1.511. Så mange almindelige folkeskoler er der i Danmark, når vælgerne den 17. november sætter kryds ved de politikere, som frem til 2014 skal have ansvaret for kommunerne.

Mens den borgerlige regering har været ved magten, er der nedlagt 138 folkeskoler. Det bekymrer Socialdemokraternes kommunalpolitiske ordfører Rasmus Prehn. Men realiteten er, at der også blev lukket skoler, da regeringen var socialdemokratisk ledet, og at det mange steder var Venstre-politikere, der nægtede at lukke små skoler. Og uanset om der kommer et regeringsskifte eller ej inden for de næste fire år, vil der blive lukket to-tre hundrede skoler i løbet af den næste kommunalpolitiske valgperiode. Flest midt i perioden. Og færre i slutningen, når man nærmer sig næste valg, for skolelukninger er sjældent populære, og skoler er langtfra kun bygninger, hvor lærere underviser elever. De er også lokale kraftcentre, hvor børn og voksne mødes om alt muligt andet.

Men småt er ikke kun godt, og store, løbende udgifter til mange små skolebygninger kan nogle steder med fordel spares til fordel for investeringer i undervisning på lidt større skoler. Og som børne- og kulturchefernes formand Per B. Christensen sagde det til Berlingske Tidende forleden: »Hvis der skal findes ekstra resurser til at øge fagligheden i skolen og til lærernes efteruddannelse, så er der ikke mange andre steder at finde dem end ved at kigge på kommunernes skolestruktur«. Derfor vil der i den kommende valgperiode blive lukket skoler i to ud af tre kommuner, mener han. I samme retning trækker, at elevtallet i løbet af de næste 15 år falder med omkring 75.000.

Men der er ikke stemmer i skolelukninger, derfor er det ikke den slags, kommunalvalgets kandidater helst vil tale om. For i hvert fald de mest erfarne véd, at økonomi- og planlægningsrealiteterne melder sig senest ved næste års budgetforhandlinger. Men inden der stemmes den 17. november, bør vælgerne kunne få svar på, hvad det er for en folkeskole, kandidaterne vil arbejde for.

- Hvem vil garantere, at eleverne får det antal timer, der skal til for at lære det, som forventes i Fælles Mål? (Undervisningsministeriets tal viser, at 49 kommuner end ikke lever op til minimumstimetallene i dansk, og 26 kommuner lever ikke op til dem i matematik!)

- Hvem vil sikre, at der er sammenhæng mellem mål og resurser, og sørge for, at lærerne får den nødvendige efteruddannelse? (Bertel Haarder mener, at der kan spares kommunale kursuskroner, ved at lærerne efteruddanner sig i weekenderne!)

- Hvem vil love, at de svageste elever får den ekstraundervisning, de har brug for? (35 procent af kommunerne sparer næste år på støtten til elever med særlige behov i normalklasserne, og 31 procent skærer ned på den specialpædagogiske indsats uden for klasserne!)

- Hvem vil sikre skolerne et ordentligt indeklima? (56 procent af undervisningslokalerne har i dag dårlig luft, der sløver både elever og lærere!)

Med andre ord: Hvilke kandidater vil garantere, at folkeskolen - uanset størrelse - er en skole, hvor alle elever får den undervisning, de har brug for?