Blog
0   1

Skinnende tænder

Abonner på nyt om Stine Clasen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Mail fra et forældrepar til en dreng med autisme, der går i en 0. Nest klasse.

Kære voksne i 0. Nest klassen.

Jeg er simpelthen nødt til at udtrykke min store glæde over vores søns skolestart.

Artiklen fortsætter under banneret

Han er som forvandlet. Han kommer glad og rolig hjem fra skole hver dag og tager afsted om morgenen i godt humør.

Aldrig havde jeg forventet at han ville få det SÅ godt på så kort tid. Det er helt fantastisk.

Han har fortalt, hvordan I smiler hele tiden med jeres skinnende tænder, og at I aldrig skælder ud.

Så kæmpe ros til jer fra min mand og jeg.

Vi er så glade og taknemmelige for jeres omsorg for vores dreng.

Rigtig god weekend

 

Hvis man skal kigge ind bag forældrenes tilfredshed med Nest klassen, der en klasse for børn med og uden autisme, handler det om flere ting. Her tre eksempler.

For det første den omstændighed at de voksne er det, de siger. Så når læreren på 1. skoledag står udenfor døren ind til klassen sammen med eleverne, og der på døren er et skilt med ’stille’, så går læreren ned på hug og begynder sin instruktion i børnehøjde med hviskestemme. Langsomt går han over til at mine den sidste del at instruktionen. Hvorefter han åbner døren, og alle børnene går ind og finder deres plads uden videre. I en Nest klasse kan man ideelt set ikke finde en lærer, der med høj stemme beder børnene tale stille. Lærerne bruger stemmeskalaen med de fem stemmeniveauer som visuelt støttesystem og taler selv med det stemmeleje, han eller hun ønsker børnene skal tale med.

 

For det andet den omstændighed at lærerne og pædagogerne selv anvender de, de ønsker eleverne skal anvende. Eksempelvis egenrefleksion som understøtter selvregulering og problemløsning. Et eksempel på dette er fortalt af en af de voksne i en Nest klasse:

Jeg bad eleverne gå ud i gården og stille sig ved trappen. Da jeg kom ud, opdagede jeg, at der jo er to trapper i den gård. Nogle af børnene stod ved den trappe, jeg havde tænkt på, nogle andre stod ved den anden og endelig var der nogen, der løb lidt rundt og legede. Tidligere ville jeg have kaldt til orden måske med en snert af irritation over min egen forglemmelse, eksempelvis ved at sige: Jeg sagde jo i skulle stå ved trappen. Kom så lige herhen alle sammen!

Efter jeg er blevet trænet i Nest pædagogik, hvor selvrefleksion, rollemodellering og understøttelse af elevernes hensigtsmæssige adfærd er bevidste strategier, vælger jeg nu at sige det, jeg tænker, højt foran eleverne, så jeg også på den måde træner dem i løsningsmodeller. I det her tilfælde sagde jeg smilende:

Åhh, jeg havde helt glemt, at der er to trapper. Nogle af jer står ved den ene trappe, nogle ved den anden og nogle af jer eger. Nu samles vi alle her

 

For det tredje den omstændighed at hvis et barn viser, han eller hun har brug for noget særligt, eksempelvis i forbindelse af det, der af nogle kaldes udfordrende adfærd, så kigger de voksne først på sig selv og afsøger andre pædagogiske tiltag og initiativer, der så vidt muligt omfatter alle børn og ikke er en særindsats til et enkelt barn. Hvad der dog i visse tilfælde kan vise sig nødvendigt. Men som udgangspunkt tænkes og handles der i tilgange og handlinger, der ruster læringsmiljøet til at favne alle børn. Et eksempel:

Lille ’Johannes’ har brug for at få fællesbeskeder gentaget, hvilket ikke alle eleverne har behov for.  Læreren vælger desuagtet at give instruktionen i tre faser, så alle eleverne er med:

gå hen til jeres pladser og tag danskbogen frem og slå op på side 9

jeres pladser, danskbogen frem, side 9

pladser, danskbogen, 9

 

De tre eksempler på voksen adfærd i en Nest klasse er udtryk for en kendt pædagogik. Hvad gør Nest klasserne til noget særligt er den omstændighed, at der på alle niveauer omhandlende værdier, organisering, samarbejde og klasserumsstrategier - også kaldet Nest i en nøddeskal -  er tale om vedholdende bevidste valg i forhold til at skabe en ramme om læring og trivsel til gavn for alle børn.  

Se mere om Nest klasserne her:

www.aarhus.dk/nest

steinhardt.nyu.edu/asdnest/

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.322 andre er allerede tilmeldt
Julekonkurrence 2020 del 1/2

Ho ho ho, så er det blevet første søndag i advent!

Det fejrer vi med en julekonkurrence for alle, som er tilmeldt Folkeskolens ugentlige nyhedsbrev. Du kan vinde et gavekort til et ophold på et af de prisvindende Sinaturhoteller for to personer inkl. tre-retters middag, vin og morgenbuffet (værdi 3750 kr.).

Det eneste du skal gøre for at deltage er at være tilmeldt det ugentlige redaktionelle nyhedsbrev, da vi trækker en heldig vinder blandt alle tilmeldte d. 6/12 - du kan tilmelde dig på forsiden af folkeskolen.dk eller nederst på siden her folkeskolen.dk/nyhedsbrev
Du kan finde vores persondatapolitik m.m. her: folkeskolen.dk/oplysningspligt