Blog
1   4

Musikken gave

Abonner på nyt om Musiklærer i dit personlige nyhedsbrev.


Årets travleste tid for musiklæreren.

Musikkens gave.

Nu er skoleåret kommet godt i gang alle steder rundt i landet. Man kan huske sit skema og sine arbejdstider. Man har fyldt mødekalenderen op og ved hvilke ansvarsområder der skal passes i år.

Artiklen fortsætter under banneret

Musiklokalet er allerede godt brugt efter 3 måneders dans, leg, sammenspil, musikalsk skaben osv.

De første klasser har måske allerede afsluttet noget og optrådt til morgensang eller for en naboklasse.

Koret er så småt ved at tage hul på julerepertoiret og snart emmer det af engle, krybbespil, nisserier og gamle elskede julekalendersange i alle musiktimerne.

Vi går ind i en af årets travleste perioder for musiklæreren.

Midt i al travlheden og krav fra alle sider om Luciaoptog, krybbespil, sang hver morgen i december til morgensang, sang til skolens juleafslutning, måske et valghold der kan spille Last X-mas, blandet med elevernes egne ønsker om at synge og spille dette års aktuelle julekalenderhits og musiklærerens egne planer og ambitioner om at nå både nyt og gammelt, må vi bare stoppe op og lade glæden ved arbejdet som musiklærer og smilet brede sig.

Hvor er det dog en fantastisk gave vi har, at undervise i et fag som indeholder så megen glæde, forventning, respekt og tillid.

I mødet med musikken, når vi synger og spiller sammen skabes et helt særligt rum med plads til alle. Plads til at udøve og plads til at lytte. Plads til at komme med det man har.

Tænk at kunne samle alle de ressourcer og kræfter børnene og vi har tilsammen og få det til at lykkes. Når man ser forældre og bedsteforældre komme til de forskellige arrangementer med sang og musik i julen og ser deres glæde og stolthed, bliver trætheden hos musiklæreren lidt mindre og vi husker hvorfor det er vi elsker netop dette fag.

I det nye år skal vi kæmpe videre for at få uddannet og ansat flere musiklærere. Vi skal kæmpe for at få lov til igen at kunne komme afsted på kursus, så batterier bliver fyldt op. Vi skal kæmpe for det vejledende timetal i musik bliver overholdt og vi skal arbejde for morgensang på alle skoler, samt meget andet. Det tager vi fat på lige om lidt, men nu skal vi nyde hver eneste dag i december med alt det dejlige musikken kan og alt det dejlige musikken giver.

Glædelig december.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

 

Læs mere om de faglige netværk
979 andre er allerede tilmeldt