Folkeskolens leder:

Million-magi

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Større frihed, mere tid til undervisning og pædagogisk ledelse - og så lige som prikken over i'et 212 millioner gode danske kroner til folkeskolen.

Smukt ser det ud - regeringens store afbureaukratiseringsudspil, »Mere tid til velfærd«.

Først giver regeringen kommunerne mere frihed til at tilrettelægge hverdagen i folkeskolen. Dermed frigøres flere hundrede millioner kroner, som kan bruges til alt muligt - for eksempel til flere undervisningstimer. Det giver kommunerne og skolerne større frihed. Og større frihed frigør jo millioner, som kan bruges til ... og så videre. Det er ren magi!

Men folkeskolen.dk's redaktion satte sig for at undersøge, hvorfra de mange millioner skal komme. 81 millioner kroner vil blive frigivet, hvis skolerne får lidt mere frihed til at dele eleverne op på hold på tværs af klasser og trin. Holddannelse er som bekendt en mulighed for at dele eleverne op i grupper for bedre at kunne differentiere undervisningen, og derfor kan det være lidt svært at se, hvordan det kan udløse så mange millioner kroner.

I Undervisningsministeriet sagde de, at det var Finansministeriet, der havde fundet på det med millionerne. I Finansministeriet sagde de, at de bare havde lagt de millioner sammen, som Undervisningsministeriet havde fundet. Men efter flere henvendelser udleverede Undervisningsministeriet et regneeksempel. Regnestykket viser, at hvis man putter en ekstra elev ind i hver klasse og kalder det et hold, så kan man spare nogle lærere.

Det har selvfølgelig ingenting med holddannelse at gøre. Og at det er demografien og forældrenes skolevalg, der afgør, hvor mange elever skolerne har på hver årgang, har man behændigt set bort fra.

Det ville være til at dø af grin over, hvis det ikke var så alvorligt. For realiteten er jo, at kommunerne har svært ved at få budgetterne til at nå sammen, i en tid hvor skatteindtægterne falder. Så selvom regnestykkerne er absurde, risikerer man, at en presset kommune sender problemet videre til skolerne. Kommunalpolitikerne kan barbere et antal lærerstillinger væk, med henvisning til at lærerne jo nu ikke længere behøver bruge helt så mange minutter af deres forberedelsestid til at udfylde elevplaner, lederne behøver ikke skrive helt så udførlige kvalitetsrapporter, og der er ikke længere noget, der forhindrer, at man slår klasserne sammen i halvdelen af undervisningstiden. Det skulle da lige være væggene mellem klasselokalerne .

Karen Ravn, webredaktør, kra@dlf.org