PD-projekt Autisme-spektret
2   333

PD: Samtaler og godt fællesskab støtter elever med autisme

Eleverne med autismespektrumforstyrrelser kan opleves nørdede, når de fokuserer på detaljer, men narrative samtaler kan hjælpe dem, så de bedre kan agere i sociale sammenhænge og uddannelsesforløb, viser Lone Vinthers PD-projekt.

Hvordan kan elever med autismespektrumforstyrrelser støttes, så de udvikler sig fagligt, socialt og personligt, så de efter grundskolen kan få en uddannelse og klare sig på arbejdsmarkedet? spørger Lone Kristine Vinther i sit diplomprojekt fra University College Nordjylland.

Lone Vinther er specialkonsulent hos AspIT2 Kompetencecenter Nordjylland, hvor det er hendes opgave at støtte lærere og elever, så undervisningen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. I diplomprojektet ser hun på, hvordan man kan støtte elever med autismespektrumforstyrrelser, ASF, så de kan tage en uddannelse.  AspIT er en specialiseret it-uddannelse for unge som ellers ikke får en uddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Lone Vinther er uddannet pædagog, og da hun begyndte på diplomprojektet, var hun netop blevet ansat AspIT. Arbejdet med projektet har været med til at definere, hvordan rollen som specialkonsulent blev udformet, fortæller hun. Projektet har også vist hende, hvor vigtigt det er at have gode relationer til eleverne, og hvor stor betydning fællesskabet mellem eleverne har for deres udvikling.

"I den første tid så jeg en mulighed i at møde tidligt om morgen og tage imod eleverne, og gennem projektet er det blevet tydeligt, at den fornemmelse, jeg fik af eleverne om morgen, gav en bedre afstemning af eleven", siger hun. Den viden, Lone Vinther fik, gav hun videre til alle ansatte, så de ikke så elever som vanskelige objekter, men i stedet mødte dem med åbenhed over for deres motiver til handlinger. Hvor der tidligere kun blev holdt elevsamtaler, når en elev havde det svært, er samtaler med alle elever nu blevet en fast del af Lone Vinthers hverdagspraksis.

"Nu er det en mulighed for eleverne i deres proces med at få større selvindsigt. Mit projekt har ført til refleksioner om opstart af en samtalegruppe med eleverne ud fra tanken om, at de kan bevidne hinandens historier. Jeg har tidligere oplevet, at det har stor betydning for en elev, at andre kan beskrive den samme oplevelse", siger hun.

En del unge med ASF har svært ved at gennemføre en uddannelse ad de almindelige kanaler. AspIT-uddannelsen giver it-kompetencer til unge med Aspergers syndrom og særlige behov, så de kan få tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der er udfordringer, skriver Lone Vinther og citerer en rapport fra Dansk Evalueringsinstitut, Eva, hvor det anbefales, at det drøftes, "hvor specialiseret uddannelsen må blive for den enkelte elev, set i lyset af den sårbarhed specialiseringen kan føre med sig på et arbejdsmarked i forandring".

Og dilemmaet forstærkes af elevernes diagnostiske udfordringer, siger Lone Vinther. "Mennesker med ASF har ofte en særlig evne til at fokusere på detaljen og vil gerne rette fokus på et lille område. De kan for udefrakommende fremstå nørdede, de bemærker ikke altid konteksten og ser derfor heller ikke, at der er behov for at tilpasse sig en forandring". 

"Hvordan kan jeg tilrettelægge min pædagogiske praksis, så den enkelte elev udvikler sig til at være aktiv handlende i forhold til sin læring hos AspIT og på sigt", spørger hun i sin problemformulering.

Jeg begyndte at blive angst

I projektet beretter elever samstemmende om tidligere nederlag. En elev fortæller, at han havde støttelærer alle årene i folkeskolen, en ny hver år.

"Jeg lærte dem ikke at kende, og nogle talte ikke til mig", siger han. En anden har negativer erfaringer fra erhvervsskoler: "På mange tekniske skoler, øh, fire faktisk, og for mange nederlag, nok fordi jeg ikke passede ind i de store klasselokaler. Og så nok også, fordi strukturen på teknisk skole var, som den var, i hvert fald den første jeg gik på. Åh, det var meget kollektiv undervisning, det var ikke så individuelt, og jeg følte mig faktisk meget utilpas. Og så begyndte jeg at blive skræmt af det, jeg begyndte at blive angst; der havde jeg ikke fået min diagnose".


Jeg vil også gerne være normal

Eleverne på AspIT har mål for livet, men er ikke opmærksomme på deres mål i hverdagen, hvor de har svært ved selv at planlægge og lave en struktur, skriver Lone Vinther.

En af dem fortæller om skolehverdagen: "Det kan godt være, jeg kan skrive et skema i løbet af en dag. Jeg vil hellere sætte det op i kategorier, som: Det er noget, jeg skal gøre i dag, og det her kan vente. Eller så hurtigt som muligt".  Om sine mål, siger han: "Jeg vil også gerne være normal og passe et 37 timers arbejde". 

"Udgangspunktet for min analyse var en forskningsrapport fra Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog, 'Transfer. Kompetence i en professionel sammenhæng' fra 2012, fortæller Lone Vinther.  Her beskrev de, hvordan vi bedst tilegner os viden i skolen og slog fast, at det er vekselvirkningen mellem eleven, som står for 35 procent af læringen, faktorer i undervisningen som står for 20 procent samt anvendelseskonteksten, som menes, at have 45 procent betydning. I projektet stillede jeg skarpt på personlige faktorer hos eleven. Det blev baggrund for temaerne i undersøgelsen".

Identitet og selvstændighed

Hendes undersøgelse viser, at eleverne ofte har udfordringer i forhold til deres ASF, men at de kan imødegås ved at hjælpe eleverne til større selvindsigt. Alle elever er påvirket af de mange nederlag, de har haft i skolen og i tidligere uddannelsesforløb, men alle ønsker også at tage en uddannelse, så de kan få et job, og det gode fællesskab på AspIT motiverer dem til at møde op, fortæller hun.

I samtaler fik eleverne sat ord på problemerne, så de oplevede, at det ikke var den enkelte som person, der var årsag til problemet.

"Jeg kan gennem narrative samtaler skabe alternative historier på baggrund af unikke hændelse. Disse historier medvirker til, at eleven oplever sig anerkendt. Jeg skaber sammen med eleven historier om elevens individuelle præstationer og evner. Dermed opnår eleven en værdsættelse, som medvirker til at skabe en identitet og selvstændighed hos eleven", skriver Lone Vinther i projektkonklusionen. 

Eleven har udfordringer i forhold til mentalisering, for eksempel med at aflæse andre mennesker og dermed opnå, at andre oplever eleven som forudsigelig og meningsgivende. Gennem samtaler får eleven nye perspektiver på situationer, han har været i. Det vil styrke elevens evne til at mentalisere, siger hun. "I samspil med eleven kan jeg som iagttager skabe en ny historie. Dermed reorganiserer eleven sin livshistorie og derigennem finder han nye måder at anskue og erfare sit liv på. Det giver eleven større selvindsigt".

"Men samtidig får jeg også større viden om eleven, og denne viden kan bidrage til et nuanceret syn på den enkelte elev. Det kendskab kan bidrage til, at man ikke ser eleven som et vanskeligt objekt, men med åbenhed over for elevens motiver til handlinger. Med denne forståelse lægges der op til at møde eleven som subjekt", skriver Lone Vinther.

Mange af eleverne har haft svært ved at blive set og anerkendt ud fra sig selv, da omgivelserne ikke har været klar over, at eleven havde en autismespektrumforstyrrelse, og hvad det vil sige. Gennem samtaler kan elever blive bevidste om, hvilken betydning konteksten har for, hvordan de beskriver sig selv.

"Den valgte teori kan danne en god og brugbar reference for, hvordan jeg tilrettelægger den pædagogiske praksis, så den enkelte elev udvikler sig til at være aktivt handlende i forhold til sin læring hos AspIT og på sigt", siger Lone Kristine Vinther. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.259 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.255 andre er allerede tilmeldt