Debat
2   46

Data og læringsplatforme: Stiller vi de rigtige spørgsmål? - og ønsker til vores undervisningsminister

Skal skolens praksis ændres, så den kan levere data? eller: Skal læringsplatformene og data understøtte skolens praksis? Lærere og andre godtfolk. Få en komprimeret gennemgang af data og læringsplatformenes indtog i den danske folkeskole. Find også argumenter for, hvad læringsplatformene gør ved eleverne og ved folkeskolen. Til sidst har jeg et ønske til vores undervisningsminister.

Onsdag den 30. november afholdt jeg et oplæg i STIL (Styrelsen for IT og læring) hos Undervisningsministeriet. Temaet var ”Datastøttet læring”. Vi var tre oplægsholdere.

Det første oplæg var baseret på et Udviklingsprojekt om data om elevernes læring og progression, som er beskrevet her:

https://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Laering-og-laeringsmiljoe/It-i-undervisningen/Udviklingsprojekt-om-laering-og-progression

Efter andet oplæg kom jeg på i tredje og sidste oplæg. Det var på 25 minutter. Så meget at sige, og så lidt tid! Jeg har ikke fået alt med hvad jeg ville, men nu har vi noget at arbejde med!

Artiklen fortsætter under banneret

Først vil jeg kort opridse nogle af de kommentarer jeg havde til de forskellige slides indhold ved oplægget, bagefter vil jeg kigge i krystalkuglen og komme med forslag til vores undervisningsminister helt til sidst!

Slide side 4+5: Hvor er skolens formål?

På slide side 4 optræder en ordanalyse fra Brugerportalsinitiativet og læringsplatformes foranalyse, vejledninger og policydokumenter og spørger ”Hvor er skolens formål”? På slide side 5 er folkeskolens formålsparagraf beskrevet og skolens opgave ifølge Gruschka: Opdragelse, pædagogik og didaktik. Pointen er, at skolens formål og opgave er totalt fraværende, når man ser indholdet af Brugerportalsinitiativet og Læringsplatforme.

Slide side 6: Hvad er data?

Problemet er, at data har flere betydninger på samme tid. Et opslag i den danske ordbog beskriver det er objektive målinger, IT formaliseret, maskinelt, systematisk bearbejdning. En anden opdeling, indenfor forskning eksempelvis arbejder man med kvantitative (hvor mange/meget?) og kvalitative data (hvorfor?/fortolkning). Det er, som om vi har set en sproglig forskydning gennem de sidste 5-10 år. Hvor vi nu ser, at begrebet data bruges om forskellige ting – på samme tid. Men det er her, der bliver interessant, for hvis vi eks. ser på projektet for progressionsdata, er der tale om kvantitative data. Hvis vi ser på nationale test og trivselsmålinger, er der også kvantitative data. Rent analytisk skelner jeg derfor med en opdeling i kvantitative data og praksisviden.

Slide side 7: Policy – Skoleledelse – Praksis

Rent analytisk arbejder jeg med to paradigmer: Accountability og Responsibility, som hver især har tilknyttet forskellige karakteristika (der er lavet et skema som viser dem). Policy er kendetegnet ved Accountability og Praksis ved Responsibility. Skoleledelsen er i et krydspres mellem Policy og Praksis. Så er det her, det bliver interessant, ifølge nyere forskning i data og skoleledelse, kræver det tid og kompetence, for at de ansatte kan udvikle viden som en fundamental del af deres beslutninger. Men samtidig har skoler for ofte fokus på kvantitative data.

Kommentar: Hvorfor dette krydspres? Fordi skoleledelsen oppefra er pålagt en datakultur som indbefatter kvantitative data, og resultater i nationale test er succeskriteriet for reformen. Men – i den daglige praksis er det primært lærernes praksisviden som er i spil. De eneste kvantitative data som kommer i spil (og som lærerne selv efterspørger) er de pædagogiske tests.

Slide side 8: Praksis – læringsplatformene

Temaet for dagens oplæg var ”Datastøttet læring”. Men læring sker ikke af sig selv, men i en undervisningssituation, herunder også lærere og elever i situationen. Da hele projektet med Brugerportalsinitiativet og læringsplatformene har en vision: Fremtidens digitale folkeskole, analyserer jeg ud fra en undervisningsssituation med læringsplatforme – både ud fra policy dokumenter, men også fra praksis og en nyligt udgivet rapport om en skoles erfaringer bl.a. med brug af læringsplatforme.

Slide side 9: Er data objektive?

Man ser et screendump, hvor en lærer skal evaluere elever i forhold til målopnåelse. Der er også indsat et citat fra rapporten om læreres erfaringer – et eksempel: En lærer bruger 936 minutter (1 minut pr. evaluering i portalen) pr. tredje uge. Dvs. ca. fem timer ugentligt alene på evaluering i portalen. Jeg spørger også: Hvad viser data egentlig? Data som kommer i systemet (og som formodes at måle elevers faglige progression) er baseret på en lærers subjektive skøn i en travl hverdag, og kan kun defineres med klik på nogle knapper ift. Målopnåelse. Data viser ikke hvad eleven har lært eller ikke lært, men lærerens egen subjektive vurdering i forhold til målopnåelse på de valgte læringsmål. Data er derfor hverken objektive eller viser, hvad eleverne egentlig har lært – eller ikke lært.

Slide side 10: Hvilken evalueringsform er der tale om?

Med to citater fra en rapport beskrives hvordan elever og lærere kun kan vurdere med kan/kan-ikke og smileys, om de har opnået læringsmålene. En lærer beskriver også ”et gok i nøden” til de børn, som har det svært i forvejen, med sure smileys hele vejen ned. Jeg spørger: Motiveres eleverne? Denne form for evaluering er for det første summativ evaluering, da den afgives efter eleven har afgivet sin besvarelse, og er udtryk for en slags karaktergivning. Det er også udtryk for en testsituation, for eleven. Elever, som fagligt ikke kan imødekomme de faglige krav demotiveres. Læreren har heller ikke mulighed for at give eleverne en respons, som kan hjælpe eleverne videre fagligt. Både på grund af systemet, men også på grund af manglende tid.

Slide side 11: Hvilket syn på læring er det?

Her trækker jeg på et citat fra egne analyser, hvor en elev beskriver at de får en stjerne, så det føles som en sejr, og de også får en medalje – og det er ligesom likes på Facebook. Jeg har lavet en mere udførlig analyse af dette punkt (se kilder) men kort sagt, er belønningsfaktorer som stjerner og medaljer i forhold til målopnåelse udtryk for positiv forstærkning, dvs. læringssynet er behaviorisme. Jeg spørger også: Hvordan påvirker det elevers socialisering og udvikling? Der er fokus på eleven individuelt, og elevernes egne præstationer, fremfor eleven i fællesskabet. Eleven får derfor ikke opfyldt sit behov for socialisering, behov for anerkendelse og at høre til i klassens fællesskab længere og ”trækker” derfor sin socialisering på Facebook ind i skoletiden.

Slide side 12: Hvordan ændres lærerrollen og klassens interaktioner?

Her viser jeg med en model forskellen på ”før”, og undervisningssituation med læringsplatforme. Jeg har lavet en mere udførlig analyse af dette punkt (se kilder) men kort sagt ændres lærerrollen fra at være i centrum til at være en observerende hjælper. Interaktionerne ændres også – fra kryds og tværs mellem alle i klassens fællesskab og mellem læreren, til at hver elev interagerer med sin læringsplatform på den digitale enhed. Jeg spørger også: Hvad med kommunikationen? Her er pointen, at stilhed får en betydning. Elever og lærere taler ikke sammen. Det sproglige er lig med tænkning og socialisering. Hvis vi ikke taler sammen, udvikles vores sprog og tænkning ikke, eleverne bliver groft sagt dummere og dårligere til at socialisere.

Slide side 13: Hvad skal understøtte hvad?

Her er min pointe: Skal skolens praksis ændres, så den kan levere data? eller Skal læringsplatformene og data understøtte skolens praksis? Jeg supplerer med et citat fra nyere forskning om, at det er centralt, at lederen og den fagprofessionelles dømmekraft skal bruge og udvikle data (her menes der både kvantitative data og praksisviden). Problemet er, at praksis ”pakkes ind” i en tilgang som indsnævrer praksis’ muligheder for at handle og får konsekvenser for elevernes læring, udvikling og socialisering. Desuden nævnte jeg kort hvilke begrænsninger læringsmål sætter i forhold til hvad elever kan lære – og at fastlagte læringsmål (på forhånd) er i strid med folkeskolelovens §18.

Slide side 14: Øvrige spørgsmål

Her stilles yderligere spørgsmål hvor der er fokus på tid – til vidensdeling og til at følge op på data i læringsplatformene. Tiden er problemet, som ingen vil tage stilling til? Min pointe her var: Hvad nytter data, hvis der ikke er tid til at handle på dem? Formålet med data (og praksisviden) må være, at man forsøger at forstå fortiden, nutiden, og kan forsøge at handle på fremtiden? Ellers giver data (og praksisviden) ingen mening, men eksisterer kun i sin egen ret. Desuden berørte jeg også midler i forhold til visionen om, at alle elever skulle på digitale enheder. Strategien med BYOD fejler, og der er overhovedet ikke afsat nok midler til digitale enheder, digital infrastruktur og indkøb af digitale læremidler. Endelig får lærerne ikke den nødvendige fleksibilitet i forhold til indkøb af lærermidler, da disse indkøbes centralt i de enkelte kommuner. Så er vi tilbage til de standardiserede ”hyldevarer” i klasserne.

Slide side 15: Oversigtsskema

Her har jeg samlet de to paradigmer og deres karakteristika. Oversigten er en grov generalisering, men er analytisk nødvendig, for at vi kan bringe forskellene frem i lyset.

Slide side 16:

Kilder og forslag til yderligere læsning: Liste over anvendt forskning, rapporter, egne artikler og forskningsartikler og bøger jeg har udarbejdet oplægget udfra.

Efterfølgende kommentar:

Den pædagogiske filosof Thomas Aastrup Rømer har skrevet bogen Pædagogikkens to verdener, hvor han beskriver den virkelige verden og den anden, præsenteret ved begrebet DPO – det er, som om vi også har en tredje, som er afkoblet fra skolens praksis. Den digitaliserede verden. STIL har dygtige og dedikerede mennesker, som gør alt for at løse deres opgave. Det er her, jeg undrer mig; hvem eller hvad har givet dem en sådan opgave uden tanke for, at deres arbejde skal understøtte folkeskolens formål, opgave og praksis?

Jeg har ikke fået det afdækket endeligt, men tilbage i KL’s digitale vision for 2011 var læringsmål, progression om elevers læring og brugerportalsinitiativet allerede nævnt. Dette er fortsat og radikaliseret med indførslen af Fælles Forenklede Mål, og udmøntningen af aftalen mellem KL og regeringen – senest i finansloven for 2017 hvor man betoner, at ”elevers progression skal følges”.

Jeg ved ikke, hvem der har ansvaret for alt dette. Men nogen må tage ansvaret. Måske vores nye undervisningsminister?

Krystalkuglen ser sådan ud:

  • Ud fra de nuværende problemer i forhold til manglende finansiering og lærernes manglende tid til at handle på data, vil projektet aldrig lykkes
  • Hvis projektet endelig skulle lykkes, ville det få store konsekvenser for vores børns læring, udvikling, socialisering og trivsel. Endelig ville lærerprofessionen og folkeskolen, og forankringen i formålsparagraffen være uddød når læringsplatformene var blevet fuldt indfaset.

Kære undervisningsminister!

Kan vi ikke få formålsparagraffen og undervisningen tilbage til skolen? Lad os bruge alle de gode kræfter i STIL på projekter, som kommer alle til gavn – også i forhold til skolens opgave og folkeskolens formål. Lad fremtidige beslutninger være forankret i pædagogisk viden og praksis, og ikke styret af bureaukratiske visioner, som skal udmøntes i systemer der ender med at styre mennesker, kundskaber, faglighed og dannelse. Endelig er der tiden, problemet som ingen hidtil har ønsket at ville forholde sig til. Det kræver tid at forberede en god undervisning, at samarbejde med hjemmet, med hinanden og være der for eleverne som menneske. 

Kilder anvendt til mit oplæg:

Hornskov, S., Bjerg, H., Maguire, L. H. (2016) BRUG AF DATA I SKOLELEDELSE. Selektivt review. Hentet fra: lederliv.dk/sites/default/files/brug_af_data_i_skoleledelse.pdf

Rambøll (2016). Evaluering og dokumentation af folkeskoleelevers faglige udvikling regelforenkling i frederiksberg kommune. Rapport hentet fra: info.frederiksberg.dk/dagsordner/dagsordner/2016/Undervisningsudvalge/07-11-2016_Aaben_dagsorden(ID387)/Bilag/Punkt_198_Bilag_ 1_Rapport_Regelforenkling_paa_skoleomraadet_i_Frederiksberg_Kommune.pdf

EVA (2016). Implementering af digitale læringsplatforme De første erfaringer

Artikelrække (egne artikler): Læringsportalstyret undervisning 1: Lærerrollen - Fra sol til satellit www.folkeskolen.dk/590455/laeringsportalstyret-undervisning-1-laererrollen---fra-sol-til-satellit

Læringsportalstyret undervisning 2: Brugerportalsinitiativet www.folkeskolen.dk/590619/laeringsportalstyret-undervisning-2-brugerportalsinitiativet

Læringsportalstyret undervisning 3: Belonging www.folkeskolen.dk/590724/laeringsportalstyret-undervisning-3-belonging

Læringsportalstyret undervisning 4: Testing testing og dataillusion www.folkeskolen.dk/592487/laeringsportalstyret-undervisning-4-testing-testing-og-dataillusion

Yderligere litteratur (forskningslitteratur og artikler):

Mandag Morgen (2016). Halleluja-IT i folkeskolen skaber fagligt svage junglebørn

de Wit, C. K., & Mayland, L. (2011). Evalueringsdidaktik. I J. H. Lund, & T. r. Rasmussen, Almen didaktik - i læreruddannelse og lærerarbejde (s. 230-261). KvaN.

Kousholt, K. (2013). Deltagelse på tværs af sociale lærings- og testsammenhænge. Psyke & Logos.

Breiter, A. & Jarke, J. (2016) Datafying education: How digital assessment practices reconfigure the organisation of learning. Communicative Figurations Working Paper No. 11, Issn 2367-2277. s.4-15

DeHaan, C.R., et.al. (2013) Motivational, emotional, and behavioral correlates of fear of missing out. Computers in Human Behavior A.K. Przybylski et al. s. 1841–1848

Hanson, F. A. (1992) Testing Testing - Social Consequences of the Examined Life. University Of California Press Berkeley Los Angeles Oxford. The Regents of the University of California. 

Sfard, A. (1998). On Two Metaphors for Learning and the Dangers of Choosing Just One. Educational Researcher. March vol. 27 no. 2. s. 4-13

Warschauer, M. (2007). The paradoxical future of digital learning. Published online: 13 March - Springer Science+Business Media, LLC Learn Inq. s. 41–49

Gruschka, A. (2016). At lære at forstå. KLIM


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.700 andre er allerede tilmeldt