I sidste uge var Merete Riisager indkaldt til samråd om børnehaveklassernes skoledagslængde, hvor blandt andre Jacob Mark fra SF spurgte, om hun havde tænkt sig at give skolebestyrelserne mere frihed i forhold til 16b.
Foto: Emilie Palm Olesen
Ny regering: SF kæmper for lettere vej til kortere skoledag
Med et VLAK-regeringsgrundlag, der åbner mulighed for justeringer af reformen og mere indflydelse til skolebestyrelsen, vil SF gerne gøre det nemmere at forkorte skoledagen med folkeskolelovens paragraf 16b. Men der er stor skepsis i forligskredsen.
Sådan skal paragraf 16b forstås:
Ministeriet har tidligere i et skriftligt svar givet følgendeforklaring af, hvad der ligger i, at der kan åbnes for kortereskoledage for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen "i heltsærlige tilfælde":
"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse afreglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvisder er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kaneksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller atklassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt atfravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sigi en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Detkan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro iklassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHDeller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovensparagraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelteklasse.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hverenkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16 bpåkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen medmulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokalbeslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilkesituationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der genereltkan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til enklasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forholdtil en eller flere problemstillinger i en klasse, og hvornår der ertale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der givesen godkendelse til klasser i mellemtrinnet og i udskolingen".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Justeringer. Det er det ord, den nye VLAK-regering bruger i regeringsgrundlaget om, hvad der skal blive af folkeskolereformen. Og selvom der samtidig står, at der skal ro om folkeskolen, vil de tre partier også inddrage skolebestyrelserne mere, når elevernes skemaer skal lægges.
Jacob Mark, undervisningsordfører i SF, vil nu igen tage diskussionen om paragraf 16b op i folkeskoleforligskredsen. Han vil gøre det lettere for skolerne at konvertere understøttende undervisning til to-voksenordninger. I stedet for at beslutningskompetencen til at bruge paragraf 16b i dag ligger hos kommunalbestyrelsen for hver enkelt klasses vedkommende, skal skolen i højere grad selv vurdere, om der er pædagogiske gevinster ved at benytte ordningen, mener ordføreren.
"Der er ikke brug for en ny reform. Det kan jeg mærke på de lærere, jeg møder. Men der er brug for nogle justeringer, og det hører jeg også Riisager sige. Så jeg håber da på, den nye minister er åben for at gøre 16b mere lempelig", siger Jacob Mark.
Ordføreren har skrevet en mail til Merete Riisager for at få et møde op at stå i forligskredsen, hvor han vil tage diskussionen op. Ministeren har endnu ikke reageret, men på et åbent samråd indkaldt af Alternativet om skoledagens længde for børnehaveklasser, afviste Merete Riisager forelden at være konkret om, om hun vil tage initiativ til ændringer i reformen.
Riisager: Fornuftigt at man hævede antallet af fag-timer
16b skal forblive en undtagelse
Men der er skepsis i forligskredsen. Både Socialdemokraterne og Venstre er bekymrede for at rykke for meget ved reformen, både af frygt for at nogle kommuner vil bruge større frihedsgrader som spareøvelse, men også af frygt for, at man ved at forkorte skoledagen går på kompromis med fagligheden. Socialdemokratisk undervisningsordfører Annette Lind mener ikke, at man skal pille ved paragraf 16b, men hun synes, det er godt, kommunerne bruger den.
"Hvis det har pædagogisk sigte, synes jeg det er en rigtig fin mulighed, og vi har jo selv opfordret kommuner til at gøre det gennem et hyrdebrev. Der er ikke alle skoler, der har lyst til at gøre det, men muligheden er der, og jeg synes, den står rigtig fin, som den gør nu".
Men hvis du siger, at det er en god mulighed at bruge og i endda har opfordret til det, hvorfor så ikke åbne endnu mere op for, at skolerne selv kan bestemme, om man vil bruge muligheden?
"Jeg synes, det er rigtig fint, at vi har et samlet fastsat timetal i Danmark. Vi har set alt for grelle eksempler på, at det har været meget, meget forskelligt. Jeg kan godt være lidt nervøs for at åbne op endnu mere, for jeg ved, at der har været for meget forskel på kvaliteten og timetallet før reformen. Jeg synes, det er fint, at der lige er nogen, der skal vurdere, om pædagogiske hensyn er stort nok. Men muligheden er der, som den er nu, og den kan man benytte", siger Annette Lind.
Debat: 3 bud på nødvendige justeringer i folkeskolen
Jacob Mark vil gerne udvide kommunens mulighed for at veksle understøttende undervisning til to-voksenordninger, fordi han mener, nogle kommuner på trods af hyrdebrevet, stadig fortolker reformen stramt og ikke vil være illoyale overfor loven.
"Selvom ministeren har opfordret kommunerne til at gribe fat i 16b, hvis de mener, det vil være pædagogisk bedst for en skole eller klasse, så fortsætter de med at fortolke loven ret stramt, selvom de ikke behøver. Så mit mål er at gøre 16b mere lempelig, så det er op til den enkelte skole at beslutte, om det er noget, der virker for dem. For det er ikke længden af skoledagen, der er afgørende for læring. Det er indholdet", siger Jacob Mark.
Frihed er godt - men faglighed skal være i top
Ny minister vil gøre op med centralisering af skolen
Anni Mathiesen, Venstre, venter med at udtale sig om justeringer af paragraf 16b, til hun har set et konkret udspil. Men hun er bekymret for, at man rykker for meget ved reformen.
"Det er helt fint at veksle understøttende undervisning til tolærerordning, og det skal man have friheden til i de forskellige lokalområder, men der hvor jeg kan være nervøs, det er selvfølgelig, at skoledagene bliver for korte og man risikerer, at fagligheden bliver dårligere".
Men må man ikke stole på, at den enkelte skole eller kommune godt selv ved, hvornår det er gavnligt for fagligheden at veksle understøttende undervisning, og hvornår det er gavnligt ikke at gøre det?
"Jo, men der er også nogle, der ikke kan. Der var en årsag til reformen -at få mere faglighed ind i skolen, og det må man ikke gå på kompromis med. Det duer ikke at man pludselig får så kæmpe frihedsgrader, at vi går fagligt tilbage i stedet for at gå frem", siger Anni Mathiesen.
