De tosprogedes elevers karakterer i dansk/læsning og matematik er steget på de 14 skoler. Men det er de også på andre sammenlignelige skoler: "Forklaringen kan være, at det kan tage tid fra, at kompetenceudvikling hos lærerne slår fuldt igennem i ændret undervisning til, at den fører til et mærkbart løft i elevernes faglige resultater. Ikke mindst set i lyset af, at dette arbejde i de senere år måske er druknet lidt i de store reformer på skoleområdet", siger seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid i en pressemeddelelse. 

Opdateret 16/11 13:24

 På ét punkt er der tydeligt sket fremskridt i løbet af de tre års udviklingsprogram: lærerne har fået stor erfaring med såkaldt aktionslæring, hvor de har eksperimenteret med nye undervisningsformer, reflekteret over effekten og udviklet videre.  Flere lærere og pædagoger har fået kurser i dansk som andetsprog, men der er ikke blevet flere, der har fået en længerevarende uddannelse i faget, og en del af dem, der er blevet uddannet, har siden forladt skolerne.

I evalueringen er lærerne blevet spurgt til deres fokus på sprog i undervisningen i fagene, og her har man ikke kunnet spore den forventende udvikling. Beatrice Schindler Rangvid vurderer, at det i høj grad skyldes, at lærerne i mellemtiden simpelthen har fået mindre forberedelsestid. For eksempel sagde omkring halvdelen af lærerne ved udviklingsprogrammets start i 2012, at de lagde stor eller meget stor vægt på at måle elevernes standpunkt og på løbende at evaluere eleverne. Det er blevet nedprioriteret siden.

"Faldet kan hænge sammen med, at lærerne i forbindelse med de ny arbejdstidsaftaler har fået mindre forberedelsestid", skriver Schindler Rangvid. Og samme forklaring giver hun på, at lærerne inddrager eleverne endnu mindre nu end før i valg af arbejdsformer, metoder og stof.

Færre stiller individuelle mål op

Lærerne lægger også mindre vægt nu end før på at opstille individuelle mål for de tosprogede elever. Andelen der ser det som en vigtig opgave er faldet fra cirka halvdelen af dansk- og matematiklærerne til cirka en tredjedel.

"En forklaring på faldet kan være, at man som led i folkeskolereformen i højere grad arbejder læringsmålstyret. I den forbindelse anbefaler ministeriet ikke, at man opstiller individuelle elevmål. I stedet er anbefalingen, at der differentieres på tre niveauer af/kriterier for målopfyldelse. Det betyder, at det ikke behøver at være et mindre ambitiøst resultat, at der ikke opstilles individuelle mål, men at der snarere kan være sket en ændring i tilgangen, hvor der opstilles læringsmål for hele klassen, men forskellige kriterier for målopfyldelse", overvejer Beatrice Schindler Rangvid.

Hun har målt på elevernes faglige færdigheder via de nationale test og karaktererne ved folkeskolens 9.-klassesprøver i dansk/læsning og matematik. Og der har været fremgang, særligt i dansk. Men andre skoler med mange tosprogede elever, der ikke har deltaget i udviklingsprogrammet, har haft nogenlunde tilsvarende fremgang. Seniorforsker Beatrice Schindler Rangvid konkluderer derfor, at udviklingsprogrammet til 42 millioner kroner ikke har ført til et mærkbart løft i elevernes faglige resultater.

Hun understreger dog, at det er vanskeligt at opnå en fuldstændig vandtæt effektmåling. For eksempel kan lærerne på kontrolskolerne også være blevet dygtigere, fordi lærerne på de 14 skoler måske har delt deres viden med kolleger på andre skoler. De har dermed måske spredt den gode virkning, men til gengæld spoleret muligheden for en perfekt sammenligning mellem skoler i programmet og skoler uden for programmet.