Debat
84   138

Vi skal stå sammen om at forsvare demokratiet - kommentar til interview med Thorning

Forløbet omkring Politikens stort opsatte interview med Helle Thorning-Smidt afdækker to fundamentale demokratiske problemstillinger, der handler om respekt for frie forhandlinger og pressens uafhængighed.

Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt fortalte i et interview i Politiken 11. december 2016 om den ubehagelige oplevelse, det var at blive buhet ud ved 1. maj-talerne i 2013. Mishagsytringerne skyldtes i høj grad den langvarende lockout af lærerne i 4 uger op til 1. maj. Om baggrunden siger Helle Thorning-Schmidt i interviewet: ”Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj.” Udtalelsen giver god mening, og da journalisten efterfølgende spørger til om tanken havde strejfet hende, at de var gået for vidt, svarer hun: ”Nej det gjorde den ikke”.

Den 14. december gør Læsernes Redaktør på Politiken imidlertid opmærksom på, at der retteligt skulle have stået: ”Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj.” Problemet med denne nye formulering er, at sætningen nu er meningsløs – det er ren sort tale. Ligesom det efterfølgende spørgsmål heller ikke længere giver nogen mening. I løbet af den 14. december bliver det klart, at Thorning rent faktisk har udtalt sig helt i overensstemmelse med det første citat men efterfølgende har ønsket at få det rettet, hvilket journalisten valgte ikke at gøre. Udtalelsen er imidlertid så stort et problem, at S efter artiklen er trykt, kontakter avisen, der herefter retter i den elektroniske udgave, der samtidig fjernes fra forsiden. Det på trods af at den nye formulering som sagt er uden mening. Chefredaktør Anne Mette Svane forklarer til Folkeskolen.dk: ”Men hvis vi kommer til at lave fejl eller viderebringer meningsforstyrrende udtalelser, så er det selvfølgelig vores ansvar at få det præciseret hurtigst muligt.” Politiken har imidlertid ikke begået fejl, da journalisten har citeret fuldstændigt korrekt, og den formulering, som Politiken på Thornings anmodning vælger at rette til, er som beskrevet i den grad er meningsforstyrrende.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvorfor ønsker Helle Thorning ønsker helt tydeligt at løbe fra den udtalelse, som hun har givet til journalisten? Og hvorfor vælger chefredaktionen på Politiken at ændre i artiklen? Disse spørgsmål handler bestemt ikke bare om politiske drillerier. De handler derimod om afgørende demokratiske grundprincipper.

Forhistorien er,at på trods af en stribe dokumentationer for det modsatte har den tidligere regering fasthold, at OK13 kørte helt efter den danske model.

Et af de vigtigste dokumenter i den forbindelse er det såkaldte 18. oktober-dokument. I et tophemmeligt dokument dateret 18. oktober 2012 udarbejdet i et samarbejde mellem finansministeriet og undervisningsministeriet fremgår det af en række formuleringer, at den folkeskolereform, som embedsmændene arbejdede med, forudsatte, at regeringen sikrede, at lærerne blev omfattet af nye arbejdstidsregler.

Det hedder eksempelvis:

Økonomi

Reformen gennemføres ved hjælp af frigjorte ressourcer som følge af dels normalisering af lærernes arbejdstid og dels som resultat af blandt andet reduceret pasningsbehov i SFO, afbureaukratiseringsinitiativer mv. Forudsætningen for at timetallet i folkeskolen kan øges som forudsat, er en ændret anvendelse af lærernes arbejdstid.”

Hele dokumentet kan læses her: http://backend.folkeskolen.dk/~/8/4/uvm-fm-papir-til-net.pdf

Da Danmarks Lærerforening gennem et lækket eksemplar af 18. oktober-dokumentet blev bekendt med denne åbenlyse politiske indblanding i overenskomstforhandlingerne, gjorde vi det helt klart for undervisningsministeren og departementschefen, at regeringen hermed brød med de grundlæggende spilleregler, der gælder på det danske arbejdsmarked. Det gjorde vi på et møde, der blev afholdt den 5. november 2012. Mødet blev fulgt op med, at jeg sendte en mail til undervisningsminister Christine Antorini og departementschef Jesper Fisker den 8. november. Mailen havde følgende ordlyd:

Kære Christine

I forlængelse af vores møde mandag har jeg skrevet vedlagte brev.

Du har tidligere givet udtryk for, at vi må kunne snakke reform af folkeskolen uafhængigt af regeringens udmeldinger om lærernes arbejdstidsaftale. Det giver jo overhovedet ingen mening, når ”reformen gennemføres ved hjælp af frigjorte ressourcer som følge af normalisering af lærernes arbejdstid”.

I har konsekvent nægtet at forholde jer til lærernes muligheder for at leve op til de krav, I selv har pålagt dem. I har konsekvent nægtet at forholde jer til det stærkt stigende arbejdspres, som lærerne har oplevet som følge af massive kommunale besparelser, stigende klassekvotienter, og hele inklusionsdagsordenen. I har blot henvist til regeringsgrundlaget: ”Et partnerskab, hvor vi viser lærerne tillid og giver dem mulighed for at undervise mere”. Og nu viser det sig at dække over, at lærerne gennem øget arbejdsbyrde skal finansiere hele det ambitiøse løft af folkeskolen, som I bryster jer af. Tænk at kalde det tillid til lærerne!

Jeg nægter at tro, at du er klar over, hvor alvorlig situationen for folkeskolen er, hvis I blot fremturer og gennemfører den plan som en lille snæver inderkreds sidder og arbejder på støttet af regnedrenge fra KL og Finansministeriet. Jeg forsøgte at imødegå Jesper, da han trak paralleller til konflikten med sygeplejerskerne. Det her handler ikke om en procent mere eller mindre i løn – det var vi såmænd nok kommet os over. Det handler om total disrespekt for lærernes store indsats i folkeskolen. Konsekvenserne vil være katastrofale. Jeg maler ikke fanden på væggen, når jeg fortæller, at I smadrer engagement og begejstring i folkeskolen. Konsekvensen er, at både lærere og elever vil vælge folkeskolen fra. Jeg har i flere sammenhænge sagt, at det vil være nemt at afvikle folkeskolen, men det vil være umuligt at genopbygge den, hvis det først er sket. Jeg vil for første gang stå i den situation, hvor jeg ikke vil kunne anbefale unge mennesker at uddanne sig til folkeskolelærere. Det er mig helt ubegribeligt, hvis det skal ske under en S, SF, R regering.

Jeg ved, at jeg såvel i brevet som i denne mail (der slet ikke skulle have været så lang) udtaler mig med et ordvalg, der er ualmindeligt, men det skyldes sagens alvor.

Jeg er dybt dybt bekymret for den danske folkeskole.

Kh

Anders

Dagen efter deltog jeg sammen med departementschefen i Børne- og Kulturchefernes årsmøde. Departementschefens understregning af, at regeringen ville gennemføre deres plan koste hvad det ville (”Jeg har aldrig oplevet en regering så stålsat på at gennemføre noget som dette”), fik mig til at sende en ny mail til ministeren og departementschefen. Mailen, der blev afsendt 10. november 2012 klokken 02:45, havde følgende ordlyd:

Kære Christine og Jesper

 

Jeg bliver ganske enkelt nødt til at skrive til jer igen.

Jeg er på vej fra BKFs årsmøde, hvor jeg havde en god og lang snak med Jesper. Jeg understregede, at min mail og mit brev til dig Christine var ment dybt alvorligt, hvilket Jesper ikke betvivlede. Alligevel var det klare budskab fra Jesper, at regeringen er stålsat på at gennemføre reformen finansieret gennem lærernes arbejdstidsaftale. Det er helt uhørt, og vi vil naturligvis holde regeringen fuldt ansvarlig for den beslutning. Vi er ikke på noget tidspunkt blevet inddraget i forhandlinger eller drøftelser om dette. Tværtimod er vores henvendelser til regeringen, Statsministeren, blevet ignoreret, og vi har blot modtaget et totalt intetsigende svar på vores henvendelser. Hvis I på nogen måde ønsker at dække jer ind under, at reformen bygger på det såkaldte partnerskab, vil jeg på det bestemte her inden offentliggørelsen af regeringens udspil understrege, at dette er ikke tilfældet.

I løbet af tre år er antallet af lærere i folkeskolen blevet reduceret med 10% - TI PROCENT. Samtidig er kommunernes udgifter til folkeskolen i 2012 2,5 mia mindre end de var i 2009. I stedet for at udtrykke anerkendelse af, at lærerne på trods af disse stor besparelser fortsat gør alt, hvad de kan for at give eleverne den bedst mulige undervisning, lægger I nu op til at lærerne gennem et øget undervisningstimetal og dermed en øget arbejdsmængde skal finansiere hele regeringens såkaldte ambitiøse løft af folkeskolen. Et øget undervisningstimetal kræver mere forberedelse og ikke mindre, som jeg tidligere har forklaret jer.

Jeg vil i øvrigt henvise til min tidligere mail og det medfølgende bilag.

Jeg vil endvidere understrege, at jeg mener, at hele grundlaget for folkeskolen nu er så truet, at jeg vil tillade mig at bruge denne og den tidligere mail som dokumentation for, at jeg havde orienteret regeringen om mine vurderinger af konsekvenserne regeringens handlinger.

Jeg vil afslutningsvis gøre opmærksom på, at den proces, som regeringen har valgt i denne situation, er en totalt underminering af det danske aftalesystem. Det må regeringen naturligvis også stå til ansvar for. Folkeskolens fremtid er imidlertid det, der ligger mig mest på hjertet.

 

Med venlig hilsen

Anders

Jeg vil gerne understrege, at jeg altid respekterer fortrolig kommunikation og den eneste grund til, at jeg præsenterer indholdet i disse mail, er, at jeg udtrykkeligt i mailen fra 10. november 2012 skriver: ”Jeg vil endvidere understrege, at jeg mener, at hele grundlaget for folkeskolen nu er så truet, at jeg vil tillade mig at bruge denne og den tidligere mail som dokumentation for, at jeg havde orienteret regeringen om mine vurderinger af konsekvenserne regeringens handlinger.

Ordførerne fra de tre regeringspartier blev alle orienteret på møde og gennem kopi af ovennævnte mail. Ingen af de tre ordførere havde i øvrigt på det tidspunkt mindre en end måned før regeringen fremlagde sin skolereform kendskab til 18. oktober-papiret.

Som det klart fremgår af mailene er regeringens intervention i overenskomstforhandlingerne en politisk dagsorden allerede i begyndelsen af november 2012 længe inden parter overhovedet har udvekslet krav til de kommende forhandlinger.

Den klare politiske intervention i aftaleforhandlingerne på underviserområdet allerede inden ”forhandlingerne” begyndte blev endvidere dokumenteret af DR i 21 Søndag den 13. marts 2013. Omtalen af udsendelsen kan findes på dette link: http://www.dr.dk/nyheder/politik/centrale-kilder-regeringen-og-kl-har-hemmelig-plan-laererkonflikt?ip_lists=

Desværre er linket til selve udsendelsen ikke længere aktivt, men det må kunne findes i DR’s arkiver. DR dokumenterer, at blandt andet alle partilederne fra regeringspartierne var indblandet i strategilægningen vedrørende lærerne arbejdstidsbestemmelser allerede den 13. november 2012. Det har intet at gøre med koordinering mellem arbejdsgivere men er udtryk for direkte politisk indblanding. Efter DR’s meget grundige dokumentar i 21 Søndag blev DR i øvrigt påfaldende tavse.

Hele forhandlingsforløbet bekræftede ligeledes den massive politiske styring – der var nemlig ingen forhandling.

Selv om det var KL, der opsagde den gældende overenskomst, nægtede KL på trods af talrige mundtlige og skriftlige opfordringer at komme med et udspil til en ny aftale før den 14. februar. På det tidspunkt var der kun et reelt forhandlingsmøde tilbage datosat til den 26. februar. Efter tre kvarter, hvilket var den samlede tid som KL’s chefforhandler Michael Ziegler deltog i ”forhandlingerne”, bad KL lærerorganisationerne om at tage tilbage for at formulere ønsker til det udspil KL var kommet med. Vi fik aldrig lov til at komme tilbage. KL erklærede ensidigt sammenbrud og nægtede at imødekomme vores ønske om at mødes og nægtede efterfølgende at redegøre for, hvor der var konstateret sammenbrud. Klokken 7 næste morgen fløj Mickael Ziegler på en forudbestil rejse til London. Det havde aldrig været meningen, at vi skulle forhandle.

Heller ikke i forligsinstitutionen var der på noget tidspunkt tale om forhandlinger. Vi fik besked på, at vi kunne acceptere arbejdsgivernes forslag (ultimatum), ellers kunne der ikke indgås en ”aftale”. Herefter fulgte 4 ugers lockout. Efter 4 ugers total lockout ville Danmarks Lærerforenings konfliktfond være totalt tømt, hvis vi havde finansieret traditionel konfliktunderstøttelse. Kun fordi medlemmerne accepterede at optage lån og mange valgte selv at finansiere konflikten, blev det ikke resultatet. Efter 4 uger var hele befolkningen og ikke mindst forældre endvidere så konflikttrætte, at alle glædede sig over, at konflikten stoppede. Meget få interesserede sig derfor for, at det lovindgreb, der afsluttede konflikten, helt og holdent opfyldte de forudsætninger, som regeringen havde for at finansiere skolereformen jf. 18. oktober-dokumentet.

Giver det mening, når den daværende statsminister i et interview med Politikens journalist nu siger: ”Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj.”? Ja, det giver da overordentlig god mening.

Giver det mening, når Thorning nu retter det til: ”Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj.”? Nej, det giver overhovedet ingen mening.

Helle Thorning Schmidt fortryder sin udtalelse, fordi hun ser, at hun dermed erkender den politiske indblanding i OK13, som den daværende regering hårdnakket hidindtil har benægtet. Efter henvendelse fra Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokratiet vælger chefredaktionen på Politiken at ændre i journalistens artikel.

Frie forhandlinger og beskyttelse af pressens/journalisternes uafhængighed er nogle af de afgørende grundpiller i det demokrati, som vi gennem generationer har opbygget – derfor denne kommentar til interviewet med Helle Thorning Schmidt. Demokratiet må vi stå samen om at forsvare ikke mindst i disse tider.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ