Blog
0   22

Opløftende!

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


I blogindlægget refereres til de seneste artikler om tysk i Sønderjylland. Samtidig peges der på muligheder for faget fremadrettet i hele Danmark. Der henvises til nye læseplaner for tysk i 2. – 4. klasse og endelig peges der på perspektiver for en yderligere styrkelse af fremmedsprogsundervisningen i Danmark.

Erfaringer i Tønder og Aabenraa

Det har været opløftende at læse folkeskolen.dk’s sidste artikler: ”Lærere har udarbejdet nye mål for tysk i indskolingen” Link til: Nye mål

Artiklen fortsætter under banneret

”Når man allerede kan synge på tysk i børnehaveklassen”Link til artikel

samt http:”Ich habe gewonnen”:  Link til artikel

Alle artikler har udgangspunkt i de erfaringer, man har gjort sig i Tønder og Aabenraa kommuner, hvor man allerede de seneste år er blevet klogere på en tidligere tyskundervisning.

Det er behagelig læsning, når man gerne ser tysk fremmet i grundskolen, og erfaringerne er helt i tråd med regeringens Tysklandsstrategi, hvor det betones og anbefales, at en styrkelse af sprogundervisningen i tysk kan sættes ind på alle niveauer af uddannelsessystemet, og at et sprogligt løft af de unge generationer i Danmark vil kunne komme dansk samhandel med Tyskland til gode.

Læseplan for tysk i 1. – 4. klasse

Alt skal jo begynde et sted, og i Sønderjylland har man valgt at udnytte den mulighed og erfaringsmæssige baggrund, at jo tidligere man begynder på fremmedsprogsundervisningen, jo større udbytte får man fremadrettet.

Det er derfor også interessant at læse de kompetence, færdigheds- og vidensmål, der er opstillet af kommunerne i Aabenraa og Tønder, der som udgangspunkt har udarbejdet en læseplan for tysk i 1. – 4. klasse. Aktuelt link:

Læseplanen er, som vi kender det fra undervisningsministeriets vejledende læseplaner, bygget op omkring kompetencemål, færdigheds- og vidensmål. Det fremgår af de indledende bemærkninger: "Denne opbygning betyder ikke at tidlig tysk forsimples til alene at være et spørgsmål om elevernes færdigheder og viden. Der er i høj grad også tale om et dannelsesideal som skal medvirke til at udvikle elevernes alsidige interesser ligesom interkulturel kompetence bør have fokus.

Udfordringen har været at samstemme målsætningerne for den kommunalt besluttede tidlig tysk undervisning med de allerede eksisterende mål som folkeskoleloven sætter for den lovbestemte tyskundervisning.

Planen har skullet tilgodese Aabenraa Kommunes beslutning om at starte tysk fra 3. klasse og Tønder Kommunes beslutning om at starte tysk fra 0. klasse.

Begge kommuner har ønsket at fastholde de nationale målsætninger ved folkeskolens afslutning af hensyn til at opnå en ensartet, sammenlignelig bedømmelse af elever der har modtaget undervisning i tidlig tysk med resten af landets elever.

Naturligvis er hensigten, at undervisningen i tidlig tysk skal bidrage positivt til elevernes afgangsprøve karakter i både mundtlig- og skriftlig tysk. De nationale målsætninger må som konsekvens heraf opfattes som et spænd hvori de to kommuners elever placerer sig i den bedre del”.

Når man samtidig erindrer sig, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby for nylig i grænseforeningens tidsskrift betoner, at tyskundervisningen skal styrkes i grundskolen, og at der i øjeblikket arbejdes med en national sprogstrategi, vil det være helt oplagt at se på de muligheder, der åbner sig for tysk, hvis undervisningen også i resten af landet påbegyndes tidligere.

Den tidligere tyskundervisning i de Sønderjyske kommuner er opnået ved hjælp af timer fra den understøttende undervisning. Det vil naturligvis også være muligt andre steder i Danmark.

Perspektiver - også for fransk

Tysklærerforeningen for Grundskolen har ved forskellige lejligheder påpeget muligheder for en styrkelse af tysk i det hele taget.

Hvor der nu med den seneste ændring af Lov om Folkeskolen er tale om en model, hvor der kan vælges mellem tysk- og fransk fra 5. klasse, er der reelt set tale om en fravalgsmodel, idet den elev, der vælger tysk, ikke nødvendigvis kan få fransk og omvendt. Man burde gennemføre en lovgivning, hvor tysk bliver det obligatoriske 2. fremmedsprog for alle elever.

Ønsker politikerne at fremme fremmedsprogene yderligere, burde man styrke fransk og evt. spansk yderligere ved at gøre disse fag til obligatoriske valgfag i 7. – 9. klasse med et timetal, der muliggør aflæggelse af prøven efter 9. klasse, så eleverne kan opnå et niveau, der svarer til prøven i tysk.

Ved at udnytte denne model vil man kunne fremme tilegnelsen af mere fremmedsprog i Danmark og dermed også imødekomme Europarådets opfordring til, at eleverne i de europæiske lande behersker modersmålet samt to fremmedsprog.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.600 andre er allerede tilmeldt