Forfatteren Helle Helle fik forleden overrakt Det Danske Akademis Store Pris 2016. Forfatterkollegaen Jens Smærup Sørensen holdt pristalen, som Kristelig Dagblad har publiceret med eneret.

Smærup sagde blandt andet:

"Helle Helle indleder sit forfatterskab i nutid. Hvis vi ser bort fra enkelte korte tilbageblik, skal vi frem til hendes fjerde bog, novellesamlingen "Biler og dyr", før vi støder på en hel lille datidsfortælling, og der kommer så flere og flere, og i bogens sidste halvdel aldrig andet".

"Med nutidsformen betoner hun fra starten, at teksterne er tekster. Personerne og begivenhederne er skrevet frem. De udspiller sig og har deres eksistens i sproget. I debutbogen, "Eksempel på liv", brækker en kvinde, der har kvalme, alfabetet op, og hun kigger lidt på det og stikker så en finger gennem bogstavet 'o' (...)".

Akademiets Store Pris går til Helle Helle

Minimalisme og impresionisme

"En minimalisme kunne man vel snige sig til at kalde det. Ordet er også blevet misbrugt af andre, i al fald når de har talt om Helles måde at skrive på. Og det er sandt, at hun sjældent kringler sig ud i lange sætninger, og sandt at hun - langt op i forfatterskabet - har indpasset sit vokabular i det samme velafgrænsede og påpasseligt prunkløse dagligsprog, som hendes personer vil anvende, når de taler til hinanden. Intet minimalt er der dog over den rigdom i udtrykket, hun på de betingelser kan skabe i sætning for sætning, side efter side".

"Det nævnte dagligsprog profileres jævnligt af en slags udsøgt akavethed, og det gennemstrømmes i situationer, det ligesom ikke kan rumme, af en både grum og mere grinebider-agtig underfundighed. Virkningen er faktisk maksimal, men en mere passende etiket på hendes stil ville da simpelt hen være 'impressionisme', for der er i bund og grund tale om en Herman Bang'sk metode. Skønt Helles version i kraft af hendes ganske anderledes temperament er langt mindre grædefærdigt indladende end opfinderens egen".

"Hun har desuagtet været villig til at aflægge åbne tilståelser af påvirkningen. "Jeg skriver, hvordan mine personer opfører sig, taler og tier," har hun skrevet og blandt andet tilføjet, at hun undlader at tillægge sine sansninger og registreringer værdi. Og det er godt, hun gør det, vil jeg så tilføje, for hun gør det godt. Og det er alt, hvad der skal til for at gøre enhver forfatters manér til den rette, at den til netop denne forfatter ligger allerbedst (...)".

Impressionisme og realisme

"Herman Bang betragtede sin impressionisme som den sandeste realisme. Er Helle da også en gedigen realist? Man kunne allerede i hendes debutbog finde grunde til at betvivle det. For nok har hun arbejdet ud fra den antagelse, at virkeligheden kan aflæses ved hjælp af iagttagelser af dens fremtrædelsesformer. Men hun observerer og bogfører også uden at blinke fænomener som den vaskeægte positivist øjeblikkeligt ville vælge at se helt bort fra. Helle har dog endnu aldrig tilladt nogen fantasme at brede sig vildt og skønt ud over al forstand, hun nærmer sig ikke med så meget som en tåspids den magiske realisme. Men realiteternes verden kan til gengæld, i hendes fremstilling af den, i sig selv blive magisk".

Akademiets traditionsrige årsfest

Helle Helle fik prisen, der er på 300.000 kroner, overrakt ved Akademiets traditionsrige årsfest, der altid ligger på den sidste fredag i november, hvor Akademiet desuden uddelte sine øvrige priser, nemlig Beatriceprisen på 50.000 kroner, som gik til Sidsel Falsig Pedersen "for hendes fortællekunst, som er fuld af humor, absurditet og blik for tilværelsens vilkår og muligheder".

Otto Gelsted-prisen på 65.000 kroner gik til Peder Frederik Jensen "for hans præcise iagttagelser af og refleksioner over ofte upræcise liv, det være sig på Vesterbro eller i Vestafrika".

Og Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik på 10.000 kroner, som gik til Theis Ørntoft "for hans hidtidige to digtsamlinger, der viser et stort og løfterigt talent".

Du kan komme frem til hele Jens Smærup Sørensens pristale for Helle Helle ved at klikke på linket nedenfor: