I Folkeskolen nummer 23 fremfører såvel Børge Pedersen som Birgit Bruun, at jeg skulle være utilfreds med vor udmeldelse af Statstjenestemændenes Centralforening. Det mener jeg nu ikke, mine indlæg kan give anledning til at tro, for i dette spørgsmål er jeg nærmest indifferent. Det, som betyder noget, er, at vi har nogen, som vil gøre noget politisk for pensionisterne (hvilket jeg stadig er stærkt i tvivl om, hvorvidt vi har), så jeg efterlyste de politiske overvejelser, som DLF måtte have gjort sig i den forbindelse, ligesom jeg efterlyste kommunikation om det politiske arbejde for fraktion 4 (Herregud, det kunne være nogle pdf-filer på hjemmesiden! Er det så svært for foreningen at opremse en 10-20 punkter, hvor man siger »for fraktion 4 vil vi arbejde for, at ...«?) Noget kommer frem i løbet af en debat, men det er en underlig bagvendt og uhensigtsmæssig måde at få facts frem på.

Politisk forventer jeg nok mere end de fleste, hvor Greta Jørgensen egentlig bare vil fortsætte linjen fra før pensionen, hvor vi skal være en engageret del af DLF, støtte arbejdende kolleger og være ambassadører. Ih, hvor er det pænt - og forkert! Vi er som fraktion 4 en stor, men speciel del af DLF, vi bidrager med 12-13 millioner og er med til at give foreningen dens overskud i regnskabet, så selvfølgelig må vi forvente aktiv og kommunikeret politisk indsats til fordel for os selv også. Den vinkel har det desværre vist sig usandsynlig vanskelig at fremme forståelsen for. Det lader til, jeg må acceptere at betale 1.100 kroner plus et deltagergebyr for den lokale julefrokost, som jeg glæder mig til. Jeg har betalt for 2009, men tror desværre også, det stopper der! De penge gør vist mere gavn ved SOS-børnebyerne eller andre steder.