Debat
10   15

Hvad foregår der i inde hos PISA-Danmark?

I de seneste PISA-målinger har vi set uforklarlige udsving i det danske resultat i matematik. Vi oplevede et uforklarligt dyk på 10 point i resultatet i 2009 og her i 2015 oplever vi en tilsvarende uforklarlig stigning på 10 point. Hvad foregår der? Har det noget med PISA-Danmarks egne statistiske metoder at gøre?

Jeg har i flere kommentarer her på folkeskolen.dk beskrevet det problematiske i, at PISA Danmark har besluttet at gøre brug af en national valgmulighed for at tilgodese særlige grupper af elever, når man finder elever til PISA-undersøgelsen dvs. danner stikprøveudtrækket.

Denne mulighed er tiltænkt lande som fx Storbritannien, der gerne vil have et særskilt PISA-resultat for de skotske og walisiske skoler, og som derfor gerne vil have, at der er tilstrækkeligt mange skotske og walisiske elever i undersøgelsen til at danne særskilte resultater for Skotland og Wales. Her korrigerer man efterfølgende for disse mange elever, ved at tildele resultater for de forskellige dele af nationen forskellige vægte ved beregning af Storbritanniens samlede resultat.

Artiklen fortsætter under banneret

I Danmark har man valgt, at der under PISA-undersøgelserne skal indhentes data til undersøgelsen PISA-Etnisk. Og derfor indgår der mange flere elever med anden etnisk baggrund end dansk i de danske PISA-undersøgelser. Det giver nogle helt særlige problemstillinger, når der pludselig er mange flere elever med indvandrerbaggrund i testlokalerne end der plejer at være i den almindelige undervisning, og der dermed også er mange flere elever, der kun går i 8. klasse end der plejer at være i den almindelige undervisning.

I 2009 sad der 16 elever der IKKE havde indvandrerbaggrund i testlokalerne, sammen med samtlige elever på skolen med indvandrerbaggrund på skoler med en 10-33 % indvandrerelever. I 2012 og 2015 var dette tal 20 elever + alle elever på skolen med indvandrerbaggrund.

(Hvis der nu er tale om en skole med 3 spor (80 elever pr årgang) og 25 % indvandrerelever. På denne skoler finder man 20 indvandrerelever pr årgang. Når PISA-Danmark laver PISA og PISA-Etnisk på samme tid, så er der 20 indvandrere i testlokalet sammen med 20-ikke indvandrere.

Betyder det noget for eleverne, at der pludselig er virkelig mange indvandrerelever i testlokalet, hvoraf mange slet ikke går i 9 klasse, men kun går i 8. klasse? Hvordan ville du selv have det, hvis du fx skulle til optagelsesprøve som journalist og du mødte en hel masse mennesker i testlokalet, der ikke kunne tale dansk ret godt? Ville du så komme op på tæer og gøre dit bedste for aat klare dig godt, eller ville du tænke, at det klarer du uden anstrengelse fordi du er så meget bedre til dansk end de andre i lokalet?)

På skoler med under 10 % indvandrerelever var der i 2009 24 elever der IKKE havde indvandrerbaggrund sammen med alle elever på skolen med indvandrerbaggrund. I 2012 og 2015 er dette tal 25 elever + alle elever på skolen med indvandrerbaggrund.

Jeg synes, at denne praksis skævvrider resultatet. Det påvirker alles motivation for at præstere så godt som de kan, når der sidder mange elever med usikre forudsætninger for at klare testene i testlokalerne. (PISA Danmarks egne tal viser, at en betydelig andel af elever med indvandrerbaggrund tilhører gruppen der klarer sig dårligst i PISA.)

Hvordan tildeles de vægte? Er der begået fejl? Hvad gør de dog med tallene inde hos PISA-Danmark?

Nu kommer mit undrespørgsmål. Jeg kan se, at der har været forskellige procentdele på de forskellige strata i 2009, 2012 og 2015. Det er tydeligt, at der er FLERE skoler med få eller ingen elever med indvandrebaggrund her i 2015 end i 2012 (stratum 3 og 4) og derfor skal elever fra disse skoler have MINDRE vægt.

PISA stratificering

Men ser man på stratum 2 - skoler med mellem 10-33 % indvandrerelever, så er resultatet rodet. Der var FLERE elever i stratum 2 i 2012 end i 2009 og derfor fik disse elever MINDRE vægt i 2012 end i 2009.

Men der var også FLERE elever i stratum 2 i 2015 end i 2009 og her får disse elever STØRRE vægt i 2015 end i 2009. Hvad er logikken i denne tildeling af vægte?

PISA vægte

Har jeg regnet forkert? Er der sket fejludregninger tidligere? Hvad foregår der hos PISA-Danmark?

Jeg vil gerne have en kommentar fra fx Peter Bilde eller en anden med grundigt kendskab til PISAs statistiske metoder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ