(1.643 følger) Se alle medlemmer
Læreruddannelsen
2   194

Ved lærerprofession.dk’s prisfest: Husk at passe på skolen

Vi skal passe på skolen og sørge for, at eleverne udvikler sig fagligt og personligt. Her skal læreren være garant, sagde Jeanette Sjøberg, næstformand for DLF’s undervisningsudvalg, da hun talte ved prisoverrækkelserne til lærerprofession.dk.

Jeanette Sjøberg overrakte priserne til vinderne af de pædagogiske diplomprojekter og talte om, at det, der driver lærerne, altid er eleverne. Det er eleverne, de taler om, alt sker med udgangspunkt i eleverne - og det ses tydeligt i de mange projekter, der har været nomineret til priserne i lærerprofession.dk.

Hun talte også om, at skolen lige nu står i et vadested, og at der er behov for diskussioner om fremtiden. Om hvilken vej, skolen skal.

Artiklen fortsætter under banneret

"Sidste år havde folkeskolen 200 års jubilæum, og der var mange skåltaler i den anledning. Men skolen er også under stor forandring. Fundamentet har ændret sig med folkeskolereformen og det samlede skolesyn, der er skiftet fra en nordeuropæisk skoletradition til et mere angelsaksisk skolesyn. Vi bliver nødt til at diskutere, hvad vi vil med folkeskolen", sagde Jeanette Sjøberg.

"Skolehistoriker Ning de Coninck-Smith har i fem bind beskrevet 500 års skolehistorie, og i den anledning spurgte hun: Hvad er det egentlig, der flytter skolen. Hendes svar var: "Det er i hvert fald ikke politikerne. Det er lærerne og de faglige organisationer". Jeg ville ønske, at hun havde ret. Men vi ser lige nu politikere, der er stærkt styrende og mener, at folkeskolen både skal løse de arbejdsmarkedspolitiske og de beskæftigelsespolitiske problematikker på samme tid. Men vi lærer for livet, og vi skal gøre eleverne til aktive medborgere. Kundskaber og færdigheder er vigtige, men selvstændig kritisk tænkning og stillingtagen til etiske problematikker er det vigtigste. Skolen har mange projekter og vil mange veje. Vi skal passe på skolen".

Jeanette Sjøberg fortalte, at lærere og børnehaveklasseledere er optaget af at åbne verden for eleverne og få det hele til at fungere. At lærere har svært ved at gå på kompromis med opgaven og derfor ikke ønsker at tage et koncept og lægge ned over undervisningen. For der er ikke én ting, én metode, der virker. Der er meget, der virker, og der er brug for praksisudvikling nedefra. Derfor var hun glad for at se al den nytænkning og nysgerrighed, som de mange nominerede projekter beskriver.

"Hold da op, hvor bliver man glad, når man læser projekterne. I udstråler ægte begejstring for skolen, eleverne og undervisningen", sagde hun som oplæg til uddeling af priserne til de tre diplomvindere. Førsteprisen gik til Mette Thompson for projektet om, hvordan matematiske kompetencer kan danne fundament i en evalueringskultur. Andenprisen fik Erica Price Stjernø for projektet "Skrivning - en vej til øget læring i fagene", mens tredjeprisen gik til Ditte Matthiesen for projektet "Unge i udsatte positioner".

De tre diplomvindere blev rost for velskrevne og fagligt funderede opgaver.

Mette Thompson holdt derefter tale om, hvad hun har lært af arbejdet med projektet. At hun har flyttet sig undervejs, arbejdet med en taksonomi på fem trin om, hvor eleverne står, og hvor de skal hen derefter, og hvor vigtigt det er, at eleverne udvikler egne strategier, kan undersøge og forklare matematikken. At det ikke så meget handler om, hvad der er rigtigt og forkert, men om børns mestring i matematik. At de kan bruge matematikken.

Hvad vil vi understøtte?

Christine Antorini, der er formand for Folketingets uddannelsesudvalg og har været med til lærerprofession.dk' prisuddeling i de fem år, det har eksisteret, uddelte priserne til bachelorprojekterne.

Førstepræmien gik her til Rebecca Delfs for projektet om, hvorfor der skal arbejdes med kreativitet i skolen,  hvilke potentialer der er i understøttende undervisning, og hvordan lærerne kan bruge dem. Projektet er både originalt, let formidlet og på et højt akademisk niveau, sagde Christine Antorini i begrundelsen.

Andenpræmien fik Agnete Sehested Olsen for projektet "Unges motivation i udskolingen - forbedring af elevernes skriftsproglige kompetencer i danskfaget", mens tredjepræmien gik til Heidi Højen Andersen for projektet "Selvregulering, læringsstrategi og it".

Rebecca Delfs fortalte i sin tale som prisvinder, at det har undret hende og provokeret hende, at understøttende undervisning kan bruges til alt. Det kommer helt an på, hvad skolen ønsker at understøtte. Samtidig er den understøttende undervisning de eneste timer, der ikke er målstyret, så det er her, man kan være kreativ. Men, sagde hun, det kræver forberedelse, samarbejde mellem lærere og pædagoger, og at eleverne har noget at være kreative med. Ellers gør de bare, som de plejer. De skal gøre noget nyt, eksperimentere - og det kræver fordybelsen. Understøttende undervisning skal ikke bare være et løst projekt - det skal hænge sammen med resten, så det rent faktisk understøtter noget, sagde hun.

Pas på køns-stereotyper

Undervejs i prisoverrækkelserne var der stor tak fra både Christine Antorini og fra køns- og uddannelsessociolog Cecilie Nørgaard til ildsjælen Thorkild Thejsen, for at stå bag lærerprofession.dk.

Cecilie Nørgaard uddelte specialprisen, der gik til Emilie Lundsgaard for et projekt om køn og identitet.

"Køn er noget, vi gør, er, forhandler - men ofte mødes børn af en meget entydig opfattelse af det at være dreng eller pige", sagde Cecilie Nørgaard.

"Det står ikke til diskussion, at drenge er forskellige fra hinanden, og at piger er forskellige fra hinanden. Vi skal være opmærksomme her. En lærers kønsopfattelse har betydning for, om vi åbner eller lukker for forestillingen om børns køn. Vi taber menneskeligt potentiale, når børn skal hakke en hæl og klippe en tå for at passe inde i en lyserød eller en lyseblå ramme. Vi skal give plads til, at flere piger kan trives og flere drenge præstere. Det handler ikke om, at flere skal være ens, men netop om at fremme forskelligheden", understregede hun.

Emilie Lundsgaard sagde i sin vindertale, at forskningen viser, at der ikke er forskel på mandehjerner og kvindehjerner, men at det handler om, hvordan vi taler om køn. At man skal sørge for ikke at skabe stereotype forestillinger.

"Der er ikke rigtige eller forkerte måder at præsentere sit køn på. Man skal være, som man selv har lyst til, og det skal jeg som lærer understøtte. Jeg vil gøre mit bedste for, at ingen elever skal føle sig forkerte på grund af sit køn - og jeg håber, at I vil gøre det samme", lød hendes opfordring.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ