Alle vil det så godt ...

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen er lige nu en kampplads. Det har vi hørt før. Men nu er det et spørgsmål om, at alle vil løfte og gerne i flok. Det kan vi kun være glade for. Ved et positivt fokus fra statsministerens helhedsskole over vækstforum og udfordringsretten til kommunalvalgets mange politiske ambitioner for de kommende fire år. Fra »Morgendagens Skole« og »Vores Skole« til »Fremtidens Skole«. Videndeling gennem Foreningen for og Center for grundskoleforskning eller andre fora som »Fælles viden - Fælles handling« - så er der gang i snakken.

Når man så står som forælder, skolebestyrelsesmedlem, elev eller lærer, er det lige, at det kniber med at holde balancen mellem hverdagens virkelighed og alle de gode intentioner. Hverdagen hos forældre og elever indeholder helt konkret: At stå op om morgenen, smøre madpakke, som man håber, der bliver tid og lyst til at spise, pakke tasken, huske sedlerne, snakke om, hvad der skal ske, planlægge dagen og sende den positive energi med barnet i skole. Det er de ideelle dage. Herefter kommer en tid i skolefritidsordning, skole, timer, fællesskaber, dumme frikvarterer og gode frikvarterer - alt i hverdagens virkelighed.

Vi vil gerne have et godt indeklima. Det øger læringen, fremmer sundheden og skaber trivsel hos børnene. Istandsættelse af skoler, opsætning af klimaanlæg og lyddæmpning. Bygning af kantiner, så madpakker og mad bliver indtaget i rolige rammer, der fremmer sundheden og kulturen omkring måltider.

Vi vil gerne have en helhed i skolen og faglighed, som også indeholder de sociale færdigheder, lærere og pædagoger, som alle er ind over undervisningen og udviklingen af elevernes alsidige udvikling. Det skaber hele mennesker, gode medborgere og dygtige mennesker, der kan føre samfundet videre.

Vi vil gerne inddrage forældrene, som det står beskrevet i formålsparagraffen, og som de fleste undersøgelser viser, er betydningsfuldt for elevernes udbytte af deres skolegang. Men hvis vi ved det, så mangler vi lige redskaberne til at gøre det, ud over dem vi har, udvikling af samarbejdsformer og ansvarsfordeling. Det vil fremme respekten for samarbejdet, fællesskabet omkring skolen og klassen.

Og vi vil gerne meget mere, det var kun et lille udpluk.

Henstillingen til beslutningstagerne må være: Giv os penge til renovering, tid til undervisning og værktøjer og forskning. Eller? Jeg ser folkeskolen som et tæppe med en masse hjertelapper. Lapperne dækker over nogle opståede huller, som jo er der, fordi der har været et massivt slid.

Skolen ser vi stadig på som et sted, der giver børnene noget vigtigt med i livet, og som tilbydes fra 6-16 år. Eleverne kommer i dag i skole med en mængde informationer, som de skal have systematiseret. Nogle med relevante informationer, andre med nogle, der skal omkodes. Det er en væsentlig forskel fra tidligere. Det kræver nye roller, nye samarbejder, nye værktøjer. Men vi har stadig en skole, der på mange punkter ligner den, jeg gik i.

»Eleverne kommer i dag i skole med en mængde informationer, som de skal have systematiseret. Nogle med relevante informationer, andre med nogle, der skal omkodes«.
Powered by Labrador CMS