Folkeskolens leder:

En god pligt

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere har pligt til at underrette myndighederne, hvis de har mistanke om, at et barn vanrøgtes eller mistrives hjemme. Og lærere sendes på kurser i at bemærke tegn på ekstremisme og religiøs radikalisering hos elever, så de kan henvende sig hos politiet med deres mistanke. Men det, som lærerne har allermest viden om og forstand på - nemlig hvordan børnene har det i skolen - det skal de ikke anmelde nogen steder.

Det overvejer den svenske regering nu at lave om på. En svensk sygehjælper stod for en del år siden offentligt frem og fortalte om forfærdelige forhold for de ældre på det plejehjem, hvor hun arbejdede. Sagen blev anledning til en »lex Sarah«, der forpligter ansatte i handicap- og ældreomsorg til at melde kritisable forhold til socialnævnet. Det er den underretningspligt, som har inspireret den liberale svenske uddannelsesminister Jan Björklund til at bede om en udredning af mulighederne for en tilsvarende regel på skoleområdet - simpelthen for at stå vagt om eleverne og sikre, at børn ikke bliver dårligt behandlet i skolen.

Det er værd at kigge over Øresund og se på, hvordan sådan en lov kan udmøntes. For i dag er danske lærere henvist til at oplyse forældre om, at der findes et klagenævn, hvor forældrene kan klage, hvis et barn har brug for specialundervisning, men ikke får det. Derudover står lærerne magtesløse, hvis de som professionelle ved, at et barn, de har ansvaret for, ville have større udbytte af et andet skoletilbud eller har brug for en personlig støtte i undervisningen i en periode. Hvis pengene ikke er der, er der ikke ret meget, læreren kan stille op. Og det er meget frustrerende dagligt at opleve, at det arbejde, man udfører, ikke er tilstrækkeligt.

Danmarks Lærerforening har netop offentliggjort en undersøgelse af, hvordan skolen prioriteres på budgetterne næste år i samtlige 98 kommuner. En tredjedel af dem skærer ned på specialundervisningen. Nogenlunde det samme antal kommuner sparede på netop hjælpen til de svageste elever på dette års budget. Det er nedskæringer, der kan mærkes ude på skolerne - uanset om der samlet set har været en stigning i udgifterne til specialundervisning i en årrække. Fire ud af ti lærere sagde i august i en DLF-undersøgelse, at de havde elever i deres klasse, som tidligere ville have været henvist til et specialundervisningstilbud. Og en fjerdedel af de adspurgte fortalte, at der sad elever i deres klasse, som af skolepsykologen på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning var visiteret til støtte eller specialundervisning, men som ikke fik den støtte og hjælp, som eksperterne har bedømt, de har brug for.

Tænk, hvis de lærere havde lovbestemt pligt til at henvende sig til en myndighed med deres viden om, at der her sad et barn, som ikke fik den hjælp, han eller hun havde behov for. Det ville ikke være nogen sur pligt .

Det er selvfølgelig ingenting værd, hvis den myndighed, der modtager anmeldelsen, bare sender opgaven retur til en skole, der stadig ikke har resurserne. Men det kunne være et første skridt mod en politisk erkendelse af, at problemerne er reelle - at der faktisk er nogle børn, der ikke får den undervisning, de har et klart retskrav på. |

»Tænk, hvis de lærere havde lovbestemt pligt til at henvende sig til en myndighed med deres viden om, at der her sad et barn, som ikke fik den hjælp, han eller hun havde behov for. Det ville ikke være nogen sur pligt .«
Powered by Labrador CMS