Ombudsmanden: Anbragte børn mangler handleplaner

Kommuner skal udarbejde handleplaner for anbragte børn og unge og aflevere relevante dele af planerne til børnenes institutioner. Men det sker ikke altid, konstaterer ombudsmanden efter, at Ombudsmandens Børnekontor har været på tilsynsbesøg på en række døgninstitutioner. ”En handleplan indeholder blandt andet mål for barnets udvikling og trivsel. Derfor er det meget vigtigt, at kommunerne udarbejder handleplaner. Og det er lige så vigtigt, at anbringelsesstedet kender planerne, sådan som det blev fastslået med en lovændring for nogle år siden”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ombudsmanden.dk: Anbragte børn mangler handleplaner