Debat
0   24

DVO-testen er et net med store huller

Dansk Videnscenter for Ordblindhed udviklede i 2007 en procedure til identifikation af elever i risiko for ordblindhed. Denne procedure hedder i daglig tale DVO-testen og benyttes i 2. og 3. klasse. Her i 2016 har Aarhus kommune besluttet at gøre denne test obligatorisk på alle kommunens skoler. I den anledning vil jeg lige give et par gode råd om brug af DVO-testen. DVOs screening for ordblindhed er nemlig ikke et finmasket net, der fanger hovedparten af eleverne i risiko for ordblindhed. DVO-testen er et net med store huller,

Kan DVO udpege alle elever i risiko for ordblindhed?

I juni 2010 udgave tidsskriftet Nyt om Ordblindhed en artikel skrevet af Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz. Artiklen hed: Har DVO's test altid ret? Selve artiklen er gået tabt ved nedlæggelsen af Videnscenter for Ordblindhed i januar 2011, men man finder en beskrivelse af artiklens indhold på dette link

https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/har-dvos-test-altid-ret(a87dbc9a-09ff-48fa-bc6b-cfb977bfbfe4).html

Her skriver Martin Hauerberg Olsen og Mia Finnemann Schultz:

Artiklen fortsætter under banneret

”Flere henvendelser fra fagfolk peger på, at skoleelever med formodet ordblindhed tilsyneladende kan score for højt på Dansk Videnscenter for Ordblindheds procedure til afgrænsning af dysleksi på 3. klassetrin. Det får fagfolk til at stille spørgsmålstegn ved testens pålidelighed. Derfor stiller vi i denne artikel selvkritisk spørgsmålet: ”Har testen altid ret, eller er der risiko for, at det overser nogle børn med dysleksi?”.”

DVO-testen overser en betragtelig gruppe elever med mangelfulde funktionelle læsefærdigheder

DVO-testen består i en gruppeprøve i stavning af non-ord med forslag til efterfølgende individuelle udredninger. I den medfølgende forskningsrapport på side 17 og 19 kan man læse om sammenhænge mellem funktionelle læsefærdigheder og stavning af nonord.

Grafisk ser sammenhængen mellem funktionelle læsefærdigheder og gruppeprøven i stavning af nonord sådan ud målt på testresultater på 536 elever i begyndelsen af 3. klasse (side 17 i DVO-rapporten). Jeg har skitseret to områder på grafen. Det grønne område er næsten tomt, og det blå område indeholder mange elever.

I det grønne område finder man elever med få rigtige opgaver i stavning af non-ord, men som alligevel har gode funktionelle læsefærdigheder. Det grønne område er næsten tomt for der er ikke tale om ret mange elever, der ikke kan stave non-ord men alligevel har normale funktionelle læsefærdigheder.

I det blå område finder man elever med mange rigtige opgaver i stavning af non-ord, men som ikke formår at vise funktionelle læsefærdigheder. Der er mange elever i det blå område, for man finder mange elever, der godt kan stave non-ord men alligevel ikke har normale funktionelle læsefærdigheder.

I tal kan man se sammenhængen mellem funktionelle læsefærdigheder og stavning af nonord på side 19 i DVO-rapporten.

Det grønne område i grafen omfatter kun 17 ud af undersøgelsens 536 elever. Det vil sige, at et dårligt resultat i stavning i nonord sjældent dækker over, at eleven har gode funktionelle læsefærdigheder.

Men man finder 85 elever i det blå område, hvor eleverne viser god fonologisk kodning men alligevel har ringe funktionelle læsefærdigheder. Det vil sige, at der i mange tilfælde er tale usikre funktionelle læsefærdigheder, selvom eleven har vist et godt resultat i gruppeprøven i stavning af non-ord.

(Det er her blandt de 85 elever ud af 536, man finder de elever, der scorer højt i DVO på trods af, at deres lærere oplever, at eleverne har tydelige tegn på ordblindhed.)

Summa summarum

For hver gang DVO testen udpeget 51 elever med usikre færdigheder i stavning af nonord, vil det vise sig, at 34 af disse elever rent faktisk har store læsevanskeligheder.

Men tilmed vil ske at for hver gang DVO testen udpeger disse elever, vil den overse 85 elever, der har almindelige færdigheder i stavning af nonord, men som rent faktisk også har store funktionelle læsevanskeligheder.

DVO-testen er ikke en screening der udpeger samtlige elever i risiko for dysleksi. DVOs screening for ordblindhed udgør ikke et finmasket net, der fanger hovedparten af eleverne i risiko for ordblindhed. DVO-testen er et net med store huller.

Hvad kan Aarhus kommune så gøre?

Det er vigtigt, at alle lærere er opmærksomme på elever med påfaldende læse- skrive- og staveudvikling fx ved at sammenholde den skriftsproglige udvikling med opmærksomhedspunkterne i fælles mål. Det er også muligt at hente inspiration til en mere bredspektret måde at screene for dysleksi i vejledningen til den nye dynamiske ordblindetest til børnehaveklassen.

DVO-testen bør ikke stå alene og kan slet ikke bruges til at afvise ordblindhed hos elever med skriftsproglige vanskeligheder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.396 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.441 andre er allerede tilmeldt