Debat
4   41

Selvransagelse efter PISA?

Hvad alle tydeligt kan se nu, er, at den brændende platform, som skolen befandt sig på i 2012, var antændt af politikerne selv.

Formand for Folketingets Børne-og Undervisningsudvalg, Pernille Rosenkrantz-Theil roser som mange andre politikere i disse dage lærerne for de gode Pisa-resultater: "Jeg vil tillade mig at kippe med flaget for de nye resultater og for lærerne. Efter lockouten var motivationen ikke høj, og vi ved alle godt, at det er svært at levere på arbejde i en periode, hvor betingelserne ikke er gode. Alligevel har lærerne altså leveret".

Forestillingen om, at lærerne saboterer reformen i forbitrelse over overgrebet i 2013, sådan som det ganske hyppigt insinueres af reformpolitikerne og deres venner, er med andre ord grebet ud af luften. Lærerne gør deres bedste, nu som tilforn.

Artiklen fortsætter under banneret

Desuden: De PISA-resultater, politikerne nu er så glade for, er tilvejebragt af folkeskolen som den var FØR reformen. De er leveret af elever, som har tilbragt otte år i skolen før reformen – og kun otte måneder efter reformen.

Den skole, politikerne nu roser, er altså den selvsamme skole, som de op til overgrebet tidlig og silde rakkede ned, fordi de mente, at den ikke leverede, og at det derfor var uomgængeligt nødvendigt at knuse den i et altomfattende opgør med de forsømmelige ansatte, der skulle have sig en ordentlig lærestreg.

Hvad alle tydeligt kan se nu, er, at den brændende platform, som skolen befandt sig på i 2012, var antændt af politikerne selv.

Ikke blot tog reformpolitikerne grundigt fejl i deres vurdering af skolens faktisk tilstand. De beklikkede dens ansatte uden gyldig grund, de gjorde skolen massivt fortræd, og de nægter fortsat at indse deres monumentale fejlgreb.

Pernilles lille, velmente klap på hovedet forslår som en skrædder i helvede. Hvad lærerne vil se nu, er vilje til selvransagelse hos reformpolitikerne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ