Debat
3   36

Spiller du også ludo?

Stress er en præmis i folkeskolen. Desværre. Lærerne arbejder i højt tempo, ofte uden at være tilfredse med resultatet. Samtidig er deres arbejdsglæde under pres. Kære lærer, pas på dig selv og dine kollegaer.

På min arbejdsplads har jeg nogle gode kollegaer. De er meget flittige og vil alle deres elever det bedste. Desværre er der 3 langtidssygemeldte lærere – 2 andre kollegaer er på min personlige "arbejdsmiljørepræsentant" observationsliste og 2 andre kollegaer er jeg ”kun” bekymret for. Vi er 26 lærere på vores arbejdsplads. 5 af de 7 førnævnte, er jeg bange for kan relateres til stress. Ca. 20 procent i alt!! Velkommen til min hverdag i folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Situation 1, nutid

Hej Jan, jeg vil bare høre, om du kan tage klasselærertjansen, mens Carla er sygemeldt. ”Øh ja, selvfølgelig”, svarede jeg. ”Super, det regnede jeg også med” sagde skolelederen glad og gik. Først senere, tænkte jeg på, at det bare var lagt oven i min årsnorm, uden at noget andet var taget fra.

Situation 2, fortid

Jeg kunne ikke løfte mine arme. Det var som om, at armmusklerne svigtede, og som om, at jeg bar på 1 kasse øl i hver hånd. Jeg tænkte, at det måske var fordi, at jeg havde sovet på mine arme om natten. Men det hang ikke rigtig sammen med mit sovemønster. For jeg sov ikke så godt om natten. Og det var mindst 10 dage siden, at problem med armene opstod. Mit syn var i øvrigt begyndt at drille. Og det troede jeg, skyldtes skolens dårlige farvevalg af gangen. Mørkebrune fliser og brune mursten. Jeg så ikke så godt mere. Og det påvirkede også min orienteringsevne. I hvert fald snurrede det inde i mit hoved, som om jeg kunne miste balancen. Efter nogle dage fik jeg tunnelsyn og kunne ikke se ud af øjenkrogen. Til allersidst kunne jeg ikke holde larmen ud. Men det var mest fordi, alle lyde fyldte lige meget og mit indre lydfilter var slået fra. Glemte jeg at nævne, at min hukommelse var begyndt at svigte? Derfor gik jeg til lægen. I første omgang med influenza – troede jeg.

Lægens diagnose var stress – Jeg var slået hjem i ludo. Og efter 14 dages sygemelding forsøgte jeg at komme tilbage til skolen. Jeg blev dog sendt hjem med det samme og var væk i næsten 3 måneder. I en alder af 33 år, blev muligheden for førtidspension nævnt for mig. Under hele sygdomsforløbet havde jeg en ekstrem dårlig samvittighed. Både overfor familien og overfor arbejdspladsen.  

Situation 3, fremtid

Kære kollega. Vid følgende om ikke at få stress. Find meningen med dit job. Fortvivl ikke over de mange meningsløse møder. Og bliv for guds skyld ikke personligt engageret i meningsløse elevskæbner. Du må ikke engagere dig for meget i dine elever. Vær professionel. Ellers bliver du slået hjem i ludo. Pas på følgende: Dårligt søvnmønster – irritabelt humør – glemsomhed – træthed – meningsløshed – pligtsomhed ud over det almindelige og endelig pas på hamsterhjulet.

Situation 4, nutid

Jeg sover dårligt lige for tiden. Og jeg når ikke rigtig at forberede mig. I dag mødte jeg dårlig forberedt ind til 3 timer. MED-udvalgsmødet blev forberedt i de 5 minutters pause, der var inden mødet. Jeg måtte engagere mig i en elevkonflikt, hvor 1 af pigerne var bundulykkelig. Hun fik et stort kram og nogle søde ord med på vejen. Jeg fulgte i øvrigt en elev op til et møde med en socialrådgiver. Vi er bekymret for hende.

Dagens sidste møde var en statusopdatering af eleverne i en af mine urolige klasser. Alt var status quo.

Det allerværste ved stress er, at man er den, som opdager det sidst. Og hvis man ikke ved, hvad man skal kikke efter, så går det galt.

Jeg skal i øvrigt lige forbi min skoleleder og aflevere et spil ludo.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ