Det faglige netværk for danskundervisning er for alle, der underviser i danskfaget.

(16.097 følger) Se alle medlemmer
Blog
0   5

Når Sproggaven pakkes ud

Abonner på nyt om Nationalt Videncenter for Læsning i dit personlige nyhedsbrev.


Siden september 2016 har Fredensborgs Kommune arbejdet tæt sammen med centret om ’Sproggaven’, der, ved at lade alle pædagoger i alle dagtilbud anvende metoden ”udvidet dialogisk læsning”, skal løfte sprogfærdigheder og literacy-kompetencer hos de 0-6 årige i kommunens dagtilbud. Centret har nu besøgt 8 dagtilbud i Fredensborg Kommune for at observere udvidet dialogisk læsning i aktion og interviewe børn og pædagoger. Formålet var at undersøge, hvordan udvidet dialogisk læsning virker bedst.

Phillip, vil du tage Cirkelinekufferten frem? Pædagogen ser på en 3-årig dreng, der med et jublende ”jaaaaa” straks løber hen til reolen for at finde kufferten frem med Cirkeline-bogen og den lille Cirkeline-dukke i en tændstikæske.

Det er igen blevet læsetid i Fredensborg Kommune, og denne gang er konsulent Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning med som observatør.

Artiklen fortsætter under banneret

Siden september 2016 har Fredensborgs Kommune arbejdet tæt sammen med centret om det ambitiøse tiltag ’Sproggaven’, der, ved at lade alle pædagoger i alle dagtilbud anvende metoden ”udvidet dialogisk læsning”, skal løfte sprogfærdigheder og literacy-kompetencer hos de 0-6 årige i kommunens dagtilbud.

Det tre år lange projekt blev skudt i gang i september måned og er nu nået frem til første evalueringsrunde, hvor centret besøger i alt 8 af kommunens dagtilbud for at observere udvidet dialogisk læsning i aktion og interviewe de deltagende børn og pædagoger. Formålet er, at hente viden om hvordan udvidet dialogisk læsning virker bedst.

13 børnebøger i gave

Selve ’Sproggaven’ består af 13 udvalgte børnebøger, som kommunens læsekonsulent Marianne Thorsen, i samarbejde med pædagoger og andre fagprofessionelle, har udviklet et omfattende vejledningsmateriale til.

Materialet, der er frit tilgængeligt på National Videncenter for Læsnings hjemmeside, introducerer til den udvidede dialogiske læsning og kommer med forslag til sprogstimulerende lege og aktiviteter, der klæder pædagoger på til en vellykket læseoplevelse med børnene.

Mange pædagoger kender allerede til dialogisk læsning, men især tre ting gør, at den udvidede dialogiske læsning adskiller sig fra almindelig dialogisk læsning? Marianne Thorsen forklarer:

- For det første styrker udvidet dialogisk læsning flere sproglige områder end ordforrådet, som oftest er hovedfokus i den almindelige dialogiske læsning. 

- For det andet indeholder udvidet dialogisk læsning målrettede aktiviteter til at stimulere børnenes nysgerrighed for og tidlige forståelse og brug af skrift.

- For det tredje er alle aktiviteter og lege designet ud fra en progressionsoversigt over både sproglig udvikling og literacyudvikling. Bøgerne og bogfolderne skal altså bruges i en bestemt rækkefølge, så børnene deltager i sprog- og literacyaktiviteter, som lige præcis er i deres nærmeste udviklingszone. Derfor, understreger hun, er materialet ikke rettet mod børnenes alder, men mod deres sproglige udviklingstrin. Af samme grund er det vigtigt, at pædagogen anvender den udvidede dialogiske læsning for en gruppe børn, som er på omtrent samme sproglige niveau.

Sofa, trolde og vandpytter

At børnene på ingen måde bliver trætte af at få bøgerne læst op igen og igen, er én af de observationer konsulenterne fra Nationalt Videncenter for Læsning har gjort sig under deres besøg. Tværtimod vækker det en genkendelsens glæde, når eksempelvis bogen om Cirkeline igen hentes frem.

At projekt ’Sproggaven’ indbyder til leg og kreative påfund ude på de enkelte institutioner – som for eksempel kufferter med ting, der supplerer historierne – er også en positiv erfaring. Et sted hopper børnene igen og igen hen over sofaen, mens pædagogen ligger nedenunder som trold. Et andet sted kommer håndvask og bruser på badeværelset i brug, og jublen har næsten ingen ende, når børnene selv skal lave regn og vandpytter i forbindelse med oplæsningen af ”Kaj har fine støvler”.

- Vi har mødt rigtig mange glade børn, når vi har været ude at observere oplæsningerne, fortæller Henriette Romme Lund. Så snart man tager en af sproggave-bøgerne frem, snakker de løs. De husker ord, som pædagogerne særligt har arbejdet med og de kan let ved hjælp af bogens billeder genfortælle hele historien.

Sproggaven modtages altså af glade børn, der fra de er helt små får udvidet deres ordforråd og stimuleret deres læselyst og sprogglæde.

Også pædagogerne er glade for projektet. De oplever, at bøgerne og materialet klæder dem godt på til den udvidede dialogiske læsning. For nogen – påpeger Henriette Romme Lund – kan det dog være lidt overvældende at skulle sætte sig ind i materialet, hvis man ikke før har arbejdet med området og hvis man står alene med opgaven. Derfor er ledelsesmæssig opbakning samt sparring og videndeling i personalegruppen alfa og omega.

- Sproggaven får de bedste vilkår for at vokse og udvikle sig når den er et fælles projekt i institutionen, understreger hun.

En endnu bedre Sproggave

Efter besøgene på de otte institutioner i Fredensborg Kommune har Nationalt Videncenter for Læsning nu samlet deres observationer i en evalueringsrapport, som er første skridt på vejen til at gøre Sproggaven endnu bedre.

Sammen med andet opsamlende materiale, herunder sprogvurderingsresultater samt spørgeskemaer til børnehaveklasselederne, danner evalueringsrapporten grund for det videre projektarbejde, herunder blandt andet en videreudvikling af metoden og materialet samt indholdet i og formen på kompetenceudviklingen.

- Det foreløbige opsamlingsmateriale fra det første projektår giver os et rigtig godt indblik i, hvilket både organisatorisk og fagligt afsæt vores institutioner har for at arbejde med 0-6 årige børns sprogfærdigheder og literacy-kompetencer, fortæller Teamleder for dagtilbud Birgit Alstrup, Center for Læring, Fritid og Sundhed i Fredensborg kommune, og fortsætter:

- Børnegruppen i Fredensborg Kommune er meget mangfoldig og udover mere viden generelt om 0-6 årige børns udvikling af sprogfærdigheder og literacy-kompetencer, er der i implementeringsarbejdet behov for mere viden om, hvordan metoden og materialet bedst muligt kan tilpasses arbejdet med konkrete børnegrupper. Det samme gælder arbejdet med konkrete forældregrupper i det omfang, at disse involveres i projektarbejdet.

- Da projektet er et udviklingsprojekt, vil en stor del af den viden, der er behov for, være viden, der opsamles ifm. projektarbejdet og udveksles institutionerne imellem. En fælles vidensopsamling og -udveksling – såvel i, som imellem institutioner og områder – kan med fordel, som evalueringsrapporten også påpeger, tænkes meget mere ind i vores organisering og planlægning af projektarbejdet, slutter Birgit Alstrup.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ