Blog
1   4

Lyden af Amerika - Den Nye Verden

Abonner på nyt om Playlister fra DJ Class of Eva i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Gå på opdagelse i en del af Amerikas musikhistorie med udskolingen. Eksemplerne giver masser af mulighed for diskussion om politik, kultur og historie.

Amerika, og især USA, har fyldt meget i medier og bevidsthed de sidste måneder. Kontinentet ligger langt væk fra Europa, men beslutninger, der træffes ’over there’ har stor betydning for den øvrige verden. Sådan har det været siden europæiske bosættere først begyndte at befolke landet.

De nye amerikanere tog musikken med fra ’den gamle verden’ – altså den europæiske klassiske musik. Kulturudveksling har på den måde altid fundet sted. Med tiden fik den klassiske amerikanske musik dog også sit eget særpræg og har de seneste 100-150 år spillet en vigtig rolle i symfonisk musiks udvikling.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Denne playliste er primært til udskolingen. Der trækkes på tværfaglige referencer til bl.a. samfundsvidenskab, historie og geografi. Det er ved en del af videoerne en fordel at kunne afspille både billede og lyd fra Youtube-linkene.

 

I slutningen af 1800-tallet var USA ved at komme sig over borgerkrigen, der på alle måder havde splittet landet. Der var atter blevet overskud til at dyrke kulturen og landets første musikkonservatorium var åbnet i New York. Her var rektoren den tjekkiske komponist Antonin Dvorak, der var emigreret til den nye verden.

I 1893 skrev han sin mest berømte og elskede symfoni – den niende, som han kaldte Fra Den Nye Verden.

Anden sats er en melankolsk melodi spillet primært af engelskhornet. Melodien er blevet sammenlignet med stilen fra de amerikanske negro-spirituals. Men er melankolien måske bundet i et minde om den gamle verden?

Da Neil Armstrong fløj til månen i 1969 tog han en indspilning med af denne symfoni. I sandhed en helt ny verden!

 

USA er der hvor jazzen blev født! Der har aldrig været vandtætte skodder mellem genrer, så selvfølgelig begyndte klassiske komponister også at eksperimentere med den nye lyd. George Gershwin var en stor musicalkomponist og skrev bl.a. Crazy for You i 1930, som lige nu (ultimo 2016) spiller på Det Ny Teater i København. Han elskede dog også symfoniorkestret og skrev bl.a. denne jazzsolo for klaver og orkester - Rhapsody in Blue:

 

I 1960erne begyndte arkitektur, billedkunst, litteratur og musik at være påvirket af minimalistiske kunstnere. Inspirationen kom bl.a. fra Japan og dette lands visuelle udtryk. Fra at alt skulle være så stort og storladent som muligt blev det nu moderne at kunne udtrykke sig med enkle midler. Et symfoniorkester er mangefacetteret, men alligevel prøvede en komponist som John Adams at skrive mere enkel music – stadig med et stort udtryk. Om værket ’Short ride in a fast machine’ siger han at: ”I ved den følelse når man har fået lov til at køre en rigtig hurtig bil og bagefter ville ønske man havde ladet være?”. Lyt især til claves (de små stykker træ). De holder rytmen MEGET strengt. Men et par få gange ’hopper de over’. Og så flytter hele musikken sig:  

 

Hvis man tager historien om Romeo og Julie og tilsætter en desværre alt for nutidig immigrantproblematik, så har man musicalen West Side Story, skrevet af Leonard Bernstein. Selvom historien er fra 1957 kan følelserne genkendes. Maria fra Puerto Rico har forelsket sig i amerikanske Tony. Det falder ikke i god jord hos hendes bror Fernando, som vil gøre alt for at holde Maria fra ’en af dem’. En historie om assimilering, diskrimination og kærlighed. I denne scene synger Anita om hvorvidt hjemlandet Puerto Rico fortjener det romantiske skær, der tit kommer af at være langt væk:

 

Amerika er jo langt, langt mere end USA. Sydamerika har sin helt egen musikalske kultur, som også symfoniorkestrene svælger i. De fængende rytmer, som tit bunder i en dansetradition, er fantastiske for alle besætninger, helt fra en enkel guitar til flere 100 mennesker. Her dirigerer den venezuelanske dirigent Gsutavo Dudamel sit eget orkester, samlet fra ghettoen – The Simon Bolivar Orchestra: Arturo Marquez’ Danzon nr. 2.:

Hele playlisten kan høres her: 

Kærlig hilsen

DJ Class of Eva

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
687 andre er allerede tilmeldt