Uddannelsespolitikerne på Christiansborg har kørt den skolepolitiske debat i Danmark ud på et sidespor, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Gammeldags tiltag som test, kvalitetsrapporter, kanon og evaluering tager al opmærksomheden. I stedet skulle politikerne hellere diskutere, hvordan en skole, der matcher videnssamfundet, skal se ud.

Undervisningsminister Bertel Haarder - der ellers er kendt som en ivrig debattør - ønsker ikke at kommentere professorens kritik, meddeler hans spindoktor. Uddannelsesordfører for De Konservative, Charlotte Dyremose, melder ikke tilbage inden deadline.

Men uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti Marlene Harpsøe deltager gerne i debatten.

»Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være så slemt at vægte det faglige højt. Efter vores mening er det vigtigt, at børnene lærer helt basale ting som at læse og skrive og lægge to og to sammen«, siger hun.

»Det har jo også vist sig, at flere tiltag, som i starten blev voldsomt kritiseret fra alle sider, bliver populære, når de først kommer i gang. Tag nu for eksempel elevplanerne. Da de blev indført, mente mange lærere i starten, at det var totalt spild af tid og ville give meget lidt udbytte. Forældrene var begejstrede fra start, og efter et par år viste en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at også lærerne nu er begejstrede for elevplanerne. Også eleverne er glade for at få at vide, hvad de gør godt, og hvad de kan gøre bedre. De får konkrete mål, og det er de glade for«, tilføjer hun.

»Det er et klokkeklart eksempel på det, som Per Fibæk Laursen kritiserer for at fylde for meget, men som er blevet populært hos alle dem, der er en del af den daglige folkeskole. Jeg mener, det er vigtigt at tage udgangspunkt i den virkelighed, der er, og ikke i den virkelighed, der måske bliver i fremtiden«, mener Marlene Harpsøe.

Uddannelsesordfører for Socialdemokraterne Christine Antorini tager også gerne handsken op.

»Jeg er enig i den overordnede kritik, Per Fibæk Laursen har, nemlig at den uddannelsespolitiske debat er blevet alt for snæver på det politiske niveau. Og det siger jeg også, selv om vi er en del af folkeskoleforligskredsen«, siger hun.

Socialdemokraterne ønsker da også en åben, bred debat over et par år om, hvordan en ny, moderne formålsparagraf for folkeskolen skal se ud, tilføjer Christine Antorini.

»Det skal ikke være en snæver debat i en lille forligskreds, men en bred debat, hvor også fagfolk deltager«, siger hun.

»Det indsnævrende i at være med i folkeskoleforlig er, at det er nogle partier, der repræsenterer nogle meget forskellige forestillinger om, hvad den gode folkeskole er. Men når vi er i forligskreds, skal vi jo blive enige, og så bliver det reduceret til nogle bittesmå tiltag«, påpeger Christine Antorini. |