En udadreagerende elev, en overspændt elev, en med skæv ryg, med begyndende spiseforstyrrelse eller en, der generelt har svært ved at mærke sig selv. De kan få glæde af massage for at kunne slappe af eller opnå en bedre kropsfornemmelse, mener man på Kristrup Skole i Randers.

Derfor har man ansat to massører til at komme på skift en gang om måneden. To meget forskellige massører, hvor skolelederen vurderer, hvilke elever der har brug for massagen, og hvilken massør der vil være bedst til den pågældende elev.

Mia går i 5. klasse og har fået massage en gang om måneden i et halvt år.

»Det er rigtig dejligt. Jeg kan slappe af bagefter. Jeg bliver træt og afslappet. Ellers er jeg meget hyper, bliver let irriteret og har svært ved at tage det roligt. Min lærer siger også, at det virker på mig. Hun kan mærke, at jeg slapper bedre af«, fortæller Mia Bo Kjeldberg.

Hendes mor siger, at virkningen varer én til to uger.

»Hun er en pige med krudt i numsen. Der skal ske noget, og når hun endelig sidder stille og for eksempel ser en film, så hopper det ene ben hele tiden. Men massagen betyder, at hun har lært at slappe af. Tidligere havde hun svært ved at finde i seng, når hun var træt, men nu spørger vi hende om aftenen, og så kan hun mærke, at hun er træt«, siger Lis Bo Kjeldberg, der overvejer selv at betale for en gang massage mere hver måned i en periode, fordi Mia har så stor glæde af det.

Casper Nyborg Dal har været til massage et par gange. Han er begyndt, fordi han lider af migræne og har en skæv ryg.

»Første gang gjorde det lidt ondt, men bagefter er jeg tung og afslappet«, siger Casper.

Eleverne kommer kun til massage efter aftale med deres forældre, og ofte er forældrene med første gang.

Begyndt som personalegode

Ideen kommer fra skoleleder Søren Jakobsen. I begyndelsen var det et tilbud til personalet med en egenbetaling på ét hundrede kroner per gang. Senere er det blevet et tilbud til nogle elever, og et par af skolens team har været på teambuilding hos den ene massør.

»Det begyndte som et personalegode. Men når lærere og pædagoger har oplevet massagen på egen krop, har flere fået fornemmelsen af, at det her måske kunne være godt for en af eleverne«, fortæller Søren Jakobsen.

»Når vi selv har skavanker, tænker vi ofte på at gå til zoneterapi, massage, kinesiologi eller andet. Derfor lå tanken ikke så fjernt«.

I de seks børnehaver, som Kristrup Skole samarbejder med, har de også massage som et personalegode, og ifølge skolens ledere passer øget kropslighed fint ind i det politiske ønske, som Randers Kommune har om sundhed og fysisk aktivitet i en ny indskolingsmodel, der netop er sat i værk.

»Vi kunne sagtens give massage til endnu flere, men der skal jo være økonomi i det«, siger Søren Jakobsen. Derfor er det indtil nu kun én gang om måneden, at en af de to massører er på skolen. På sådan en dag kan de for eksempel have fire elever og tre voksne i behandling.

De mindre børn får kun omkring en halv times massage, mens de ældre kan komme op på 45 minutter.

Mere kropsbevidsthed

Lærerne Trine Wad og Merete Svejgaard Andersen benytter sig begge af tilbuddet.

»Det er to dygtige massører og meget forskellige. Jeg er blevet meget opmærksom på at gøre noget godt for mig selv. Bare i en time lige at komme et andet sted hen«, siger Trine Wad.

De mener også, massage kan bruges, hvis man er stresset i en periode.

De fortæller, at tilbuddet er spredt efter mund til mund-metoden, og at der måske nok er nogle, der vil synes, det er for alternativt. De har selv foreslået massage til et par elever, og her har forældrene været med på ideen. Det handler blandt andet om en elev, som de oplever har svært ved at komme i kontakt med sine følelser, en urolig elev og en overvægtig.

»Nogle har kun brug for få behandlinger, andre for et længere forløb. Men vi ønsker at gøre eleverne mere kropsbevidste«, siger Merete Svejgaard Andersen.

Trine Wad har netop planlagt et lille forløb i idræt med en gruppe piger i 9. klasse. De har selv ønsket at lære at give hinanden lidt massage.

»Jeg tror, det bliver et par hyggelige timer med styrketræning, massage, snak og kropsbevidsthed«, siger Trine Wad, der håber, at det giver eleverne bedre fornemmelse for sig selv, selvværd og opmærksomhed på at kunne sige til og fra.

Lærerne understreger, at de ikke kunne drømme om selv at begynde at give eleverne massage som behandling. »Vi er jo ikke uddannede massører«, som de siger.

»Det ville jeg også give forbud imod«, siger skoleleder Søren Jakobsen, der fremhæver, at de to massører er professionelle. De har ikke bare taget et aftenskolekursus i massage.

Færre syge på skolen

»Effekten er måske nok noget umålbar. Det er, ligesom når man vælger at gå til kiropraktor eller zoneterapi, men jeg synes, det har hjulpet på mine rygproblemer«, siger Merete Svejgaard Andersen.

Søren Jakobsen fortæller, at det koster skolen omkring 60.000 kroner om året, men han mener, at pengene er givet godt ud.

»Vi tror bestemt, at vi sparer vikarpenge. Vi kan endnu ikke dokumentere det, men når jeg ser på sygestatistikken, ser det absolut ud, som om vi har færre syge nu end før«, siger han.

Ud af skolens 70 ansatte er der nogle stykker med alvorlige rygproblemer, og de har ifølge skolelederen tilkendegivet, at massagen hjælper.

»Nogle siger, at dette er det første, der rigtig har hjulpet dem. Hvis det så også virker forebyggende og giver en bedre livskvalitet, er det jo rigtig godt«, mener Søren Jakobsen, der også tror, at skolen sparer penge til støttetimer.

Blandt eleverne er der venteliste til massage.

Massør Doris Götz fortæller, at hun oplever, at flere af børnene er kommet bedre i balance efter behandlingen.

»Når man sætter fokus på kroppen på en skole eller i en kommune, så tænker man ofte på sund mad og mere motion, men det er ikke nok, hvis børnene ikke kan mærke deres krop«, siger Doris Götz.

»Når et barn kommer mere i balance, lærer det også bedre«.