som tidligere, fordi den ret nu kun gælder ledige, der ikke har en mellemlang uddannelse, har ledige lærere stadig muligheder for efteruddannelse gennem jobcentret.

Men det er blevet sværere at få lov til og afhænger tit af den enkelte kommunes økonomi, fordi efteruddannelsen skal bevilges som en aktivering, fortæller Uffe Bastholm.

Derfor er det en god ide at se på den såkaldte regionale positivliste, der offentliggøres i en opdateret version to gange årligt på star.dk (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside). Listen indeholder en række kurser på op til seks ugers varighed, som er målrettet områder, hvor der enten er eller forventes at komme mangel på arbejdskraft.

»Hvis man gerne vil tage en af uddannelserne på listen, kan jobcentret nemlig søge tilskud fra den regionale uddannelsespulje til uddannelsen, og vi oplever, at det gør det nemmere for vores medlemmer at få lov til at tage dem, hvis man har været ledig i længere tid«, forklarer Uffe Bastholm og fortsætter:

»Der er flere relevante uddannelser for lærere på listen, blandt andet diplommoduler fra vejlederuddannelsen, socialpædagogiske områder og it-kurser. Selvom det kun er enkelte moduler, får man noget på cv'et - og man kan også tænke, at det er første skridt til senere at tage resten af uddannelsen. Spørg i dit jobcenter for at få nærmere vejledning.

Uddannelse for egen regning

FÅ HJÆLP AF A-KASSEN

Hvis du overvejer efteruddannelse som ledig, kan du altid få hjælp af Lærernes a-kasse til at høre om de forskellige muligheder eller få sparring i forhold til at vælge den rette efteruddannelsesretning. Ring til a-kassen for at høre nærmere, råder Uffe Bastholm.

Man må som udgangspunkt ikke tage en SU-berettiget uddannelse, mens man får dagpenge - så kommer man i stedet på SU, hvis man stadig har SU-klip til gode. Men hvis man selv har råd til at betale for en uddannelse, må man læse en diplom- eller masteruddannelse på op til 20 timer om ugen med dagpenge.

»Der er masser af spændende diplom- og masteruddannelser at kaste sig over: Man kan for eksempel læse moduler på en vejlederuddannelse eller en ledelsesoverbygning«, fortæller Uffe Bastholm - og tilføjer så et »men«:

»Selvom man tager en uddannelse, man selv betaler for, skal man dog være opmærksom på, at man stadig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet imens. Derfor vælger mange ledige at læse om eftermiddagen eller aftenen, så de stadig kan færdiggøre uddannelsen, selvom de får et job eller skal deltage i aktivering«.

Han oplyser desuden, at man altid skal spørge om lov i a-kassen, inden man starter på en uddannelse, for a-kassen skal tage stilling til, om uddannelsen er okay med dagpenge - ellers risikerer man pludselig at stå uden dagpenge.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks