Netflix og computerspil tager for meget af danske børns tid. I hvert fald ifølge en ny undersøgelse, der giver karakteren D+ på en skala fra A til F til danske børns fysiske aktivitetsniveau.

Undersøgelsen er gennemført af netværket Active Healthy Kids Global Alliance, der er et samarbejde mellem forskningsinstitutter verden over. Den har kortlagt og vurderet børns fysiske aktivitet i 38 lande.

11-15-årige danskere scorer godt på en række områder, men dårligt på især ét: Det er nemlig færre end hver femte, der følger anbefalingerne om en times bevægelse om dagen. På trods af, at skolereformen rummer et krav om i gennemsnit mindst 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen.

Lærerne bruger mere bevægelse i undervisningen

"Skolen er en vigtig arena i forhold til bevægelse. Og det vi hører fra lærerne er, at der er mange, der mangler at implementere bevægelsen som en naturlig del af undervisning og skoledag. Det kan skyldes manglende viden om hvorfor og hvordan bevægelse kan implementeres i undervisningen, for det er jo ikke alle lærere, der er uddannede i at bruge bevægelse i undervisningen. Så der er helt sikkert noget arbejde at tage fat i", siger Lisbeth Runge Larsen, centerkoordinator for Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) og projektleder på den danske del af undersøgelsen.

I Danmark er det University College Lillebælt og SDU i regi af forskningscenteret FIIBL samt DGI, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Skoleidræt, Region Syddanmark, Via og Metropol, der har samlet data sammen.

Kig mod Slovenien

De måske overraskende topscorere i undersøgelsen er de slovenske børn, der får karakteren A-, altså den næsthøjeste. Ifølge Lisbeth Runge Larsen handler det om, at slovenske elever bevæger sig cirka 70 minutter i løbet af en skoledag.

"Det er meget interessant, at indsatserne i Slovenien virker. Og det er en væsentlig gevinst ved undersøgelse - at vi kan kigge på andre lande og lære af dem. Nu skal vi så til at finde ud af, hvad det er, de gør rigtigt i Slovenien. Vi skal ikke kopiere deres model, men i højere grad se på, hvordan den kan sættes ind i en dansk kontekst", siger Lisbeth Runge Larsen, der fortæller, at undersøgelsen ikke siger noget om, hvilke konsekvenser mængden af bevægelse har for børnene:

"Vi kan med god grund ikke sige, om slovenske børn om ti år er meget sundere end danske. Undersøgelsen her er kun en temperaturmåling. Men vi ved fra anden forskning, at bevægelse har en stor indflydelse ikke kun på sundhed, men også trivsel og læring".

Ny rapport om bevægelse: Mere og mere tyder på effekt på læring

Lisbeth Runge Larsen tror, man i Danmark kunne blive bedre til at arrangere bevægelses-kurser:

"En måde at komme i gang med implementeringen på kan være at afholde kurser, der foregår på skolen i stedet for på et kursuscenter - og at inddrage lærerne i processen med at udvikle indsatserne. Derved får lærerne teori, der er koblet direkte til deres hverdag og og det praktiske arbejde med bevægelse. Vi forestiller os, at lærerne får lettere ved og også bliver bedre til at implementere bevægelse i undervisningen", siger Lisbeth Runge Larsen. 

Foreningerne får os til tops

Det er heldigvis ikke på alle områder, slovenerne overhaler os. Faktisk scorer danske børn højest hvad angår organiseret idræt. Der er altså 80 procent af de 7-til 15-årige, der jævnlig deltager i organiseret idræt. Det forklarer undersøgelsen med Danmarks lange tradition for frivillighed og idrætsforeninger - og understreger vigtigheden af forældrenes rolle.

"Vi ved, at de sociale fællesskaber i foreningsidrætten er med til at fastholde børn og unge i de sunde vaner. Derfor er et velfungerende foreningsliv afgørende for et langt og aktivt liv. Undersøgelsen viser sammenhæng mellem forældres foreningsdeltagelse og børns fysiske aktivitet efter skoletid", lyder det fra Niels Nygaard, formand for Danmarks idrætsforbund, i en pressemeddelelse.