Nordisk fokus på specialundervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke kun DLF's kongres, der sætter fokus på forskellen mellem undervisningsdifferentiering og specialundervisning. Det samme sker i de andre nordiske lande. Som en naturlig følge sætter Nordisk Forbund for Specialpædagogik fokus på, hvilken plads specialpædagogik og specialundervisning har i udannelsessystemet, på en konference til foråret.

»Vi har valgt temaet, fordi vi ved, at specialundervisning er afgørende for mange elever. Specialundervisning er en forudsætning for, at de kan komme videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet«, siger forbundets præsident, Leif Sort, der også er medlem af DLF's hovedstyrelse.

Konferencen foregår i Oslo den 12. og 13. april. Læs mere på nfsp.info