Specialundervisning
2   14

Både forældre og lærere protesterer mod ny visitationsmodel

For at sætte en stopper for øgede udgifter til specialundervisning vil politikerne i Aalborg give skolelederne et økonomisk incitament til at holde på elever med særlige behov. Forældre og lærere frygter, at det fører til ringere tilbud til eleverne.

I 2011 nedlagde Aalborg Kommune 150 pladser i specialundervisningen og førte ubeskåret de 55 millioner kroner videre til almenskolerne, som så skulle bruge pengene til inklusion. I de næste par år faldt antallet af indstillinger til specialundervisning, men siden 2013/14 er der sket en stigning, så cirka 700 elever i dag bliver undervist i en specialklasse eller -skole.

"Konsekvensen er, at der i dag er et uforholdsmæssigt stort pres på specialundervisningspladserne, hvilket betyder, at skolernes udlagte inklusionsresurse på 55 millioner kroner bliver mindre. Det skyldes, at det er besluttet, at meromkostningerne ved udvidelse af optaget af elever i specialklasser og på specialskoler skal afholdes af skolernes inklusionsresurse", hedder det i sagsfremstillingen.

Skolerne skal selv betale for specialundervisning

Den udvikling vil politikerne bremse ved fra næste skoleår at fordele hele budgettet til specialundervisning og inklusion på i alt 255 millioner kroner til de 50 skoler i kommunen. Herefter skal den enkelte skole selv betale for de elever i distriktet, som visiteres til specialklasse eller -skole. En model, som også ses i andre kommuner.

Artiklen fortsætter under banneret

Pluk fra sagsfremstillingen

  • I Aalborg Kommune er status i dag, at PPR har kompetencen til at visitere til specialundervisningstilbud, og at udgiften til tilbuddene er centralt finansieret. Det vil sige, at skolerne ikke afholder den økonomiske afgift, hvis en elev ikke længere kan inkluderes på skolen og derfor bliver visiteret til et specialundervisningstilbud.
  • Formålet med den nye visitationsmodel er at give skolerne lokale handlemuligheder for inkluderende tiltag, hvorfor det efterstræbes at lade pengene følge barnet. Modellen er derfor karakteriseret ved, at budgettet for specialundervisning (både på skolen og i specialundervisningstilbud) bliver fordelt til skolerne, som dermed får større muligheder for at tilrettelægge inkluderende læringsmiljøer med bredere fællesskaber og fokus på faglig udvikling og trivsel for eleverne.
  • Skolerne betaler samme takst, uanset om eleven bliver visiteret til dyreste eller billigste specialundervisningstilbud. Dette understøtter incitamentet til at overveje de lokale handlemuligheder frem for visitation til specialundervisningstilbud - særligt for eleverne i de mindst indgribende specialundervisningstilbud.

Det vil altså ikke længere være PPR, men den enkelte skoleleder, der afgør, om en elev skal tilbydes specialundervisning. PPR skal alene finde ud af, hvilket tilbud der så egner sig bedst.

Ifølge forslaget skal skolerne betale samme takst, nemlig 315.000 kroner, uanset om eleven visiteres til det dyreste eller billigste specialtilbud. Det skal få skolerne til at overveje en ekstra gang, om de selv kan inkludere eleven, lyder ræsonnementet.

Utilfredse forældre samler sig på Facebook

Forslaget har fået omkring 220 utilfredse forældre til børn med særlige behov til at finde sammen i en gruppe på Facebook. De har også samlet underskrifter ind imod forslaget.

"Det, de har gang i, er fuldstændig vanvittigt. Det kommer både til at gå ud over de børn, der i dag er visiteret til en specialklasse, og de børn, der går i en af de normalklasser, som måske kommer til at modtage flere elever med store problemer", siger Marlene Qvist Simoni, der er initiativtager til forældrenes samarbejde, til Nordjyske.

Hun har selv to børn med ADHD og ser også den nye forældregruppe i et lidt større perspektiv.

"Vi har længe manglet et sted, hvor vi har kunnet udveksle holdninger og erfaringer. Så det har vi forhåbentlig fået nu, og vi har ikke tænkt os at give op lige med det samme," siger Marlene Qvist Simoni.

Lærerne er bekymret for endnu en stor opgave

Også lærerne anbefaler politikerne at droppe forslaget.

"Vi har netop lavet en klimaundersøgelse, som viser, at lærerne i Aalborg ikke har tid nok til deres opgaver. Derfor frygter vi, hvad der vil ske med eleverne fra specialundervisningen, hvis de skal ud i almenundervisningen, hvor lærerne ikke har specialpædagogisk viden og erfaring", siger Karsten Lynge Simonsen, formand for Aalborg Lærerforening.

Han er bekymret for lærernes psykiske arbejdsmiljø, fordi de får tilført endnu en stor opgave.

"At få en inklusionselev ind i klassen som nummer 25 er ikke bare at få en ekstra elev. Det kræver mere tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen og til møder med eksterne samarbejdspartnere og forældrene".

Elever risikerer at blive tilskuere til undervisningen

Karsten Lynge Simonsen peger også på, at med en pris på 315.000 kroner kan skolelederne blive nødt til at afskedige en medarbejder, hvor gang de visiterer en elev til specialundervisning. Derfor kan for eksempel stille børn med indlæringsvanskeligheder komme i klemme.

"Stille børn er nemme at rumme i en almen klasse, men i en travl hverdag vil de let blive overset. Ikke i lærernes bevidsthed, men fordi de mangler viden om, hvordan de skal opfylde børnenes behov. Og så ender børnene med at blive tilskuere til undervisningen", siger lærerformanden.

For ham antyder forslaget, at lærerne i dag sender elever videre til specialundervisning for at komme af med et problem. Det provokerer ham.

"Det gør vi ikke, og jeg forstår ikke tanken om, at skolelederne skal have et økonomisk incitament til at inkludere en elev. Såfremt det er muligt at inkludere en elev, gør man det, vel at mærke ud fra et menneskeligt synspunkt".

Nye vilkår gør det svært at lave gode inkluderende tilbud

Når skolerne i Aalborg i de senere år har visiteret flere elever til specialtilbud, end kommunen havde forventet, er det udtryk for, at en række elever har behov for specialundervisning, vurderer Karsten Lynge Simonsen.

"Der er elever, som ikke kan være i folkeskolen. Jeg hørte for nylig et foredrag med en ung kvinde med Aspergers, som havde været inkluderet i en almenskole. Hun fortalte, hvordan hun hver eneste dag havde følt sig forkert, fordi hun skulle spejle sig i normale børn".

Stigningen skal også ses i lyset af, at Aalborg ikke er den kommune i Region Nordjylland, som bruger flest penge på specialundervisning, mener lærerformanden.

"De nye vilkår i folkeskolen spiller også ind. Lærerne har mindre tid til den enkelte elev, til at lave undervisningsdifferentiering og til at forberede sig. Derfor er det svært at lave indsatser for elever med særlige behov, som er gode nok. Samtidig er der pres på lærerne om, at de både skal lære eleverne mere og dokumentere deres læring", siger Karsten Lynge Simonsen.

Inklusion kræver investeringer i almenskolen

Kommunen bør gå en hel anden vej og investere i inklusion og specialundervisning, mener Karsten Lynge Simonsen.

"Tanken om inklusion er god nok, men det var for stor en mundfuld, da kommunen nedlagde 150 pladser i specialundervisningen i 2011, for almenskolerne var ikke gearet til at tage imod eleverne. Inklusion kræver, at man bruger penge på at få den viden om specialpædagogik, specialskolerne ligger inde med, ud på almenskolerne, og at man giver rum og tid til arbejde med inkluderende indsatser. Vi kunne også gøre mere ud af overleveringen fra daginstitution til skole, hvor vi er hæmmet af, at de to områder hører under hver sin forvaltning", siger Karsten Lynge Simonsen.

Høringsfristen er netop udløbet, og skoleudvalget ser på forslaget igen på sit møde tirsdag den 17. januar. Du kan læse forslaget via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.266 andre er allerede tilmeldt

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
440 andre er allerede tilmeldt