Britta Thorlann mener fint, at hun og hendes dygtige sløjdkollega kan opfylde målene for håndværk og design med døren mellem de to lokaler lukket i de fleste forløb. Jo mere kaotiske lokalerne bliver, jo mere kaotisk bliver undervisningen også, og det er på ingen måde en fordel for eleverne, siger hun.

Garvet h&d-lærer: Vi mangler gode råd til nye lokaler

Skolerne risikere at bruge en masse penge på dårlige nye håndværk og designlokaler, mener Britta Thorlann, som har undervist i 20 år, skrevet bøger, holdt kurser og besøgt skoler med ministeriet. Arkitekterne ved for lidt om undervisning, og mange lærere er i tvivl om forventningerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Britta Thorlann står lige nu og skal komme med forslag til indretningen af nye faglokaler på Rosenvangskolen i Århus, hvor hun har undervist i de kreative fag i 20 år. Men selv om hun har masser af erfaring, har holdt kurser for lærere i håndværk og design, har sin tredje bog på vej om faget, og har rejst rundt med ministeriets konsulenter, føler hun sig ikke helt sikker på, hvad der er det rigtige at gøre med de nye lokaler.

Hun undrer sig over, at nogle skoleledere tager ud og ser nye faglokaleindretninger og bliver vist rundt af skolens ledere uden at spørge skolens faglærere om, hvordan det er at undervise i de nye faglokaler.

"Vi har brug for at høre nogle erfaringer fra faglærere, der har undervist i nyindrettede lokaler gennem for eksempel to år. Hvad er godt, og hvad er skidt. Og her kunne ministeriet også hjælpe med at give et overblik. Jeg har set helt nyindrettede faglokaler, jeg ikke ønsker at undervise i", siger hun til folkeskolen.dk's netværk for håndværk og design.

Nye lokaler til obligatorisk håndværk og design

Millioner på uhensigtsmæssig indretning

Britta Thorlann har set mange eksempler på lokaleindretninger, fordi hun har besøgt skoler sammen med læringskonsulenter fra ministeriet for at fortælle om det nye fag.

"Arkitekter har masser af ideer, men de ved ikke så meget om, hvordan undervisningen foregår. Det lyder for eksempel smart med en læringstrappe, hvor eleverne kan kigge på et smartboard. Men der er kun plads til 30 af de 50 elever på trappen. Jeg vil meget hellere introducere min undervisning ved at vise tingene med hænderne ved et bord, frem for på et board".

Det er ikke optimalt, når trælokalet og tekstillokalet ligger i hver sin ende af skolen. Men hun har på den anden side også svært ved at forstå, at nogle syntes det hele kan være i ét funktionsopdelt samlet lokale.

"I sløjd er der savsmuld og i håndarbejde er der stof. I sløjd er der muskler og støj, og i håndarbejde er der mere finmotorik og roligt. Det giver mange fordele, hvis lokalerne kan ligge tæt på hinanden, men det er ikke ofte, at jeg kan se fordelen i ligefrem at have døren åben mellem lokalerne".

Nye håndværk og design-lokaler giver plads - og støj

Hun er heller ikke tilhænger af indretninger med blinde vinkler: "Når eleverne ved, at jeg kan se dem, så arbejde de godt". Og forestillingen om, at man kan funktionsopdele rummet og klare sig med fem symaskiner eller 12 høvlebænke er helt skævt, mener hun: "Eleverne bliver ikke dygtigere af at stå i kø. De skal have nogle ordentlige arbejdsforhold".

"Jeg har også set indretninger uden skabslåger, hvor stoffet var lagt i farveorden. Det er jo ikke nydelig boligindretning, vi underviser i. Indretningen skal vise, at der er forskel på lagenlærreds- og flisstofs egenskaber. Og mange skabe skal have faglærernøgler, så man kan finde sine materialer ugen efter, selvom der har været en projektopgave igennem lokalet".

Læringskonsulenten brænder for håndværk og design

Lokalerne skal indrettes efter virkeligheden

Britta Thorlann undrer sig ligeledes over den måde, man på nogle skoler håndterer kravet om skærpet tilsyn i sløjd. Hun må som håndarbejdslærer gerne gå ind og hjælpe sløjdlæreren, men han må ikke forlade sløjdlokalet. Løsningen er så nogle steder, at man sætter et vindue mellem lokalerne, men det forudsætter, at sløjdlæreren ville kunne se 100 meter gennem flere rum.

Eller skoler, hvor man indretter lokaler, der er optimale, hvis der er to lærer på en klasse, men hvor man ikke har sikret sig lovning på, at det er den normering, lederen i fremtiden vil give til faget.

Samtidig er mange lærere usikre på, om de skal undervise helt anderledes i det nye fag, og så er det svært at komme med gode forslag til indretning.

"Jeg har spurgt i 20 år efter bedre belysning, bedre akustik og en spand maling. Det har jeg ikke fået endnu. Det håber jeg, at jeg får, når tekstillokalet bliver flyttet over ved siden af trælokalet", siger Britta Thorlann.

De lokaler, hun har set, der har virket til at fungerer bedst, er på skolerne bygget i 60'erne, hvor alle de kreative lokaler har været placeret i samme fløj ud til samme gang eller fællesareal.

"Det er godt, hvis lærerne kan have et kreativt fagligt miljø samlet og meget gerne med tilhørende forberedelsesrum. Det er umuligt at forberede håndværk og design i et kontormiljø langt væk fra faglokalerne, og det kan være svært at komme til at forberede sig i faglokalerne, nu hvor forberedelsestiden er fastlagt, mens andre underviser i faglokalerne", siger hun.

Nogle forløb sammen og resten hver for sig

Britta Thorlann understreger, at hun ikke er imod det nye fag, men hun er bekymret for, hvad folk tror, det nye fag er.

"Jeg er ikke nogen træmand, men min kollega Simon er meget dygtig til træ. Derfor samarbejder vi om at løfte håndværk og design opgaven for vores elever. Vi har ikke angst for hinandens fagområder, og vi laver nogle gange opgaver på tværs af lokalerne - bare ikke så tit. Udfordringen, når vi gør det, er to faglærers overblik over 55 elever: Hvor rydder de op, hvem vejleder hvilke elever, hvordan giver man fællesbeskeder osv".

Efter sådan et forløb trænger hun og hendes kollega til at lukke døren mellem lokalerne og køre forløb hver for sig. Derfor har de også insisteret på, at deres lokaler fortsat har en gang imellem.

"Hvis alle materialer skal blandes, døren altid skal stå åbne og design skal foregå på papir i en blind vinkel, så bliver jeg helt forvirret og mine elever mister glæden ved faget. Det betyder nok ikke, at flere vælger håndværksuddannelserne i fremtiden", siger Britta Thorlann.

 

 

 

 

 

 

 

Powered by Labrador CMS