Malingen på væggene var knap nok tør, da det nyoprettede Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning modtog en bestilling fra det norske undervisningsministerium.

»De allerfleste studier, som handler om læring i skolen, konkluderer, at læreren er den enkeltfaktor, som betyder mest for, hvad eleverne lærer«, skrev nordmændene.

Nu ville de have klar besked: Hvad er en dygtig lærer så? Hvad består han af? Hvad er det, han kan?

Dansk Clearinghouse indkredsede 55 internationale forskningsrapporter af nyere dato, der alle undersøger sammenhængen mellem, hvad læreren gør i undervisningen, og hvad eleverne får ud af undervisningen. Og kom frem til tre specifikke kompetencer: Relationskompetence, klasseledelseskompetence og didaktisk kompetence.

Sagt på jævnt dansk: Jo bedre lærerens forhold er til eleverne, og jo bedre han er til at lede slagets gang i klassen, og jo bedre han er til at undervise i sit fag, jo mere får eleverne ud af undervisningen.

I rapportens sprogbrug lyder det sådan her:

»(1) Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen at indgå i en social relation. (2) Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler og fremmer, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes motivering og autonomi og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring. (3) Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence både på det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag«.

Hvad de tre kompetencer består af, bliver gennemgået mere detaljeret i rapporten. For eksempel fremhæves det, »at lærerens varme og elevunderstøttende adfærd giver et højere bidrag til elevernes læring end undervisningserfaring og et højt fagligt niveau«, i hvert fald på de yngste klassetrin.

Rapporten opererer også med en række underbegreber under de tre hovedkompetencer, for eksempel regelledelse, som går ud på, at læreren etablerer regler for klassens arbejde.

»Hvis disse regler formuleres eksplicit ved undervisningens start og derefter gradvist overlades til eleverne at opstille og opretholde, øges elevernes mulighed for selvregulering«, står der i rapporten, og videre:

»Adfærdsledelsen er effektiv, når reglerne er klare, begrænsede og bliver håndhævet konstruktivt og præcist. Et studie gør opmærksom på, at når denne regelledelse sker ved positiv tilskyndelse og ikke gennem straf, øges elevens mulighed for at udvikle selvregulering.

Kan læreren samtidig forudse situationer, der kan skabe uønsket adfærd, og forhindre, at de opstår, bidrager det til lærerens positive tilskyndelse af eleven«.

Hvad angår pædagogisk metode så »viser gennemgangen af studierne - hvad der allerede er velkendt - at ingen specifikke undervisningsmetoder er bedre end andre i alle kontekster«.

Studierne viser desuden, at »metoder, der bygger på, at eleverne inddrages aktivt og støttes i undervisningen, giver bedre elevlæring«. Og »flere studier påpeger, at elevers undervisning af hinanden ser ud til at øge elevers læring«.

Endvidere peger undersøgelserne på, at »lærere, der behersker og anvender flere undervisningsmetoder, bidrager til øget elevlæring. Lærere, der tilskynder eleverne til metakognition, bidrager til øget elevlæring. Lærere, der har forberedt alternative tilgange og forklaringer i tilknytning til undervisningens indhold, bidrager til øget elevlæring. Lærere, der i valg af undervisningsmetoder er ledet af, om de muliggør hensyntagen til elevforudsætninger og -interesser, bidrager til øget elevlæring«.

Og igen: »Lærere, der udstråler varme, respekt, tillid, empati og et positivt forhold til eleverne, øger elevlæringen«.

Der er mange af den slags udsagn i rapporten, som anfører, at resultaterne af undersøgelsen bør følges op af empiriske studier af, hvordan de tre kompetencer, og ikke mindst samspillet imellem dem, fungerer i praksis i skolerne. Sådanne undersøgelser er ikke sat i gang endnu, så vidt Dansk Clearinghouse er orienteret.

Rapporten har ikke skabt politisk debat i Danmark. I Norge indgår den derimod med stor vægt i arbejdet med en ny reform for læreruddannelsen.

Læs rapporten, der hedder »Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole«, på www.dpu.dk |