Styringsreformer af New Public Management-typen som virksomhedsplaner, skriftlige evalueringer af elevernes resultater og målstyring giver sig ikke udslag i højere afgangskarakterer. Det viser en undersøgelse, som post.doc. Simon Calmar Andersen har gennemført. Han har sammenstillet afgangskaraktererne fra danske folkeskoler, der tidligt har gennemført samtlige reformer, med karaktererne fra skoler, der ikke har været mål- og kontraktstyrede. Generelt set er der ikke statistisk signifikant sammenhæng mellem reformerne og elevernes afgangskarakterer. Og når Simon Calmar Andersen også kigger på sammenhængen med elevernes socioøkonomiske baggrund, viser det sig, at elever med en svag hjemmebaggrund klarer sig dårligere på de målstyrede skoler end på skoler, der endnu ikke er blevet målstyrede.

Og ifølge Simon Calmar Andersen tyder tallene ikke på, at forskellen skyldes, at man netop vælger de nye styringsmetoder på skoler, hvor man har mange elever med dårlige karakterer og en svag hjemmebaggrund. På de New Public Management-styrede skoler har den sociale arv altså større indflydelse på elevernes skoleresultater end på de traditionelt styrede skoler.

Teoretisk set burde systematiske evalueringer med videre give skoleledelsen bedre muligheder for at gribe ind over for en dårlig udvikling, men effekten udebliver tilsyneladende. Simon Calmar Andersen har nogle bud på, hvad det kan skyldes: Det kan være, at implementeringen af styringsinstrumenterne er så forskellig fra skole til skole, at man slet ikke kan tale om, at det er de samme instrumenter, der er gennemført.

En anden forklaring kan være, at den pædagogiske tilgang til undervisningen i klasselokalet påvirker elevernes resultater mere end styringsreformer og evalueringssystemer.

Simon Calmar Andersen: »The Impact of Public Management Reforms on Student Performance in Danish Schools«, Public Administration Vol. 86, No. 2, 2008