Blog
0   6

Visuel facilitering og innovative elever

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Siden midten af 1990’erne har der været et stigende fokus på, at det danske skolesystem skal understøtte talenters evne til at være innovative. Dette fokus blev fornylig mere konkret i forbindelse med introduktionen af de nye fælles mål og 21’ century skills. I uvm’s faghæfte anses Innovation og entreprenørskab som et tværgående emne, hvilket betyder, at alle skolens fag skal bidrage til implementeringen. I faghæftet fokuseres der på elevernes procesforståelse og evner til at organisere, kommunikere og samarbejde. Selvom det ikke er en ny tanke, at innovationskompetence og procesforståelse er et mål for undervisningen, er det nok ikke helt forkert at hævde, at mange skolelærere stadig er lidt uklare på hvordan innovation implementeres konstruktivt.

Innovationskompetence – og de fem underkompetencer

Jan Alexis argumenterer, at hvis det væsentlige i begrebet om innovation i en skolekontekst er at bruge relevant faglig viden til at komme med forslag til at forbedre en praksis, så kan innovationskompetence defineres på denne måde:

En elev har innovationskompetence, hvis eleven selv eller sammen med andre kan:

  • Generere ideer til løsninger af en problemstilling fra en eksisterende praksis på baggrund af relevant viden.
  • Vurdere disse ideer på deres nyttighed, realisérbarhed og potentielle værdiskabelse og bruge denne vurdering i udvælgelsen og udførelsen af ideer, eventuelt i skitseform.
  • Kan formidle disse ideer til forskellige aktører. (Nielsen, 2015)

Jan Alexis’ definition fokuserer på elevernes evne til at være i processen frem for elevernes produkter. Det medfører, at en elev godt kan være innovationskompetent, selv om elevens ideer eller løsningsforslag ikke er nye og værdiskabende. Det er derimod vigtigt at se på, hvordan eleven kan agere i bestemte situationer eller processer. Yderligere anser han en elevs innovationskompetence for at være en sammensat kompetence, der kan udspaltes i fem underkompetencer:

Artiklen fortsætter under banneret

  • Kreativitetskompetence
  • Samarbejdskompetence
  • Navigationskompetence
  • Implementeringskompetence
  • Formidlingskompetence (Nielsen, 2015)

I dette blogindlæg vil jeg fokusere på kreativitetskompetencen, som Jan Alexis beskriver nedenstående ud fra færdigheder og kompetencer. En færdighed er i en dansk skolekontekst noget en elev kan gøre eller udføre. Mens en kompetence er elevens evne til at anvende færdigheder (og viden) i en given situation eller kontekst (Nielsen, 2015).

Færdigheder:

  • Eleven skal kunne identificere problemstillinger i den lokale og globale dagligdag.
  • Eleven skal besidde en grundlæggende nysgerrighed.
  • Eleven skal kunne fortolke givne problemstillinger ved fx at forstå en problemstilling på en ny/selvstændig måde.
  • Eleven skal kunne generere nye/selvstændige ideer og løsningsforslag.
  • Eleven skal kunne finde flere ideer og løsningsforslag til en given problemstilling.
  • Eleven skal besidde en grundlæggende åbenhed overfor egne og andres ideer og løsningsforslag.
  • Eleven skal være åben og anerkendende overfor alternative måder at løse en given opgave på
  • Eleven lægger sig ikke for tidligt fast på én ide eller ét løsningsforslag
  • Eleven skal kunne foretage en sortering blandt forskellige ideer og løsningsforslag.
  • Eleven skal kunne foretage en bevidst udvælgelse blandt en række ideer på baggrund af udvælgelseskriterier.
  • Eleven skal kunne udvikle og forbedre egne og andres ideer og løsningsforslag.

Kompetencer

  • Eleven skal kunne nå̊ til selvstændige fortolkninger af problemstillinger.
  • Eleven skal individuelt eller i fællesskab kunne generere ideer.
  • Eleven skal kunne bearbejde og kritisk vurdere ideer.

Inden jeg går dybere ind i, hvordan kreativitetskompetencen kan være den drivende kraft i innovationsprocessen, er det nødvendigt at introducere Lotte Darsø’ Innovations Diamant.

Innovationsdiamanten og fire former for vidensskabelse

Lotte Darsøs innovationsdiamant er en generisk model, der dækker over innovationsstrategier som for eksempel samarbejds- og brugerdrevet innovation. Dette betyder, at diamanten er tidsløs og kan anvendes i alle kontekster.  Se foto nr. 2 (Kilde: Darsø,2011)

Innovationsdiamanten er bygget op om nedenstående fire centrale parametre, som danner fundamentet for innovationsprocessen:

  • viden
  • ikke-viden
  • relationer
  • koncepter

Parametrene er ikke direkte modsatrettede, men skal ses som arenaer, der udgør fundamentet for det innovative læringsrum. Dette medfører, at de fire parametre alle kan være til stede samtidig (Darsø, 2011).

Yderligere inddrager innovationsdiamanten Heron og Reasons fire former for videnskabelse - også kaldt vidensepistemologierne.  

Ifølge Heron og Reason foregår al læring i en cyklus mellem fire former for viden.

  • Videnskonceptualisering
  • Eksplicit viden
  • Praksisviden 
  • Oplevelsesviden (Darsø, 2011)

Her vil jeg dog kun beskæftige mig med begrebet videnskonceptualisering samt overgangen til eksplicit viden. 

Videnskonceptualisering beskrives som: ”At vide ved at udtrykke det, man ikke ved, man ved, nonverbalt” (Darsø,2011).

Læringsaktiviteter med fokus på videnskonceptualisering har derfor fokus på, at eleverne udtrykker deres intuition og fornemmelser. Disse kan ofte fremstå som usammenhængende eller svære at formulere, men via en tegning, et maleri, teater, dans, musik osv. kan denne viden konkretiseres og kommunikeres.

Den kreative proces kan derved fungere som overgang fra en nonverbal viden til eksplicit viden. En eksplicit viden karakteriseres ved, at en elev ved noget på et intellektuelt niveau, så som ideer og teori, og kan udtrykke det med ord. (Darsø, 2011)

Det vil sige, at kreativ aktivitet kan anvendes som en katalysator for verbalisering af elevernes ideer, koncepter og intuitive viden. Spørgsmålet er dog: Hvordan kan dette bruges i forbindelse med en innovationsproces?          

Hvordan kan visuel facilitering være den bærende faktor i en innovationsproces?

I 2016 afsluttede jeg en Master på CBS/DPU med en afhandling, der blandt andet fokuserede på, hvilken indflydelse visuel kommunikation har på en innovationsproces. Afhandlingen tog udgangspunkt i projektet www.klimazirkus.dk og hele masteren kan downloades her: "Innovation i en åben skole"

Mine undersøgelser viste bl.a., at eleverne oplever gruppearbejdet som udfordrende, men den visuelle facilitering støtter eleverne i netop gruppearbejdet Se foto 3 (Kilde - Andersen, 2016)

Yderligere stillede jeg eleverne spørgsmålet: ”Hvilken betydning havde den visuelle facilitering på jeres innovationsproces?” 

Hertil svarede eleverne:  

  • Det gav os et bedre overblik over processen. (18)
  • Det hjalp med at skabe fokus i gruppearbejdet. (9)
  • Det gav os en fællesforståelse af vores opgave. (8)
  • Det havde ingen effekt. (7)
  • Det medvirkede til en bedre idegenerering (2)
  • Vi var bange for at det var grimt (1)  (Andersen, 2016)

Med ovenstående in mente mener jeg, at visuel facilitering kan støtte og kvalificere elevernes arbejde i innovationsprocesser.  Dette hænger sammen med, at det visuelle arbejde involverer og aktiverer eleverne, skaber fælles referencer og styrker gruppearbejdet. Dette skærper elevernes konstruktive tilgang til processen og får dem til at tale om udviklingen i gruppens arbejdsproces. Dermed fokuseres gruppens opmærksomhed og medvirker til, at de taler ud fra en fælles forståelse af arbejdsopgaven og processen.  Denne indsigt bliver understøttet af Ole Qvist Sørensen, der argumenterer for at visualisering hjælper hjernen med at gøre komplekse genstande/sager håndgribelige og muliggør en forståelse af det komplekse. (Qvist Sørensen, 2016).

Dermed kan anvendelse af visuel facilitering i en innovationsproces fremme, at en elev udvikler følgende færdigheder:

  • Eleven kan identificere, hvilket fagligt indhold er relevant for løsningen af en given opgave
  • Eleven kan identificere det væsentligste i en given problemstilling
  • Eleven kan arbejde i sammenhænge med informationstæthed
  • Eleven kan mestre komplekse arbejdsprocesser og har en konstruktiv tilgang til komplekse arbejdsprocesser
  • Eleven kan bruge forskellige metoder til at skabe overblik over og strukturere en arbejdsproces
  • Eleven kan afkode en implicit problemstilling i en given opgave
  • Ovenstående færdigheder, er i mine øjne relevante for en bred vifte af skolens fag, opgaver og projekter, som eleven deltager i.   

Hvordan kan visuel facilitering være den bærende faktor i en innovationsproces? 

Med udgangspunkt i ovenstående teori og undersøgelser mener jeg, at kreativ aktivitet kan anvendes som en katalysator for overgangen fra videnskonceptualisering til eksplicit viden.  Yderligere er det min vurdering, at den visuelle facilitering kan ses som en rolig oase i en ellers usikker og kompleks proces. Det er derfor, i mine øjne, vigtigt at inddrage samt udvikle elevernes kreative færdigheder, når vi som skolelærere arbejder med at udvikle elevernes innovationskompetencer.

Dette skal vi ikke gøre ved at fokusere på at eleverne skal være kunstnere, opfindere eller entreprenører, men vi skal støtte dem i deres innovative og kreative processer. Det giver eleverne redskaberne til senere at blive innovative kunstnere, opfindere, ingeniør, håndværker eller entreprenører.

Med andre ord skal vi undervise via innovationsprocessor frem for at undervise for innovation.

Afslutningsvis vil jeg pointere at innovative undervisningsmetoder er, i mine øjne, ikke den eneste brugbare metode til at fremme elevers læring. Det er dog vigtigt, at vores ungdom får indsigt i samt gives kompetencerne til at kunne agere i innovative processer. 

Referencer:

Andersen, Søren Peter, Dalby (2016) ”ClimateZircus - Innovation in an Open School”, Master Thesis fra Master uddannelsen ”LAICS”

Darsø, Lotte (2011):”Innovationspædagogik”, samfunds litteratur

Nielsen, Jan Alexis (2015) “Evaluering af Gymnasiet tænkt forfra, institut for naturfagenes didaktik, University of Copenhagen.

Qvist-Sørensen, Ole: ”Drawing  the bigger picture” , tedxcopenhagen.dk/speakers/ole-qvist-sørensen

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.477 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.153 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.245 andre er allerede tilmeldt