Forældre føler sig fortvivlede og frustrerede, når deres børn har problemer, og de ikke føler sig hørt eller imødekommet af skolens personale. Derfor er der behov for bedre kommunikation fra skolens side.

Det konkluderer en analyse lavet af de 652 skriftlige henvendelser, Skole og Forældres Forældrerådgivningen har fået i løbet af de sidste tre år. Det er cand.pæd.psych Finn Christensen, tidligere kontorchef i undervisningsministeriet og fil. Dr. Poul Skov, tidligere forskningschef på DPU, der har analyseret henvendelserne.

Henvendelserne består ofte i, at forældrene ikke føler, de forstår baggrunden for en beslutning eller en udmelding. Det fortæller næstformand i Skole og Forældre, Rasmus Edelberg.

"Det er aldrig i ond mening, den dårlige kommunikation opstår. Men jeg tror, i en travl hverdag, lærere nogle gange glemmer forældrenes synspunkt i sagsbehandlingen af et barns udfordringer. Lærerne er simpelthen for effektive. De er gode til at formidle til lederen og kommunen, men glemmer det helt basale i, at forældrene skal kunne forstå, hvad der sker og hvorfor", siger Rasmus Edelberg.

Forældre-samarbejdet halter i fire ud af fem kommuner

Ville gerne samarbejde

Ifølge Rasmus Edelberg skriver forældre ofte ind med problemer, der kunne være løst i samarbejde mellem skolen og forældrene. Derfor er det analysens konklusion, at bedre kommunikation ville kunne have forhindret, at forældrene føler sig overhørt eller talt henover hovedet på. Et eksempel på en forældre-henvendelse lyder ifølge analysen:

Forældrepar efterlyser oplysning om, hvorledes henvisning til en specialklasse foregår. Skolen har henvist deres søn i 3. klasse til en specialklasse for ordblinde, men de er ikke blevet oplyst om hverken proces for henvisning eller om specialklassens undervisningsfag eller timeplan.

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

"Meget få af henvendelserne handler om problemer, der kræver ekspertise udefra eller lignende. Det er mest misforståelser og følelsen af ikke at forstå baggrunden for beslutningerne. For forældrene vil rigtig gerne kunne bakke op om beslutningen. Og sådan noget er virkelig ærgerligt for barnet, der pludseligt har et negativt eller konfliktfyldt skole/hjem-samarbejde omkring sig, som egentlig kunne være undgået", siger Rasmus Edelberg.

DLF: Forældrene skal inddrages

Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, undrer sig over eksemplet og siger, at lærerne eller ledelsen selvfølgelig altid skal inddrage forældrene i så store beslutninger.

"Jeg forstår ikke helt, hvorfor sådan noget kan være sket. For hvis nogen skal i specialklasse er det jo ikke en beslutning, man sådan lige tager, der vil det altid foregå i samarbejde med forældre. Så jeg tror bestemt, lærerne prøver at inddrage forældre så meget, som de kan, og hvis forældrene er i tvivl om noget, skal de tage fat i lærerne eller ledelsen", siger Bjørn Hansen, der synes, det er en ledelsesmæssig beslutning, om der er tid til kommunikation:

"Hvis nogle lærere føler, de ikke har tiden til at inddrage forældrene ordentligt, så er det skolebestyrelserne, der skal lægge en linje for, hvor meget plads kommunikationen skal have i hverdagen, og så skal lederen sørge for, at der er tid og plads til det". 

Hav tydelige principper

Telefonen kimede hos Forældrerådgivningen 1.305 gange i 2015, 39 procent mere end året før. Også bunken af skriftlige henvendelser er eksploderet - i 2015 skrev forældre dobbelt så mange mails som i 2013. Stigningen skyldes ifølge næstformanden bedre kendskab til rådgivningen og altså ikke flere problemer. Men det er værd at sætte fokus på, de samarbejdsproblemer, der dog er, og især hvordan de kan løses.

ADHD-foreningen oplever stigende efterspørgsel på viden om ADD

For at undgå dårlig kommunikation og samarbejde med forældre opfordrer Rasmus Edelberg til, at lærerne tænker sig en ekstra gang om, inden de sender en mail ud til forældre eller giver fælles meddelelser. At sætte sig ind i, hvor meget viden forældrene egentlig har om processer og måske gøre noget skriftligt til et møde face-to-face. Inddrage forældrene tidligt. Og selv om Rasmus Edelberg lægger vægt på, at grundig forældreinddragelse er lærernes procedure i langt de fleste tilfælde, så skader det ikke at formulere nogle faste principper om det.

"Skolebestyrelserne kan med fordel formulere nogle principper for, hvordan man kommunikerer godt med forældrene i givne sager. At der er klare arbejdsgange og retningslinjer for forældreinddragelse. I praksis kan det måske være med til, at lærerne husker på forældrenes synspunkt", siger Rasmus Edelberg.

Det er, når problemet er opstået, at forældrene ringer til Forældrerådgivningen. Derfor er analysen ikke repræsentativ for det generelle skole/hjem-samarbejde i Danmark, understreger Rasmus Edelberg.

"Mit indtryk er klart, at lærere og pædagoger på skolerne gør rigtig meget for at få forældrene inddraget. Og rigtig mange problemer kommer jo heller ikke til rådgivningen, fordi de bliver løst på skolerne", siger Rasmus Edelberg.