IDRÆT er et fagligt netværk for idrætslærere og andre, der arbejder med eller underviser i idræt i folkeskolen.

(5.036 følger) Se alle medlemmer
Idræt
2   6

Skoleleder: God badekultur begynder i børnehaveklassen

Skolen skal stå for en dannelsessamtale, der hjælper eleverne til at forstå, hvorfor det er en god idé at gå i bad efter idræt. siger skoleleder Anne Schwartz.

"Hvad er dit billede af en normal kropsbygning?"

"Hvor meget fylder fokus på din krop i din hverdag - hvorfor så meget/lidt, tror du?"

Artiklen fortsætter under banneret

"Er det svært for dig, at klæde om og bade foran andre med samme køn? - hvorfor/hvorfor ikke?"

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som folkeskolens idrætsrådgiver Trine Hemmer-Hansen foreslår, at lærere kan stille eleverne i udskolingen. De blev stillet i en undervisningssekvens, med titlen 'Idræt og kroppen'. Formålet var et at åbne for en fælles refleksion om badekultur efter idræt.

Anne Schwartz, der er skoleleder på Skæring Skole ved Aarhus, mener også, at der er brug for en dannelsessamtale om badekulturen. Hun ser det at bade sammen som en del af almindelig dannelse - men hun ser badekulturen blive udfordret fra to kanter.

Blufærdighed

På den ene side har mobiltelefoner og sociale medier gjort, at de unge i er "på" og kropsbevidste i højere grad end tidligere. Samtidig bliver den danske badekultur mødt af nydanskere, der har en anden badekultur med sig hjemmefra. Og selvom det ikke er et stort problem på Skæring Skole, oplever de, at især de ældste elever har større modstand end tidligere mod at gå i bad.

"Vi har helt klar oplevet en udvikling imod, at man er blevet mere blufærdig eller genert. Jeg tror, det er svært at være ung i dag med sociale medier, kropsidealer og realityshows, hvor man får smasket 'den rigtige måde at se ud på' i hovedet masser af gange", siger Anne Schwarz til flkeskolen.dk/idræt

Hun overvejer om kulturen omkring nøgenhed også har ændret sig andre steder end i skolen og peger blandt andet på, at man nu kan låne lændeklæder i svømmehallerne.

"Jeg tror også, at tingene har ændret sig i familierne: Er der måske sket en udvikling, så der er færre familier og forældre, der er nøgne med deres børn?", spørger Anne Schwartz.

I mødet mellem forskellige kulturer er det vigtigt ikke at miste det, som man oprindeligt satte pris på

"Når vi bliver et multikulturelt samfund, er der forskellige vaner fra forskellige steder. Jeg er ikke ude efter at arbejde med tvang, men at vi passer på - sammen med børnene - at vi ikke gør hinanden forskrækkede", siger Anne Schwartz og peger på, at det netop er skolens opgave at sørge for en samtale om det emne.

"Man spejler sig i hinanden og ser på, hvordan hinanden ser ud. Så hvis ikke vi som skole og dannelsesinstitution kan være med til at værne om, at det er naturligt, hvor kan vi så", spørger hun.

Skal kunne bevæge os

Hun er selv tidligere idrætslærer og ser sundhed og hygiejne som en vigtig del af dannelsen i idræt. Det er aspekter af faget, som der skal arbejdes for at fastholde.

"Jeg har svært ved at forestille mig, at man har knoklet og svedt i idræt, og så tager man bare sit tøj på og går over og sidder med hinanden. Hele hygiejnedelen og sundhedsdelen forsvinder jo, hvis vi giver slip på, at der er noget, der hænger sammen her", siger hun.

Samtidig skal skolen være klar til at lytte og finde ud af, hvad der er på spil, når nogen unge ikke vil bade efter idræt. Handler det om, at eleverne møder op med en anderledes badekultur end vores egen?

"Vi skal kunne bevæge os, når kulturen flytter sig", siger hun.

Skal stå på mål for værdier

På Skæring Skole arbejder de med kulturmødet i en samtale, hvor pædagoger og lærere går i dialog med forældre og børn for at opbygge en god kultur om baderiet.

"Det begynder i vores børnehaveklasse, hvor der skal laves gode rammer og fortællinger om håndklæder og badning. Forældrene skal lære børnene, hvordan man tørrer sig på ryggen, finder sine underbukser og får tøjet på - helt naturligt som en del af dannelsen", siger Anne Schwartz og peger på, at det blandt andet er derfor, at folkeskolen for hende er samfundets vigtigste institution.

"Det er i spændingsfeltet mellem de forskellige kulturer, at vi udvikler os og flytter os og vores blik for tingene, og der synes jeg, at skolen er den samfundets vigtigste institution, og det skal vi, som ledere og medarbejdere tage på os. Vi skal kunne stå på mål for nogle værdier og forståelser - i den her sammenhæng kropskulturen", siger Anne Schwartz.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ