Debat
1   52

Så er det nu: Med Riisager ved roret er tiden moden til at nedtone målstyringen og få fokus på formål og dannelse!

Undervisningsminister Merete Riisager gør op med den mekaniske målstyring og taler for, at dannelse, dyb viden, kritisk tænkning og formål skal have en langt stærkere plads i skolens pædagogiske praksis. Dermed lyder der helt nye toner fra Christiansborg, og dem skal lærerne ”synge med på”. Vi skal gribe chancen nu og med ministeren i ryggen være med til at sætte en ny pædagogisk dagsorden ude på skolerne.

I de sidste halvandet år har jeg haft fornøjelsen af at debattere målstyringens konsekvenser med mange lærere rundt omkring i landet. Oplevelserne af målstyringen er meget forskellige. Nogle steder praktiseres den meget stringent, andre steder forholder man sig mere lempeligt til den. Men jeg har ikke sjældent mødt lærere, der lokalt ude på skolerne og i kommunerne er blevet påduttet at arbejde målstyret i et meget stort omfang.

Min helt klare oplevelse er, at lærerne gerne vil arbejde med mål. Det har vi altid gjort, og det kan slet ikke diskuteres, at de selvfølgelig hører med i enhver undervisning. Uden mål kan man slet ikke tale om undervisning.

Artiklen fortsætter under banneret

Men frustrationerne er også store mange steder, for enøjet målstyring kan have meget negative konsekvenser: elevernes læring indsnævres til det konkret målbare, dannelsen og den brede, ikke-målbare faglighed nedtones, elevernes trivsel kan mindskes, når de konstant skal præstere synlige læringsresultater, og demokratiet trues, når børns og unges selvstændige, kritiske tænkning ikke udvikles tilstrækkeligt. Det har mange lærere fået øje på, kan jeg høre, når vi diskuterer målstyringens plads i skolen, men frustrationerne opstår, når de politiske og ledelsesmæssige vinde blæser for kraftigt og entydigt i retning af målstyringens betydning for folkeskolens kvalitet.

Men nu er vinden vendt! Vores nye undervisningsminister, Merete Riisager, anvender en helt anden sprogbrug, end den vi har lagt ører til de sidste år. I et interview i Kristeligt Dagblad den 28. december 2016 siger hun bl.a.:  ”Det faglige arbejde skal også være levende. Det afgørende er, at man i det pædagogiske arbejde hele tiden afsøger, hvad der er vigtigst at kommunikere til børnene og hvorfor. Det betyder, at færdigheder og den spændende aktivitet ikke må træde i stedet for den dybe viden og dannelsen. Sker det, bliver det sværere for unge at navigere, træffe beslutninger og få det kritiske blik på verden, som man har, hvis man har indsigt (…) der har været et meget mekanisk mål-og metodefokus. Jeg vil gerne have mere perspektiv med.”

Der er sat en ny pædagogisk dagsorden med Riisager ved roret. Nu er det ikke længere begreber som ”synlig læring”, ”læringsreform” og ”læringsudbytte”, der er dominerende. Nu er det den dybe viden og indsigt, der har elevernes identitet, fremtidige virke og dannelse i sigte, som sættes i centrum for skolens faglige praksis.

Den sprogbrug og de værdier skal vi gribe og udbrede. Nu har vi - vel at mærke med ministeren i ryggen! - chancen for at være med til at vende de lokale, pædagogiske vinde, så vi igen kan skabe en folkeskole, der ikke kun har de kortsigtede, snævre mål, men også sit fine og helt uundværlige formål for øje! Og dén chance må vi ikke lade passere. God vind derude!  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ