Det, der først og fremmest slår journalisten, som har observeret undervisning i to 4.-klasser på Tjørnegårdskolen i Roskilde, er, hvor mange kræfter lærerne egentlig bruger på at holde elevernes fokus fast på det faglige arbejde. Og at det faktisk lykkes langt hen ad vejen.

»Vi har opdraget dem til at holde fokus på det faglige siden 1. klasse. Med konsekvens. De ved, hvor grænserne går. Hvis de overskrider, så er der nogle ting, der bliver taget fra dem, for eksempel retten til at arbejde med i en gruppe«, siger Vibeke Gøthgen, der er klasselærer i den ene af klasserne.

Det er frikvarter. Eleverne er gået ud af klasselokalet, og ind er kommet Mette Skovsgaard, der er klasselærer i naboklassen og i årgangsteam med Vibeke Gøthgen.

»Børn vil rigtig gerne være sammen med deres kammerater. Det er derfor, de går i skole, viser interviewundersøgelser. Og hvis de sidder og laver noget gruppearbejde, og de ikke kan finde ud af det, og man siger: Hvis du ikke gider det her, så sætter jeg dig derover, så må du sidde og gøre det selv - så begynder de at rette ind«, uddyber Vibeke Gøthgen.

Det er det, som en rapport om lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning kalder adfærdsregulering, påpeger hun.

Selv samme rapport er netop årsagen til, at Undervisere besøger Tjørnegårdskolen for at studere de kompetencer, som rapporten udnævner som de vigtigste for elevernes udbytte af undervisningen - didaktiske kompetencer, relationskompetencer og klasseledelseskompetencer, herunder regelledelse og adfærdsregulering. Vibeke Gøthgen og Mette Skovsgaard har læst sammenfatningerne og konklusionerne i rapporten.

Mette Skovsgaard giver et andet eksempel på adfærdsledelse.

»Når der er frilæsning, må eleverne sidde, hvor de vil hos mig, de må bare ikke forstyrre nogen af de andre. Og hvis de så sidder og taler, så siger jeg: Jamen, så må du gå ned og sætte dig på din plads. Og det har de ikke lyst til. De vil helst sidde, hvor de selv har valgt at sidde«, fortæller hun.

Bruger I straf som adfærdsregulering?

»Jeg bryder mig ikke så meget om det ord - straf. Det er en sanktion. Og ligesådan hvis vi har aftalt, at de skal lave en eller anden ting i timen, og de så sidder og laver alt muligt andet, ja, så er vi ikke blege for at sige: Jamen, så må I sidde inde og lave det i frikvarteret. Og det er rigtig ærgerligt, for det er jo dér, hvor de gerne vil ud at lege«, siger Mette Skovsgaard.

I gav hånd, da timen var forbi, og eleverne gik ud?

»Ja, det er det, rapporten kalder relationskompetence. Det handler blandt andet om at få hilst på de børn, man ikke har nået i undervisningen, og få øjenkontakt med dem. Eller hvis der er nogen, man har været efter, og som man ikke har fået samlet op på i løbet af timen - at man lige får sagt: Nå, jeg er i orden igen, hvad med dig?« siger Vibeke Gøthgen.

»Der ligger også meget relationsarbejde, når man i undervisningen lige lægger en hånd på en skulder eller sender et smil, som kun den elev, man sender smilet til, forstår, fordi det for eksempel refererer til en samtale, man har haft dagen før, eller et eller andet«, tilføjer hun.

Farvel-proceduren er en indarbejdet del af klasseledelsen på hele årgangen, der består af tre klasser. Sådan har det været siden 1. klasse.

»Hvis vi en eller anden dag har travlt med at pakke sammen, kommer eleverne selv og stikker labben frem. Det er helt indgroet. Det er sådan, vi siger farvel«, siger Mette Skovsgaard.

Farvel-situationen kan også blive brugt til adfærdsledelse, fortæller Vibeke Gøthgen.

»Hvis der har været en negativ tilgang til undervisningen, kan man sige: Om ti minutter giver vi hånd og siger farvel og tak for i dag, og så skal I inden da have tænkt over den bedste ting, der er sket i dag«, siger hun.

Mette Skovsgaard kommer med et nyt eksempel på adfærdsregulering.

»Jeg har indgået en aftale med to drenge i min klasse om, at de skal prøve at lade være med at fjolle så meget i timerne. De skal koncentrere sig om det, de skal, og høre godt efter, hvad de voksne siger. Det er tre små ting, som vi har snakket om mange gange, og nu er der kommet en seddel på deres bord, sådan at de også husker det. Så behøver jeg ikke andet end at gå hen og pege, hvis de sidder og fjoller igen. Så ved de godt, hvad det er, vi har talt om«, siger hun.

»Sådan nogle små aftaler kan man sagtens indgå med forskellige elever. Ikke for mange, for så kan man ikke overholde dem. Men så ved de godt, hvad det handler om. De kan godt huske, hvad vi har talt om, og de har selv været med til at lave reglerne«, tilføjer hun.

Et nøglebegreb i Vibeke Gøthgens og Mette Skovsgaards didaktik er variation. Undervisningen skal veksle mellem introduktion i plenum, gruppearbejde, individuelt arbejde og klasseundervisning. Faktisk er det en grundlæggende didaktikforståelse på skolen især hvad angår de yngste klassetrin.

»Det var den vejledning, vi fik af adfærd-kontakt-trivsel-teamet, da vi startede på skolen«, siger Mette Skovsgaard, der blev ansat i 2000. Vibeke Gøthgen, der blev ansat i 2004, supplerer:

»Jeg synes, det kommer meget naturligt, at man varierer sin undervisning, men det var først herude på skolen, at jeg oplevede, at det blev italesat. At man snakkede om, at det var en god ting at gøre i forhold til et helt modul. De her små hoveder kan altså ikke holde halvanden time«.

Et vigtigt element i den didaktiske kompetence - som rapporten i øvrigt ikke nævner - er evnen til improvisation, mener de to lærere. Der opstår nemlig tit uforudsete situationer i en skolehverdag.

Vibeke Gøthgen havde for eksempel planlagt undervisning i »Ordbog« af Kim Fupz Aakeson, men klassesættet var alligevel ikke til rådighed. Hun måtte derfor gribe til en anden bog, som klassen egentlig først skulle være gået i gang med senere i forløbet.

»Den faglighed, jeg havde planlagt, er jeg rigtig ærgerlig over, at børnene gik glip af, men så må jeg lægge den ind på et andet tidspunkt. Den faglighed, jeg ikke havde nået at planlægge helt igennem i forhold til 'Manden og damen og noget i maven', samler jeg op på, næste gang vi har dansk - så har jeg nået at være ind over det«, siger Vibeke Gøthgen.

Det går godt. Årgangen lagde sig i den øverste fjerdedel i sidste års læsetest for 3.-klasser. Det er et højt gennemsnit for Tjørnegårdskolen, der ligger i et socialt broget skoledistrikt. |