Netværk for historie- og samfundsfagslærere. I samarbejde med Falihos, Foreningen af lærere i Historie & Samfundsfag

(5.996 følger) Se alle medlemmer
Blog
1   11

Det nittende og tyvende århundredes smartboard

Abonner på nyt om Skolemuseet i dit personlige nyhedsbrev.


I hjertet af Emdrupborg, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, opbevares en samling med over 12.500 danske og udenlandske anskuelsesbilleder. Siden 2015 har jeg brugt den største del af min tid blandt disse farvestrålende billeder, der hovedsageligt består af litografiske tryk på papir. Jeg har senest lavet min bachelor som konservator om disse billeder, og i dag arbejder jeg for biblioteket, på at sikre bevaring af disse historiske smartboards.

Virkeligheden på billedet

Anskuelsesbilleder har været en vigtig del af undervisningen siden begyndelsen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet. Deres funktion var, at vise eleverne billeder af alt det, som ikke kunne vises fysisk. Eksempelvis scener fra bibelen, fiskens fordøjelsessystem samt livet i andre dele af landet eller andre lande.

Artiklen fortsætter under banneret

Foruden tidens pædagogiske strømninger, skyldtes udbredelsen af anskuelsesbillederne de teknologiske landvindinger som hhv. papirmaskinen og den litografiske trykmetode udgjorde omkring midten af 1800-tallet. Papirmaskinen revolutionerede papirindustrien ved masseproduktion af papir i baner, mens den litografiske trykmetode revolutionerede trykkeindustrien ved masseproduktion af flerfarvetryk. Billedet nedenfor illustrerer produktion af anskuelsestavler på Chr. Catos litografiske værksted.

I år 1900 fastsatte det Sthyrske cirkulære, at billedmateriale på landsplan skulle anvendes i undervisningen og herfra tog produktion og anvendelse fart. Anskuelsesundervisning havde sin glansperiode i Danmark i årtierne op til Anden Verdenskrig, hvorefter de statiske billeder gradvist blev erstattet af bøger og nye medier, frem til i dag, hvor de fleste klasseværelser har digitale smartboards, der i øvrigt kan vise de gamle billeder, der er tilgængelige via vores database.

Dansk og europæisk kulturhistorie

Samlingen på Emdrupborg er en af Europas mest omfattende, og vi får løbende forespørgsler på lån, både indlands og udenlands. Samlingens billeder afspejler dannelsen af dansk national identitet blandt befolkningen, datidens opfattelse af andre kulturer og kolonialisme samt det didaktiske idégrundlag for smartboardet. På den måde giver samlingen et historisk og kulturelt billede af det danske og europæiske syn på verden.

Kulturhistorie i forfald?

Set med en konservators øjne, rummer samlingen alvorlige bevaringsmæssige udfordringer. Den mest iøjnefaldende udfordring er selve materialerne. Billederne er produceret i en tidsperiode, hvor der blev produceret papir af absolut ringest kvalitet.

Billedet ovenfor illustrere produktion af papir i baner i begyndelsen af 1900-tallet. Produktion af papir i baner øgede effektiviteten og de traditionelle råmaterialer opbrugtes derfor. For at opretholde papirproduktionen forsøgte man at anvende nye råmaterialer. Men mange af disse har vist sig at have ringe holdbarhed. Papiret nedbrydes hurtigere så der dannes syre, hvilket gør det skrøbeligt, sprødt, smuldrende og misfarvet. Mange af billederne er desuden i plakatformat eller større (det største billede er næsten 7 m langt) og det giver nogle håndteringsmæssige udfordringer når de skal flyttes rundt og lånes ud. Her bruger vi meget tid på at planlægge og sikre at de kan transporteres sikkert.

Samlingen har desuden haft en omskiftelig tilværelse med mange flytninger, skiftende opbevaringsforhold og flere vandskader. Billederne har derfor vandskjolder, er beskidte og de mange flytninger har ført til krøllede, ridsede og iturevne billeder, flere i en grad der forringer den historiske kvalitet. Men langt de fleste vil fortsat bibeholde en historisk værdi, hvis de håndteres korrekt, så selve billederne ikke går tabt.

Er der en fremtid for samlingen?

Det seneste år, er der gjort gevaldige tiltag for at forbedre samlingens opbevaringsforhold, da AU Library, Campus Emdrup ser det som en vigtig opgave at bevare samlingen og give den en permanent status som skole- og kulturhistorisk kildemateriale. Det første tiltag var en grundig oprydning, hvor billeder der lå på borde og reoler eller stod i kasser blev hængt på plads. Her kunne vi konstatere svind i samlingen og fejlplacering af flere billeder. I forbindelse med oprydningen opdagede vi endvidere, at der lever sølvfisk i samlingen.

Der blev derfor etableret ugentlig rengøring og sat fælder op, for at afdække hvor problemet opstår. Derfor er mængden af sølvfisk faldet betragteligt, og det er godt for samlingen, da sølvfisk æder papir og limstoffer (selvom det er i meget små mundfulde).

Bevæger man sig rundt i lokalerne, er det tydeligt at der er plads til forbedringer af de fysiske opbevaringsforhold: Rundt omkring ligger bunker af uregistrerede billeder spredt på borde og paller, og i et rum står der cirka 1400-2000 billeder, der har været oprullet og indpakket i bobleplast i mindst 8 år. De er opklæbet på lærred og rullet på stokke. Papiret er blevet sprødt og stift. Derfor kan billederne ikke rulles ud uden risiko for at krakelere og gå i stykker. Ved at hæve fugten i luften langsomt, optager papiret fugt og bliver dermed mere fleksibelt. På den måde bliver det mindre risikabelt at rulle dem ud. Billedet nedenfor illustrerer en opfugtet og udrullet tavle inden den lægges under besvær.

Det nuværende arbejde i samlingen består i at forbedre opbevaringsforholdene for samlingens største billeder. Disse skal opbevares vandret frem for deres nuværende lodrette opbevaring i hængemapper, der giver anledning til at materialerne synker sammen i en s-form. Vi har indkøbt et reolsystem, med store skuffer og skal nu i gang med at sortere og lægge billederne på plads i en orden der sikrer at billederne ikke belastes og kan håndteres uden fare for skader.

Det er en interessant samling, set fra en konservators synspunkt, fordi billederne oprindeligt har været i brug som eksempler på ”state of the art” indenfor skolemateriel. Samlingen har derfor været håndteret og transporteret rundt i landet. Derfor skal opfattelsen af samlingen transformeres til en museal samling, med de interne arbejdsgange samt den håndtering og opbevaring det medfører. Vi oplever en stor interesse for samlingen, og det er vores mål at gøre den tilgængelig til alle slags formål, hovedsageligt digitalt og om nødvendigt fysisk. Det er her min opgave som konservator, at gøre anskuelsesbillederne så let tilgængelige som muligt, under hensynstagen til hver enkelt billedes tilstand, så samlingen har en fremtid.

 

Videre læsning:

AU Library (2015). Anskuelsesbilleder. (online); http://galleri.au.dk/aul/#1481805115918_18.

Eilertsen, M. (2001). På billedet man ser – de gamle anskuelsesbilleder. København: Sesam. 103s.

Grinder-Hansen, K. (1999). Undervisningsmidler før & nu. (Online). http://www.folkeskolen.dk/15556/undervisningsmidler-foer--nu (22. maj, 2015).

Qvortrup, L. (2009). Anskuelsesbilleder: Historisk, didaktisk og æstetisk. I: Ratcliffe, M., Sørensen, I. & Holm, C. (ed.). Autopsi: Mere end 500 anskuelsesbilleder. København: Kolofon. S. 10-29.

Sørensen, I. (2009). Fra Dansk Skolemuseum til Danmarks Pædagogiske Bibliotek. I: Ratcliffe, M., Sørensen, I. & Holm, C. (ed.). Autopsi: Mere end 500 anskuelsesbilleder. København: Kolofon. S. 68-71.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ