Kommunernes muligheder for selv at forme de lokale skoler er stærkt på retur - ikke kun i Danmark, men i alle de nordiske lande. Dog ikke Finland. Det viser den nye undersøgelse, "Nordiske skolechefer: Agenter i en brudt kæde" - udgivet af DPU Aarhus Unversitet. 

"I alle fire nordiske lande er der gennemført store strukturreformer af den offentlige sektor, og - bortset fra Finland - resulterer reformerne blandt andet i, at det kommunale selvstyre omgås, når det handler om indholdet af skolerne", udtaler lektor ved DPU, Aarhus Universitet Lejf Moos som har medvirket til undersøgelsen i en pressemeddelelse.

Projektet er den første komparative undersøgelse af de kommunale skolechefer i Norden.

"Reformerne i de nordiske lande har betydet, at der bliver en stadig stærkere statslig styring helt ud i de enkelte skoler, både hvad angår form og indhold", siger Lejf Moos.

"I gamle dage var det eksempelvis kommunerne, der skulle lave de lokale læreplaner. Det er slut nu. Konsekvensen er, at det bliver sværere for borgerne at kunne få indflydelse på, hvad der sker i skolen i de enkelte kommuner - og det svækker mulighederne for at lave skoler, der tager udgangspunkt i de lokale styrker og svagheder i kommunerne", uddyber han.

Skolecheferne vil lave pædagogik, ikke administration

Medlemmerne i af de kommunale skoleudvalg og skolecheferne siger i undersøgelsen, at de helst vil bruge deres kræfter på skolens udvikling og elevernes læring og på at støtte skolerne og skolelederne, fortæller Lejf Moos.

Men det, de i virkeligheden bruger deres tid på, er budgetter og implementering af tiltag, som kommer ovenfra.

"De lokale politiske myndigheder bliver på den måde reduceret til teknisk-administrative enheder", fastslår Lejf Moos.

Den finske undtagelse

Undtagelsen fra dette mønster er Finland, siger Lejf Moos.

"Finnerne har fastholdt en høj grad af lokalt selvstyre. Finland er, interessant nok, samtidig det land i Europa, der i årevis har været højest placeret i de internationale undersøgelser af elevernes præstationer i skolen", påpeger han.

Centraliseringen kommer fra OECD og EU

Inspirationen til forandringerne af de nordiske skolesystemer kommer fra OECD og EU kommissionen, siger Lejf Moos.

"Deres mål er at udvikle fælles normer og praksis, og et af midlerne er internationale målinger og rangordninger som eksempelvis PISA, der har haft en afgørende betydning for udviklingen af den danske folkeskole", tilføjer han og fortsætter:

"OECD og EU kommissionen laver ikke alene måleredskaberne, de definerer også de kompetencer og kompetencemål, der skal måles på i skolen. For at kunne have et globalt uddannelsesmarked er man nødt til at have de samme standarder og målemetoder over hele verden".

OECD ser uddannelse som en handelsvare

Kernen i OECD's uddannelsessyn er, at uddannelse er noget, der skal udveksles på et marked, men de særlige måder, som OECD udvikler den globale markedsplads på, synes at passe bedre til engelske og amerikanske samfund end de nordiske, lyder det fra forskerne i rapporten.

"I de nordiske skolesystemer har tanker om dannelse stået centralt, og der har været en tradition for et meget stort lokalt selvstyre", siger Lejf Moos.

"De amerikanske skoler har derimod været meget fokuseret på målbare output - for hvis man skal konkurrere, skal det foregå på nogle målbare faktorer. De mål, der har ligget i de nordiske lande, har været meget overordnede. Men det ændres i disse år. Den seneste skolereform i Danmark har for eksempel indført 1.400 detaljerede kompetencemål for undervisningen", tilføjer han.

Ny bog: Folkeskolen er på vej til at blive en OECD-skole

Privatisering af skoler 

Der er stadig nogle væsentlige forskelle på skoleområdet i de fire nordiske lande, fremgår det af rapporten. Danmark har eksempelvis som det eneste nordiske land haft en lang tradition for friskoler med en særlig pædagogisk profil.

"Offentlig støtte sikrer, at en bred del af befolkningen i Danmark har mulighed for at søge mod friskolerne, hvis de ikke bryder sig om udviklingen i folkeskolen", påpeger Lejf Moos.

Folkeskolen holdes uden for Finansloven

"I disse år imødegås centraliseringsbestræbelserne eksempelvis ved, at lokalsamfund i vid udstrækning opretter friskoler, når kommuner lukker de lokale skoler", tilføjer han og fortsætter:

"Vandringen mod privatskoler og friskoler i Danmark ser også ud til at blive større efter skolereformen, fordi mange forældre er utilfredse med reformens indhold. Det er der også mange lærere, som er, og de siver så også i samme retning".

"Den mulighed har man ikke i de andre nordiske lande. I Norge og Finland finder man slet ikke friskoler og privatskoler. I Sverige har man til gengæld siden 2003 haft en privatiseringsbølge af skolerne, men her har der ikke været tale om pædagogiske overvejelser, men om at forvandle skoledrift til en vare, der sælges med profit for øje".

"Nogle af de medarbejdere, der som embedsmænd i det svenske undervisningsministerium var med til at udvikle privatiseringsmodellen, lavede tilmed deres eget firma efterfølgende, som drev private skoler i Sverige".

"Nu forsøger de så at sælge privatskolemodellen til delstater i Indien, og der har også været stor engelsk interesse for den svenske privatiseringsmodel".

"Så der er en voksende global interesse for, hvordan man på den måde kan hente penge ud af skoledrift".

"Spørgsmålet er, hvad det på sigt kommer til at betyde for skolerne i Norden", advarer Lejf Moos.

Bondo: Sverige skræmmer

Fællesnordisk konference

Sammen med sine nordiske kolleger, Elisabet Nihlfors og Jan Merok Paulsen, vil han fremlægge de nye forskningsresultater på en fællesnordisk konference i Oslo den 5. december.

Du kan komme frem til rapporten ved at klikke på linket nedenfor: